A hår sit i mit fjernsyn at no går æ galt.
Mæ åltj det vy skylder å intj hår betålt.
Åel skjæller uk, å kon fo er tefres,
gammel å oeng, ja, siel spæbøen hår stres.
Åel skjæller uk, å kon fo er tefres,
gammel å oeng, ja, siel spæbøen hår stres.
Åelting det stiger, kon kronen går nier.
Åltj mens de ser, vi ska brueg mier å mier.
Så ska vi spåer, å så ska vi brueg.
Parolen dæj skywter trej gåen på en ueg.
Vor bil dæj er tysk å vor fjernsyn japansk.
Å det vi kaitj dar i, det er amerikansk.
Hva er æ for noe? Hva æjjer æ mæ?
Hvodant er vi kommen så tossi årstæ?
Det er val en ting, som vi nøe vil vær ve.
At vi søber de koel, som vi sæel hår svint te.
For de flæst hår jo magten, så det er så næmt,
det blyevr præsis, som de flæst hår bestemt.
Men vo vi klåeg, både for det vi er månner i flok?
Tenk så klåeg vi ku blyev, hvis vi båer var nok.
Dar er no en ting, det var skønt å ha væst,
om de flæst er de bæest eller båer de flæst.
– de sidste to vers er nok noget af det klogeste, der nogensinde er sagt, om demokrati.
Teksten stammer fra festABC, dog lettere redigeret, for at stemme med Youtube-versionen.