Hvad laver Flyverhjemmeværnet?

Spørgsmålet kommer ikke fra mig, men er at finde i dagens udgave af Urban, i en helsides annonce for Hjemmeværnet. Et fyldestgørende svar skal man dog ikke forvente at finde i annoncen.

Annoncen besvarer sit eget spørgsmål med ordene:

I Flyverhjemmeværnet holder vi et vågent øje med samfundet omkring dig.
Sammen med bla. flyvevåbnet overvåger vi alt det, der har betydning for vores fælles sikkerhed.

Jeg kunne desværre selv have fundet på at stille spørgsmålet. Desværre, fordi jeg selv har været medlem af Flyverhjemmeværnet i mere end 10 år og egentlig burde kende værnets opgaver. Det gjorde jeg da også, indtil nedlæggelsen af Flyverhjemmeværnets Luftmeldekorps pr. 1. april 2004. LMK’s primære opgave var:

  • Observering og melding af al flytrafik i en radius af 5 km fra meldeposten, op til 6000 fod (ca. 2 km)

LMK’s sekundære opgaver var:

  • ABC-meldinger
  • Særmeldinger
  • SOS-meldinger
  • Vejrrapportering
  • Skibsmeldinger (for poster med udsigt til vandet)

Som for alle andre Hjemmeværnsenheder bestod sektionerne primært af folk fra lokalområdet eller folk med kendskab til lokalområdet (fraflyttere der ikke ønskede at skifte sektion og stadig boede i rimelig afstand).
I dag eksisterer LMK ikke mere – en epoke i dansk forsvarshistorie er forbi. Mangen en amerikansk jagerpilot har fået en grim overraskelse, når de efter 8 timers non-stop flyvning fra Air National Guard-baser i USA, forsøgte at snige sig ind over dansk kyst, for blot at blive mødt af danske F-16-fly et par kilometer inde i landet. Vel nede på jorden kunne de danske piloter så forklare deres amerikanske kolleger årsagen til deres ringe succes: Luftmeldekorpset var på plads, observerede og meldte de lavtgående fly til Flyvevåbnets Lavvarslingscentraler, som derefter dirigerede de danske jagerfly imod de indtrængende.

En klar opgave for et Flyverhjemmeværn! Medlemmerne af LMK havde alle den samme (bizarre?) interesse for fly og fly-fjernkending – en interesse der ikke finder megen anvendelse i hverdagen, men som bidrog uvurderligt til koldkrigs-forsvaret af Danmark. Nu er den kolde krig forbi – gudskelov – og man står tilbage med et frivilligt værn, hvis evner ikke umiddelbart kan anvendes, i det politikerne kalder et moderne forsvar. For Flyverhjemmeværnet har det desværre betydet, at man nu er reduceret til at udføre almindelige bevogtningsopgaver, der lige så vel kunne varetages af Hærhjemmeværnet i samarbejde med Flyvevåbnet, eller endu mere passende, foretages af professionelle soldater.

Samtidig er opgaverne rykket til nærmeste flyvestation. Under den kolde krig var de vigtigste poster dem der lå ud til Østersøen, hvorfra fjenden forventedes at komme. I dag skal personel fra disse poster altså påregne bevogtningsopgaver på FSN Skalstrup (Roskilde Lufthavn i Tune) eller FSN Værløse. For et frivilligt personel, hvis motivation var (eller burde være) ønsket om et stærkt lokalforsvar, må de nye ansvarsområder synes uholdbare – sådan har jeg det i hvert fald.

Fra at være et værn af forsvarsmotiverede og højtspecialiserede eksperter, er Flyverhjemmeværnet reduceret til et billigt alternativ til regulære kamptropper, for et samfund der ikke mere gider betale den pris det koster at hævde sin suverænitet :-(.
Et Flyverhjemmeværn uden fly er ikke bevaringsværdigt og svaret på Hjemmeværnets spørgsmål i dagens avisannoncer må derfor helt klart være: Ikke noget der berettiger dets fortsatte eksistens.

Relaterede links:
Flykending.dk

by

Uffes weblog

3 thoughts on “Hvad laver Flyverhjemmeværnet?

  1. Hekto

    … og det samme kunne man næsten sige om resten af forsvaret!

    En miniature-udgave af et stort forsvar, med flyvevåben, søværn og hær!
    Alle opretholder egen materielkommando, og egne institutioner, og vil helst ikke slås sammen i en fælles enhed.
    Søværnet bygger kommandostøtteskibe til at føre krig i udlandet, samt kæmper for at få lov til at udvikle/bygge nye KYSTubåde! Hvad skal vi med dem, når der ikke er en fjendtlig kyst inden for rækkevidde af en sådan?
    Flyvevåbnet vil have nye fly; men får ingen penge og lukker ned alle vegne.

    Horfor hælder man ikke det hele op i en god rummelig spand, og rører rundt indtil man har en god blanding man kan kalde for et ‘enhedsforsvar’? Så ville man få fælles ressourcer til gavn for alle, og måske begynde at se mindre konkurrencepræget på situationen.

    … se det som en mulighed!!!

  2. Hej Hekto

    Det er jeg ikke ubetinget ening med dig i. Forsvaret eksistens i almindelighed er berettiget i det FN-charter, der erklærer, at et land skal være villig til at hævde sin suverænitet, for at kunne at kræve suverænitet. Det er en af grundene til, at danske Fiskeriinspektionsskibe konstant er i farvandene omkring Grønland og Færøerne. Folkeforbundet underkendte på den baggrund Norges ret til Østgrønland tilbage i tyverne. Norge havde ikke håndhævet deres rettighed til området og dermed var den tabt.

    I tilfælde af en krig, der involverer dansk territorie, skal man også lige huske på, at Forsvaret ikke er underlagt politisk kontrol. Hvis en fjende overskrider landets grænser, så fortsætter krigen indtil Forsvarets top siger til. Det var en af konsekvenserne af tyskernes invasion i 1940 og det står skrevet på de første sider af ens soldaterbog.

    Kystubåde mener jeg også har deres berettigelse i et fremtidigt internationalt orienteret dansk forsvar. USA’s ubådsflåde er siden 60’erne udelukkende blevet bygget og trænet til indsats mod oceangående sovjetiske missil-ubåde og de er ikke egnet til kystnære operationer (læs: de er for store), lige så lidt som deres mandskab er trænet til det. Her står den danske flåde stærkt, med næsten 100 års erfaring i ubåds-indsats i indre farvande. De planlagte Viking-ubåde vil kunne opholde sig under vand i tæt på 30 dage og vil sagtens kunne udstationeres overalt i verden, ikke mindst i samarbejde med de nye støtteskibe. Ganske vist har vi ingen fjendtlige kyster i nærheden i dag og efterretningsvæsnerne er enige om, at f. eks. Rusland vil skulle bruge mindst 10-15 år, før de igen vil kunne udgøre en alvorlig trussel. Det skal man så sammenholde med den tid det vil tage at genopbygge ubådsvåbenet i Danmark, hvis først det er nedlagt – det vil nok også være tæt på 10-15 år. Omkring 1935 var englænderne overbeviste om, at tyskerne tidligst ville indlede en krig i 1946. Der ville deres flåde være udvidet med hangarskibe, Luftwaffe ville være klar med næste generations kampfly og Wehrmacht ville være færdigudrustet med nyeste kampvogne. Tyskerne ventede ikke og de tabte krigen – men ikke før den havde kostet over 30 millioner mennesker livet. Hvis vi nedlægger tilstrækkelige dele af vores forsvar, så vil varslingstiden falde drastisk – nedlægger vi det helt, kan en enkelt bevæbnet soldat i princippet besætte landet i morgen.

    Jeg er dog enig med i tanken om rationalisering, så flest mulige funktioner sammenlægges, værnene imellem. Tidligere generalløjtnant K. G. H. Hillingsø blev forleden citeret i en avis for at have sagt, at dansk forsvars primære var, er og i al fremtid vil være, hævdelse af Danmarks suverænitet. Jeg håber han har ret, også for fremtidsperspektivet.

  3. Hekto

    Med undtagelse af de specielle forhold omkring inspektionsskibene, er den reelle situation, at det vil være svært at forsvare dansk territorie, med mindre Nato træder i aktion.
    Den ‘automatik’ der træder i kraft når ‘enhver våbenfør mand …’ på eget initiativ skal forsvare landet, hvis den lovlige regering er sat ud af kraft, er jo underlagt de samme politikkeres trang til dels at skære ned, dels at begrænse mulighederne for at de kan ske. Jeg tænker her dels på det egentlige forsvar; men også på Hjemmeværnet.

    Jeg har ikke noget specielt imod ubåde, og som tidligere anført, var Danmark een af de første nationer der tog dette nye våben i brug.
    Som du selv påpeger, er billedet et noget andet i dag. Kyst-Ubåde, søminer og lignende ‘indretninger’ er defensive våben, der er egnede til at hævde suverænitet i en eller anden konflikt som kan forventes at indrage dansk territorie/farvande i striden. Ulempen ved ubådene er dog alt andet lige, den meget høje pris, sammenlignet med andre systemer. At udvikle de nye ubåde, samt vedligeholdelsesomkostningerne, når de sejler, er ganske store, og dræner budgettet for enorme summer, der måske kunne anvendes mere effektivt.
    Kystubåde anvendt i international sammenhæng som f.eks. Irak viser at de har en vis værdi; men de skal jo nærmest fragtes frem og tilbage!!!! (fragtet hjem, blev den faktisk!)

    Hævdelsen af suverænitet har ikke så meget og gøre med hvad de enkelte værn kalder sig, eller om der kun er ét. Det har noget med politisk vilje at gøre, INDEN konflikten opstår, så de ejnede midler er til rådighed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *