I slutningen af december 2005 havde vi nogle store udskrivninger, efter den tids målestok. Først købte vi et nyt spisebord, som vi stadig har og er vældig glade for, og så døde vaskemaskinen kort tid efter 🙁. Med to små børn (og dertil hørende ble-udgifter) var en ny vaskemaskine en større udgiftspost, men vi kendte heldigvis en som arbejdede for BSH og fik derfor en god Bosch-maskine til en fornuftig pris. Efter at have tørret tøj i hele huset i et par år mere, så fik vi en tørretumbler til samlingen i juli 2007.
Det var altså et par mere end 10 år gamle stykker hårde hvidevarer, som vi i sidste uge måtte tage afsked med. Vaskemaskinen ville ikke centrifugere og tørretumbleren har længe efterladt meget fugt i luften i bryggerset, så jeg antog at den ikke kondenserede ordentligt mere. Da tørretumbleren skulle flyttes for at komme til at skille forlænger-slangerne til vaskemaskinen, så besluttede jeg mig for at kigge efter både en ny vaskemaskine og en ny tørretumbler.
Med et medlemskab hos Forbrugerrådet Tænk var det oplagt at kigge på deres testresultater. Efter at have googled priser blev det hurtigt afgjort, at der skulle bestilles en Bosch WAT286T7SN I-DOS vaskemaskine og en Siemens WT47W568DN tørretumbler. Begge blev leveret med fragtmand til døren i tirsdags og i løbet af fredag aften fik jeg sluttet dem til og testet. Weekenden har stået på tøjvask, efter en hel uge(!) uden vaskemaskine 😂.
Den gamle vaskemaskine holdt altså 12½ år og tørretumbleren holdt i omkring 10 år (vi må nok antage at den egentlig var gået i udu for 4-6 måneder siden).