Hvis jeg var nuværende eller tidligere værtsarbejder fra Gdansk, Svendborg Værft, Burmeister & Wain eller Lindø, så ville jeg blive forarget, når jeg så dagens avisoverskrifter. EU-landene i den monetære union, altså de lande der anvender øvro som valuta, har besluttet, at ingen europæisk storbank må gå fallit, som følge af den huserende finanskrise.
Hvorfor er det lige pludselig iorden at stats-subsidiere en kriseramt branche? En branche i krise, ikke på grund af konkurrence fra lavtløns-områder i asien eller konkurrence fra lande med massiv stats-støtte, men udelukkende på grund af sin egen stupiditet, naivitet og ubændige grådighed?
Hvordan forventer Europas ledere, at den finansielle sektor skal lære at tage ansvar og investere langsigtet og i reel værdiforøgelse, frem for spekulation i kursgevinster? Det sker næppe ved at man spænder sikkerhedsnet ud under dem og offentligt udtaler, at ingen europæisk bank må gå fallit 🙄 .
Jeg er forarget, men jeg har også haft sommerferie-arbejde på Svendborg Værft.