En stor kompliment..

Vi kørte en lille tur efter is i går. Det blev en tur ud gennem Værløse, Farum, Birkerød, syd om Sjælsø ad den den motorcykel-venlige Høsterkøbvej (men vi var desværre i bil), videre til Hørsholm og ud til Strandvejen ved Rungsted. Her kørte vi nordpå, i jagten på den rette iskiosk.

Ved Nivå så vi en masse kite-surfere, så vi valgte at køre ned til havnen og kigge lidt på det. Her var også en glimrende is-kiosk og mens Maj-Britt stillede sig i kø, satte jeg mig under en parasol med en unge på hvert lår. Ved bordet ved siden af sad et andet ungt par, med deres 3-4 årige datter og en ganske lille størrelse i en bæresele på morens mave.

Pigerne var lidt benovede over de mange mennesker, men det afholdt ikke Emma fra at skrue op for charmen og damen ved nabobordet udbrød “Hvor er de søde!“. Jeg takkede, hvorefter damen sagde at “det er jo helt helt fjollet – jeg sidder her med en lille ny på maven, men alligevel er jeg helt solgt”.

Det er vist den største kompliment pigerne endnu har fået – men de var altså også nuttede i deres ens lyserøde jakker 😎 .

Om Uffe R. B. Andersen

Uffes weblog
Dette indlæg blev udgivet i Emma & Andrea. Bogmærk permalinket.

2 Responses to En stor kompliment..

  1. Sons skriver:

    🙂
    De er da også bare for søde de to små grinebiddere…
    Men de kan nu heller ikke være andet end kære og søde, med de dejlige forældre 😎

  2. Tak – hvad fedter du for? Skal mc’en have skiftet olie eller sådan noget? 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.