Dagens dummeste kommentar må bestemt stamme fra Rigspolitichef Torsten Hesselbjerg, der i dagens udgave af metroXpress citeres for at sige (min fremhævning):
Det er er jo ikke mig, der har kørt bilen, så det er ikke mig, der i givet fald får en hastighedsbøde. Jeg har fået nogen ridser i lakken og har måttet stå til øretæver hele dagen, og det har så rigeligt været straf nok.
Det har så rigeligt været straf nok? Jamen, det skal jeg da huske på, hvis jeg en dag står i retten – der skal nok være nogen, der har været på nakken af mig inden da og så skal jeg da ikke også straffes efter loven… 
Hej Uffe
Apropos fart har jeg med stor interesse læst korrespondancen på http://www.twe.net/breve.html, men jeg synes, at der mangler en slutning på sagen med Frederiksberg Politi – endte de også med at henlægge denne sag ?
mvh / Poul Erik
Min evige dårlige samvittighed – jeg var lige blevet husejer, 1½ måned før jeg var i retten og siden dengang har simpelthen ikke haft tid til at opdatere min webside
Dommeren fandt det bevist, at der var tale om min motorcykel – baseret på vidneudsagng fra den betjent, der havde bemandet fotovognen og aflæst nummerpladen. Derfor ikendtes jeg en bøde på DKK 500,00 for ikke at have oplyst førerens identitet. Jeg protesterede straks ved afsigelsen, da jeg mente at have fortalt anklageren under krydsforhøret, at min motorcykel ikke havde været udlånt på det pågældende tidspunkt og at dommeren derfor implicit identificerede mig som føreren af den fotograferede motorcykel, hvorfor jeg ikke var pligtig til at oplyse førerens identitet – og derfor ikke kunne idømmes en bøde.
Den tænkte hun så lige over i 10 sekunder, inden hun fortalte at en afsagt dom ikke kunne ændres og at jeg derfor måtte anke sagen, hvis jeg kunne få procesbevillingsnævnets accept.
Det gad jeg så ikke, pga. førnævnte nyindkøbte hus og et bryllup 3 uger senere. Jeg tolker dog dommerens reaktion som en erkendelse af hendes fejl. Endvidere slap jeg jeg jo 1400,- billigere og det var også værd at tage med, selvom jeg gerne have set det principielle i sagen afgjort.
Hej Uffe
Tak for dit svar.
Det var netop det principielle, som jeg gik efter, så på den led var det ærgerligt, at du da ikke havde det fornødne overskud til at forsøge at gå videre; dog kunne jeg sagtens frygte, at Procesbevillingsnævnet ikke ville have anset sagen for at være så principiel, at du havde fået tilladelsen til at gå i Landsretten med sagen.
mvh / Poul Erik