Det er lavsæson for biler på vejene i denne uge, med al den efterårsferie. Sådan noget bruger vi ikke, så jeg skulle have pigerne op og i børnehave. Helt igennem eksemplarisk opførsel, hele morgenen igennem og vi var ude af døren i rimelig tid. En dejlig morgen.
Så, på vej videre mod arbejdet, bakker der en eller anden snude ud foran mig, fra en indkørsel. Langt fra en kollision, men jeg må lige træde let på bremsen og jeg kan mærke irritationen true min morgen-sjælefred, mens jeg langsomt triller hen mod bagenden på bilen, der så småt er ved at være ude på vejen og klar til at komme videre.
Så kommer jeg i tanke om, at man jo ikke behøver at vise sin irritation, bare fordi den er der. Så jeg holder mig pænt på afstand og lader den anden morgen-trætte bilist komme afsted, i sit eget tempo. Jeg tænker, at jeg måske har reddet en anden fra at få spoleret sin morgen-sjælefred og min egen siver stille og roligt tilbage på sin plads. En dejlig morgen.