Hvis man har fulgt med i DR’s “Krøniken”, så har man et indtryk af hvor svært det var at få TV-apparater ind i folks stuer. Internettet er derimod gået rent ind og jeg oplever ofte, at folk ikke vil tro mig, når jeg siger de ikke havde Internet for 10 år siden – “Det har vi da haft meget længere!”. Jeg tror det næppe, for i disse forårsmåneder for 10 år siden sad jeg selv og rodede med at få min Internet-adgang til at virke og dermed blev jeg nr. 2 (!) på mit kollegie med privat Internet-adgang. Derudover havde en enkelt adgang via en kammerats arbejde, hvor der stod en dial-in-server med to modemer.
Her er fortællingen om hvordan det gik til – og lad det være sagt med det samme – den er lang! Det viser sig, at jeg stadig har en del af de originale papirer og vejledninger. De viser hvor kompliceret Internettet var i 1995 og hvor lidt det egentlig kunne bruges til :roll:.
I efteråret 1994 boede jeg på Hjortespring Kollegiet og læste til Maskiningeniør på DTU. To etager over mig boede Lars, der læste på DIA‘s elektronikretning. Lars og jeg rodede en del med computere (og motorcykler, men det er en anden historie) og især var Lars interesseret i computernetværk. Vi trak serielkabler udover altanerne og købte et par 2400 bauds fax-modemer til brug over kollegiets interne (og dermed gratis) telefonnet, men ideelt var det ikke og anvendelsesmulighederne yderst begrænsede.
Så en fredag, i november eller december, kom Lars forbi og viftede mig i hovedet med ugebladet Ingeniøren. “Har du set det?”, spurgte han. Det havde jeg ikke, men det lå da i min postkasse. Ingeniøren havde lavet en aftale med Internetudbyderen DKnet, så alle deres abonnenter kunne få 3 måneders gratis Internet. “Internet?”, tænkte jeg, “hvad er det for noget?”. Lars talte imidlertid godt for sin sag – forklarede at jeg da godt kendte det fra computer-stuerne på DTU – og han var ret sikker på, at det måtte vi simpelthen prøve. På det tidspunkt rodede jeg lidt med BBS‘er og Fido-net og havde nok svært ved at tro på Internettets fortræffeligheder. Imidlertid var det gratis og for at få Fido-net-adgang gennem et BBS skulle man oftest være betalende medlem af BBS’et.
Så jeg overgav mig – der var bare et enkelt lille “men”. Vores fine fax-modemer var, med deres 2400 baud, alt for langsomme. Om det var tilfældigt eller godt regnet ud, det ved jeg ikke, men firmaet C. Thiim i Herlev havde i samme nummer af Ingeniøren en annonce for bla. modemer. De solgte et billigt Archtek SmartLink V32Te-modem – prisen lå vist lige over de 1000 DKK, hvilket svarede til 3 ugers husleje på kollegiet! Det var altså en pæn slat penge, men der var ikke andet for. V32Te-modemet havde en hastighed på 19200 baud og det måtte være nok! Man kunne også få et V.34-modem, der gik helt op til 28800 baud, men det var meget dyrt og ærlig talt – hvad skulle man med de hastigheder? 🙄
I praksis fik jeg aldrig de 19200 baud til at virke og købte i oktober 1995 derfor et Archtek SmartLink 2834A, atter hos C. Thiim, til DKK 1532,75. V32Te-modemet købte min søster og et par uger efter fandt jeg ud af, at modemets BIOS var fejlbehæftet. Jeg fik en ny EPROM tilsendt fra C. Thiim (uden beregning, naturligvis) og efterfølgende virkede det upåklageligt. 2834A’eren har jeg iøvrigt selv endnu, bare til at samle støv med… 
Ingeniørens tilbud gjaldt 1. kvartal af 1995, men det blev så stor en succes, at flere af os først fik adgang senere. Af mine papirer fra dengang fremgår ikke helt præcist hvornår jeg fik adgang, men jeg mener først det skete i marts eller april 1995 – altså for lige godt 10 år siden. DKnets priser var:
- Oprettelse: DKK 937,50
- Årsafgift: DKK 1125,00
- Minutafgift: DKK 0,59
Dertil kom så telefontaksten. I Ingeniørens tilbud var indeholdt 300 minutters gratis adgang, minutter derudover faktureredes til abonnenten.
Selve det at koble op til Internettet var en kompliceret sag og der kom således adskellige siders vejledning fra både Ingeniøren og DKnet. Dokumenter er gengivet her:
- Side 2: “Velkommen på nettet” – Ingeniørens velkomstbrev
- Side 3: “Et lille PS!” – DKnets brev om den store succes og dertil knyttede kapacitetsproblemer
- Side 4: “Velkommen til DKnets Personal IP tjeneste” – DKnets velkomstbrev med konto-informationer og tekniske detaljer
- Side 5: “Installation af Chameleon Sampler” – DKnets vejledning til installation af Internet-opringningsprogrammet Chameleon
Husk på, at vi er i starten af 1995. Styresystemet på vores computere er MS-DOS 6, med Windows 3.10 eller måske Windows 3.11 for Workgroups (WfW), hvis vi virkelig er på forkant med udviklingen, eller OS/2 til dem der vil være noget særligt. WfW er forberedt til netværk, men kun Microsofts eget NetBIOS-baserede netværk og der kræves ekstra programmer for at få understøttelse af TCP/IP, som kræves til Internet. Der kommer senere en Microsoft-dialer til WfW, men da er Windows 95 stort set på gaden, inklusiv “Dial Up Networking”.
De to mest anvendte dialere (opringningsprogrammer) er Trumpet Winsock og Chamelion Sampler. Trumpet er klart bedst, især i de senere udgaver, men begge har problemer med at den oprettede “winsocket” dør – så har man stadig ringet op, men forbindelsen mellem dialeren og mailprogram, web-browser og hvad man ellers havde gang i, er forsvundet.
Der findes kun en web-browser til Windows – NCSA Mosaic version 1.0 (version 2.0 kommer 11. oktober, 1995). Faktisk er der en til, men den er endnu ikke ret udbredt. Den hedder Netscape og version 0.90 Beta blev frigivet i oktober 1994. Først med version 1.0N bliver den rigtig stabil, men allerede 0.9x-versioner var langt hurtigere og mere stabile end Mosaic. Først i august 1995 kommer Windows 95 og Microsofts Internet Explorer (der iøvrigt ikke var bundlet med, men kom sammen med Plus!-pakken).
Mailprogrammer var der flere af – jeg må indrømme, at jeg ikke kan huske hvad mit første mail-program var for et. Muligvis Pegasus Mail eller måske noget der fulgte med Chamelion. Der gik dog ikke ret lang tid, før jeg skiftede til Qualcomm Eudora, som jeg faktisk har holdt fast i indtil for et par måneder siden, hvor jeg skiftede til Mozilla Thunderbird. Den ældste mail i min “Afsendte”-mappe er fra 25/10 1995, kl. 01:46 :roll:.
Søgemaskiner fandtes ikke. Søgning kunne foretages vha. Gopher eller Veronica. Først langt senere kommer først Yahoo, så AltaVista og ikke mindst Google.
På sidste side skriver jeg lidt om tiden siden – skim evt. lige de mellemliggende sider igennem, før du bare går til slutningen (hvis du ikke allerede er faldet i søvn :smile:).
Wow. Der fik du lige sendt mig langt ned af memory lane. Jeg husker også 9.6 og 14.4 modems – og ikke mindst Winsock Trumpet.. geh!
Ja, det var ‘dengang’!
På et tidspunkt kan jeg da huske at jeg kørte internet via DOS, med grafisk brugerflade!
Det var på en Olivetti 286’er, 40MHz CPU, med 2Mb RAM og 40Mb HD. Dét var godt nok vildt!
Opkobling via et 28.800 Modem og den Chekiske Arachne browser.
Jeg gætter på at det har været i ’96. Hurtigt var det ikke; men alligevel imponerende når man tænker tilbage på det!
Ja, det var sgu’ tider Uffe, jeg syntes dog lige du mangler bilaget fra Lavprisbutikken hvor _jeg_ solgte dig din opkobling til Danmark Online.
Michael, det var jo først senere, men skidt pyt da :-):
Hekto, kan det nu også passe? Jeg mener – 286’erne fandtes da ikke i 40MHz, gjorde de? Jeg har ikke hørt om mere end 12MHz og de sløveste 386’ere var 386SX-16MHz. I april 1994 købte jeg en 486DX2-66 og den havde jeg i starten af min Internet-periode. Så fandt jeg ud af den var for sløv og købte et bundkort med en AMD 486DX4-100 og 8 MB RAM – pris, pr. 21/4 1995, blot DKK 5.500,- :???:.
Men jeg fik solgt det gamle bundkort nogen uger før det nye kom, så i en overgang var min computer baseret på en 386DX-40, med 4 MB RAM og en 840 MB harddisk (som bundkortet slet ikke kunne finde ud af – den kunne kun se de 520 MB). Det var ikke sjovt til Internet, men det gik og hold op – der kom fart på dyret med 8 MB RAM og 100MHz-processor! Det var værd at vente på :-).
286 kan man faktisk få op til 16 MHz – med hele 2 MBytes RAM fra Cirkeline Design – og prisen på RAM var præcis 1000 kroner per mega. Den var endda lidt hurtigere til nogen ting i forhold til en tilsvarende 386-SX 16 MHz. En 40 MHz 286 har jeg aldrig hørt om.
#6 – Jeg tror dig på dit ord, men de har vist været sjældne? De pc’er vi havde i studenterforeningen til en start var, så vidt jeg husker, 286-12MHz med 1 MB RAM – og så selvfølgelig PC-DOS, for MS-DOS understøttede ikke mere end 768 KB RAM i de dage :roll:. Monochrome EGA-skærme, selvfølgelig, WordPerfect 5.x og så nogen vildt dyre HP postscript laserprintere. Det var tider – dengang i slutningen 80’erne.
#7 – det var nok maskiner som var sjældne pga prisen, og min efterhånden 3 år gamle 8 MHz 8088 (udskiftede med NEC V20) med composit CGA blev i stedet udskiftet med en 33 MHz 386-DX med co-processor og 8 MBytes RAM og VGA (TSeng 4000) til en pris på 20.000 kroner uden harddisk eller skærm. Valg af DOS var et fedt da man brugte QEMM som kunne give enten EMS eller EXT hukommelse og næsten 600 KBytes direkte til programmer. Printere var da 9 nåls matrix med NLQ og ca. 10 minutter per side eller helt vildt en 24 nåls som kunne lave en side i en pass med printerhovedet og dermed en side på under 2 minutter.
Men ja, det var tiden den gang – og godt der var flere i gruppen (færdig AUD 91) som man kunne dele erfaringer og udstyr med.
De unge i dag har det sgu for let. Man køber en laptop med 512 MB RAM og 40 GB disk og XP for 6000 kroner, også behøver man ikke bekymre sig om noget. Vi andre måtte kæmpe med flere forskellige udgaver af CONFIG.SYS/AUTOEXEC.BAT afhængigt af hvilket program man skulle bruge, og mail var via en gateway hos den lokale FIDO-net node hvor man kunne downloade med næsten 3 KBytes/sec. Senere brugte vi en time eller mere på ved netpartys at få de skide COAX kabler til at spille og finde det stykke kabel som var defekt, og vi måtte deles om en 10 Mbit HUB (ikke switch). Næ, de unge i dag har det sgu for let 🙂