Blandt de mange ting jeg intet forstand har på, hører Hi-fi. Derfor slog jeg frejdigt til, da en af mine venner ville sælge sine Beovox MC120.2-højttalere. Ganske vist havde jeg ikke en forstærker der kunne yde dem passende respekt, men det kunne jo komme. Det var tilbage i 1986….. Forstærkeren kom til i 1988, i form af en Marantz PM-64, som mindede meget om den PM-84 min storebror havde og som jeg vidste kunne spille højt 
.
!@(uploads/2007/08/bas_foer.jpg:R200 thickbox: “Bas-enhed før reparation © UFOTO|DK”)Knap tyve år senere snublede Emma og tog fra på den ene højttaler – og det brød bassen sig ikke om! Domen i midten af membranen vendte den forkerte vej, men måske det kunne reddes med lidt højt lydtryk? Sagtens – desværre meldte højttalernes snart 25 år sig prompte! Skumgummi-ophænget i begge bas-enheder fløj ud i stuen i 1000 stykker 
. Æv-også – jeg havde endda lige fået repareret den ene diskant-enhed på forsikringens regning, efter at en nul-fejl havde brændt al vores elektronik, inklusiv stereoanlæg, af.
Jeg sendte straks en mail til B&O for at forespørge på et par nye enheder, men de var desværre udgået fra lager. Tilgengæld henviste de til et firma på Møn, Højttalerværkstedet, som de vidste andre i samme situation havde fået god hjælp af.
I halvandet år har jeg så kun hørt lav musik, men sommerferien har jo ikke været til udendørs-aktiviteter, så nu skulle det være. Googling på Højttalerværkstedet gav ikke så meget, men i stedet faldt jeg over Basrep, som fik pæne ord med på vejen og som endog havde imponerende “før”- og “efter”-billeder på hjemmesiden.!@(uploads/2007/08/bas_efter.jpg:R200 thickbox: “Bas-enhed efter reparation © UFOTO|DK”) Et par e-mails senere havde jeg et tilbud på 700,- kr. plus porto, for reparation af to styk MC120.2 bas-enheder. I betragtning af, at par tilsvarende højttalere i dag ville koste i omegnen af 10.000 kr, så synes det mig en fair pris.
Der gik mindre end en uge fra jeg sendte enhederne afsted og til postvæsnet igen bragte dem til min dør. Jeg må sige, at jeg ikke er blevet skuffet – de er nok ikke helt som nye, men så sandelig i bedre form end de har været i mange, mange år! Mit eget “efter”-billede taler vist sit tydelige sprog.
Nu mangler jeg bare at afprøve dem, for alvor. Det kan desværre først blive en dag, hvor pigerne ikke er hjemme – de to små vil næppe bryde sig om den høje musik og deres mor vil ikke bryde sig om musikvalget 
. Vi taler seriøst om noget Pink Floyd, Mike Oldfield, ZZ Top, George Thorogood, Rolling Stones, The Doors og Georgia Satellites – eller måske Tjajkovskijs 1812-ouverture. I hvert fald noget jeg har savnet at høre – højt!
!@—