I dagene efter jul kunne jeg ikke finde mit Nokia BH-202 Bluetooth headset. Det blev nu også så tit væk, så indledningsvis gjorde jeg ikke det store væsen af det. Efter nogen dage skrev jeg til min storesøster og spurgte om jeg måske havde glemt det hos hende, da vi var på julevisit, men ingen havde set noget til det.
Hen ad vejen accepterede jeg at det var gået tabt og skrev et nyt på ønskesedlen til min fødselsdag – forståeligt nok fik jeg ikke et, for det forrige var netop en fødselsdagsgave fra min søster og når jeg tydeligvis ikke passede bedre på mine ting, så…
I dag rodede jeg rundt ude i garagen og havde lige sat sadler og styr på pigernes cykler lidt op, og pigerne var på vej ud for at teste. Pludselig kalder Andrea på mig – “Far, er det her ikke nogens?”, siger hun og rækker noget frem i mod mig. Et kort øjeblik nægter min hjerne simpelthen at acceptere hvad mine øjne ser – mit headset!
Det havde hun fået øje på, halvt inde under en busk ved siden af indkørslen – hun havde dog først troet det var en dræbersnegl 🙂
Nu er det blevet ladet op og testet – det fungerer upåklageligt! Efter næsten 5 måneder under en busk. Jeg formoder jeg har tabt det ud af jakkelommen, ved at det har hængt fast i bilnøglerne – det er sket før. Så er det dumpet ned i sneen, mere sne er kommet til og så har jeg skovlet det ind i mellem buskene, da jeg ryddede indkørslen.
Andrea har fået to 10-kroner i findeløn og har selvfølgelig delt dem med sin søster.