Det var den jul…..

Det var jo en kort jul i år! For mit eget vedkommende så meget desto mere fordi jeg var syg fra slutningen af november og frem til et par dage før jul :evil:. 14 dage lå jeg, med noget der lignede influenza. Så mente min læge der var gået lang nok tid og sendte mig til blodprøvetagning. Resultatet viste, at jeg havde en bakterie-infektion af ukendt art (dvs. det var ikke en af de ting der var blevet testet for) og jeg fik straks en bredspektret pencillin-kur. På det tidspunkt havde infektionen imidlertid sat sig i mine led og jeg har stadigvæk smerter i højre håndled og højre hånds pege-, lange- og ringfinger :sad:. Jeg kunne dog lige klare at tage forbi Ballerup Centeret og få købt et par gaver til fruen – som tilgengæld havde sørget for gaver til alle andre, både i hendes og min familie. Smukt!

Blev det så en god jul? Ja, for det var jo vores første jul, som forældre :cool:. Dermed kunne det jo ikke gå galt. Pigerne opførte sig eksemplarisk – spiste når de skulle, sov en del og grinte over hele femøren, når de så nogen de kendte :grin:.

Hvad med gaverne? Jo, fruen blev glad for de gaver jeg havde nået at finde, så det var jo godt nok. Pigerne kunne vi dække to gange med alle de gaver de fik – fra os, bedsteforældrene, oldeforældrene (inkl. olde-Erik), faster og farbror. Ellers blev “høsten” for mit vedkommende således:

  • Sneskovl – fra svigerforældrene
  • Tændingspistol – fra svigerforældrene og “svigermormor”
  • “CD” med Poul Krebs (kopibeskyttet, så det er jo reelt ikke en Compact Disc) – fra fruen
  • Siemens kaffemaskine – fra fruen
  • Undertrøjer – fra mor og far
  • Mikrobølgeovn – fra søster og hendes to piger

Ingen bytttere her – og dog. Poul Krebs “CD’en” var beskadiget og da den iøvrigt så kom på tilbud til 99,- kr. i Fona allerede i mandags, så blev den returneret til Merlin og turen gik derefter i Fona efter en ny, samt Allan Olsens opsamlingsplade “En gros” – ialt 20 kr. dyrere samlet :wink:. Den sejeste gave er helt klart tændingspistolen – en yderst avanceret model, som bla. kan bruges på min BSA, som ellers ikke har noget mærke for høj tænding – men pistolen kan gradforskydes, så man kan bruge TDC- eller Retarded-mærkene – smadder smart :cool:. Den bedste gave er mikrobølgeovnen – vi havde besluttet at købe en i januarudsalgene, men søster kom os i forkøbet. Nu tager det 30 sekunder på fuld effekt, når der skal varmes flasker (og det skal der tit, når man har tvillinger!!!!).

Men den største gave var ubetinget at fejre jul med sin helt egen personlige familie – Andrea, Emma og Maj-Britt. Mine to skønne piger og min pragtfulde hustru :grin:.

Om Uffe R. B. Andersen

Uffes weblog
Dette indlæg blev udgivet i Løst og fast. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.