10 år på Internet

Ingeniørens velkomstbrev

Ingeniøren
December 1994

Velkommen på nettet
Hermed bydes du velkommen til Ingeniørens og DKnets tilbud om at prøve Internettet i tre måneder eller til udløbet af 1. kvartal 1995. De vigtigste tekniske oplysninger kan du læse i vejledningen fra DKnet, og her skal vi fra Ingeniøren blot give dig et par hjælpsomme ord med på vejen – så du forhåbentlig kommer i gang uden for mange problemer.

Den følgende tekst tager udgangspunkt i DKnets login-konto, og hvordan den fungerer. Personal-IP, som den anden mulighed i vort tilbud til abonnenterne hedder, er mere avanceret på to måder: Den kan mere end en logir-konto. Men den er desværre teknisk set også mere besværlig at få til at fungere, og her må vi – ud over de få bemærkninger i pkt.. 3 herunder – henvise dig til at søge hjælp hos PC-kyndige, hvis du ikke selv har svarene på rede hånd.

Det skal også lige med, at ingen Internet-vejledning kan blive udtømmende, således heller ikke denne. Nettet vokser dagligt og informationsmængden har forlængst passeret det punkt, hvor det overhovedet var menneskeligt muligt at danne sig et totalt overblik. Så nærværende brev er blot lidt at komme i gang på. Der er rigtig mange gode vejledninger at finde elektronisk på nettet, og efterhånden også nogle gode bøger hos boghandlerne, deriblandt endda flere på dansk… Det er en god ide, at skaffe sig en eller flere af disse bøger.

“Nettet vokser dagligt og informationsmængden har forlængst passeret det punkt, hvor det overhovedet var menneskeligt muligt at danne sig et totalt overblik” – og det var altså i december 1994!

Endelig skal du vide, at du ikke kan skade hverken nettet eller DKnets computere ved at skrive breve og søge informationer. Så bare prøv dig frem.

1. Forbindelsen mellem DKnet og dig
Først og fremmest skal din computer i forbindelse med DKnet. Det foregår via et modem, og det gælder om at have et hurtigt modem af god kvalitet. Typisk skal du i dag gå efter et 14.400 baud modem. Den kommunikationsport på din computer, som modemet er forbundet til, skal også være hurtig – hvilket for PC’erne vil sige, at den skal være haseret på en UART-chip med typenummeret 16550. Hurtigt modem og hurtig port er to vigtige ting, hvis din kommunikation med “nettet” skal foregå på en rimelig måde.

Ud over hardwaren skal du også have et kommunikationsprogram. Dette program skal konfigureres – d.v.s. sættes op – med DKnets telefonnummer, som beskrevet i DKnets brev. Du kan bruge stribevis af kommunikationsprogrammer, så hvis du allerede har et, du synes godt om, er det naturligt at fortsætte med det.

Når programmet er indstillet og hardwaren i orden, kan du lade computeren ringe til DKnet. Her møder du et spørgsmål om, hvilken terminal du bruger, samt dit logir-navn og dit password. Spørgsmålet om terminaltype besvares alt efter hvilken terminaltype, du har bedt dit kommunikationsprogram om at efterligne. Typisk er svaret VT100.

2. Logget på og hvad så?
Når du er logget ind, kommer du til DKnets hovedmenu. De menupunkter, du ser på skærmen, svarer til valg mellem forskellige programmer, som DKnet har installeret på den computer, der betjener dig.

2.1 Mail
Du kan f.eks. vælge at sende elektronisk post. Det gør du, ved at vælge punktet 2 i hovedmenuen, og derefter i undermenuen 1, for at starte programmet Pine.

Fra dette punkt er du på egen hånd i Pine, som er et godt mailprogram, der har en pæn hjælpefunktion og mange faciliteter til at oprette adresse-bøger og lignende. Det får du brug for, når du begynder at skrive elektronisk post med resten af verden.

Skulle du stå og mangle et sted at sende en test-mail til, så er du velkommen til at skrive til os på Internet-adressen: redaktion@ingenioeren.dk – Men vi lover ikke at svare personligt på alle breve, for så kan vi få nok at gøre. Hvis du skriver bare et enkelt bogstav forkert i adressen, kommer din mail ikke frem. Du får den tilbage igen – den bouncer, som det hedder på nettisk – og hvis du læser i dit bouncede brev, kan du faktisk finde forklaringen på, hvad der gik galt.

2.2 Gopher
En anden mulighed er at udforske nettets mange gopher-menuer (“gopher” udtales som “go-fer”). Gopher-systemet er simpelthen en stribe menuer, som er indbyrdes forbundne, så du kan hoppe fra menu til menu, fra computer til computer, kloden rundt.

En gopher-menu er den lokale menu på den maskine på nettet, som du aktuelt er forbundet til. Du kan f.eks. starte med DKnets egen gopher, ved at vælge punkt 6 i hovedmenuen og derpå 2 i undermenuen. Så ser du DKnets gopher-menu og fra den kan du gå ned på 3 – andre gopher-servere mv. – med piletasterne og ved at trykke “retur”, vælge dig ind i denne menu. Fra den kan du så vælge dig ind i menupunktet 3 – Gopher-servere verdern over. Og så videre. Nu er du på vej ud i nettets jungle.

2.3 News
Vælger du fra hovedmenuen at gå ned i punkt 3 – Konferencer, og derefter ind i enten “tin” eller “nn”, har du startet et såkaldt nyhedslæserprogram. Her kan du kigge på og deltage i de tusindvis af faglige og flippede konferencer, der er på Internettet.

Forskellen på mail og konferencer er, at ved mail skriver du til en enkelt eller til nogle stykker, og andre kan ikke læse det, du skriver. I konferencerne skriver du i stedet til en stribe computere – news-servere – hvor alle kan gå ind og læse det, du har skrevet. Hvis du spørger om et eller andet, er der gode chancer for at nogen svarer – bare du har formaliteterne nogenlunde i orden. (Hvilket kort fortalt vil sige at spørge i det rigtige debatforum og at være høflig. Det er en god ide, at “læse” en debatklub nogle dage før du spørger løs, så du lige har fornemmet tonen og hvilke emner, der er til diskussion her.) Sproget er for det meste engelsk.

Især tin er et letbetjent nyhedsprogram, som har gode forklaringer undervejs. Her blot et par tip:

Nyhedsgrupperne er ordnet i et hierarki. Debatgrupper om videnskab har for eksempel navne, der starter med sci; f.eks. sci.med for medicin. Hobbyklubber hedder rec…., for eksempel rec.autos. tech, som er en af de meget store klubber. Under alt… finder du en lang række mere eller mindre skæve diskussioner og under comp…. kan du læse om snart sagt enhver afart af computere.

Et lille hjørne af diskussionsklubberne hedder dk… til fornavn, og det er de danske klubber. Generelt er de for tiden ikke de mest levende. Men et godt sted at øve sig er i gruppen dk.test, hvor du kan skrive lige så mange forsøgsbreve, du vil, uden at nogen bliver sure over det.

2.4 FTP
Hvis du – for eksempel ved at læse en nyhedsgruppe – har fundet ud af at der ligger en fil, du må have fat i på en datamat et eller andet sted ude i verdenen, så er det FTP, du har brug for. FTP er et filoverføringsprogram, hvor du åbner forbindelsen til den computer, du vil hente filen fra.

Når du er logget på værtsmaskinen, der som oftest er en Unix-maskine, kan du bevæge dig rundt i de forskellige indekser med cd-kommandoen. Vil du se indholdet i indekserne kan du bruge ls-kommandoen. Når du vil hente en eller flere filer gør du følgende:

1. Vælger punkt 4. Filoverførsel fra hovedmenuen, og herefter punkt 1. Filadgang til anden maskine (FTP) i undermenuen.

2. Indtaster den maskinadresse du vil forbinde dig til. En adresse kan se sådan ud:
ftp.funet.fi

3. Indtaster bruger-id, når forbindelsen er etableret. I de fleste tilfælde kan anonymous eller ftp anvendes. Derefter indtaster du din egen email-adresse som password.

4. Når du er logget på, bevæger du dig ned i det rette indeks (brug cd-kommando) og finder det, du vil hente (husk ls kommando giver filoversigt).

5. Skriver kommandoen binary hvis du vil hente binære filer – programmer f.eks.

6. Skriver kommandoen: get filnavn – hvor filnavn er navnet på den fil, du vil have fat i.

Filen overføres nu til din egen maskine (hvis du har en personal-ip konto) eller til dit område på login-maskinen (hvis du har en login konto). Har du login konto, skal du herefter sende filen fra login-maskinen til din egen maskine. Det gør du ved at vælge punkt 4. Filoverførsel fra hovedmenuen, og derefter underpunkt 5. Overførsel mellem DKnet og egen maskine.

Her kommer så mit yndlingsafsnit – det om The World Wide Web. Husk på at vi skriver december 1994, altså mere end 10 år siden. Det er slet ikke dårligt set af Ingeniørens redaktion, at WWW er fremtiden – hvor mange kender f. eks. til Gopher i dag? Selv nyhedsgrupper er ukendt land, for de fleste brugere af Internettet.

2.5 The Web
Den brug af nettet, der ser ud til at slå virkelig igennem, hedder World-wide web, der er et såkaldt hypertekst-system. Det kan du opleve ved at starte i hovedmenuen og vælge punktet 6.- Informationssøgning, hvorefter du kan starte web-programmet Lynx, ved at vælge 1. World Wide Web, i undermenuen. Igen er Lynx rimelig selvforklarende, blot du er kommet i gang.

Lynx er et rent tekstbaseret web-program, hvilket desværre vil sige, at du ikke kan se al den grafik, der flyder rundt på the web. Det vil sige, det kan du faktisk godt alligevel, men det kræver at du først henter grafikfilerne hjem, og at du derefter putter dem ind i et passende viewer-program på din computer.

Hvis du har lyst til at kigge forbi Ingeniørens web-server, så kan du kalde den op ved at give Lynx kommandoen g for “go”, og derefter indtaste vor netadresse, der i sin fulde længde lyder: http://www.ingenioeren.dk
Her kan du pt. finde stillingsannoncer, nyhedsresumeer og meget andet. Vi arbejder med at fylde mere ind, så der hen ad vejen vil blive en hel del at kigge på.

3. Personal IP
Sluttelig et par ord om Personal-IP, PIP, som nogle kalder det. Navnet står for personlig-IP, og IP er netjargon for Internet-Protokol, så navnet hentyder ganske enkelt til at denne type forbindelse er en personlig, fuld Internet-adgang.

I modsætning til login-kontoen, som er beskrevet herover, er det din egen computer, der lægger kraft til alt, hvad du foretager dig på nettet. Du kører alle programmerne hos dig selv, og nettet leverer egentlig bare data. Fidusen er, at alt hvad der kan gøres på nettet, kan gøres med Personal-IP.

Et centralt eksempel er, at du kan hente og læse web-sider med fuld grafik, og det er noget, man virkelig bliver fascineret af.

Før du kommer så vidt, skal din computer sættes op til narrestregerne, og det kan være lidt besværligt. Hardwaren skal være som beskrevet i afsnit l. herover. Du skal derudover bruge noget software, som du bl. a. kan skaffe dig via nettet. Men du skal jo i gang før du kan hente fra nettet. Hvis du er PC-ejer, kan du gå på jagt efter for eksempel public-domain-programmet Trumpet Winsock, der er nået til version 2.0.

(Public domain betyder forresten, at programmet er stillet frit til rådighed på visse nærmere beskrevne betingelser. Det udtryk samt freeware, shareware m.fl. vil du støde på mange gange i forbindelse med nettet).

Kan du ikke skaffe Trumpet ad anden vej, kan vi sende dig det – blot du sender os en kuvert mærket “Trumpet” med en tom, formateret PC-diskette og en frankeret svarkuvert. Når først du har fået Trumpet i gang, er det bare at gå på jagt på nettet, så kan du få en aldeles fremragende programpark op at trille.

4. God fornøjelse – og pas nu på!
Nu er du forhåbentlig i gang, og vi ønsker dig al mulig held og lykke på din vej og med hvad du finder.

Blot en enkelt advarsel: Der er masser af programmer at hente fra nettet, ti-tusindvis. Og nogle af dem indeholder desværre vira. Men der er ingen andre end dig selv til at sikre dig mod uønskede infektioner på din computer. Check altså altid programmer for vira før du kører dem første gang. Adskillige gode virus-checke-programmer kan forresten hentes fra nettet.
– So lets be carefull out there!

Venlig hilsen
Ingeniørens redaktion

Jeg vil tro, at dette brev er forfattet af Rolf Ask Clausen og Kurt Westh Nielsen. Det er faktisk utroligt godt skrevet og langt forud for sin tid – faktisk kunne det meste jo genbruges i dag, til en introduktion af Internettet.
Især sidste afsnit om faren virus fra Internettet viser stor forudseenhed – først i slutningen af 90’erne bliver anti-virus noget som almindelige Internet-brugere bekymrer sig om. Selv Ingeniørens egne medarbejdere fik først et centralt vedligeholdt anti-virus-system i 1998.