Emma og Andrea pludrer løs og det har de gjort i snart et halvt år. Nu begynder der imidlertid at komme flere genkendelige ord, ligesom de tydeligvis forstår ordenes betydning. Emma kom vist først og det er nok mere end et halvt år siden. Jeg var ved at skifte hende, da hun tabte et eller andet legetøj ned fra puslebordet. Hun blev helt forskrækket over lyden, så for at tage brodden af situationen, mønstrede jeg det store smil og sagde “bang”! Der kom straks et forståelsens glimt i hendes øjne og hun begyndte at forme ordet med læberne – og ud kom det – “BAM”! Ok, ikke helt i øjet, men tæt på . Efterfølgende har hun sagt det hver gang hun tabte eller smed noget, eller for den sags skyld selv faldt. På den måde lærte Andrea det også hurtigt.
De seneste uger har bragt en række nye ord med sig: “Hov” og “av” supplerer nu “bam”, Andrea siger “Hej” mindst 50 gange, når vi er ude og handle (og folk i vores lokale Føtex er vældig flinke til at heje igen), “Raf” siger man når man peger på girafpostkortet på køleskabet. “Bar” dækker vist over far og “Ma”… giver vist selv (far er jo fynbo og vi bruger ikke så mange d’er inde i ordene). Ok, “ma” kan også være vand og mælk, men det løser de oftest ved at pege. Koen siger “buh” og traktoren siger noget der kræver en del optørring bagefter .
Hvis der er lys i ovnen, så er den “av” og det sætter vi stor pris på, at de har forstået – endda uden alvorlige forbrændinger (men nok lidt rødmossede fingerspidser ~ 1. grads forbrænding).
“Adda” er Andrea, mens Andrea bedre kan sige Emma – det er heller ikke helt fair fordelt .
Jeg har også lært dem at lave “High five” og “Low five”, men det har sat mig lidt tilbage på et andet punkt. Jeg var egentlig i gang med at lære dem at sige “Hej far”, men nu får jeg bare en høj klør-fem, hvis jeg siger det .
Så er der nok nogen der tænker “Tvillinger – har de ikke oftest et internt sprog, som de kun selv forstår?”. Jo, det er bestemt vores indtryk. F. eks. har de længe kunne tilkalde hinanden, hvis katten dukkede op uden for terassedøren eller der dukkede guf op på spisebordet. Der har også været tilfælde, hvor vi ikke har observeret at de foretog sig noget sjovt, udover at pludre uforståeligt, for så at bryde ud i latter på samme sekund.
Keder sig, det gør man i hvert fald ikke!
Alle tiders artikel, håber der kommer flere som den her. Venlig hilsen Tom/Hverdag og Familie