Egentlig ville jeg lægge ud med en status over det forgangne år, men det er mere omfattende opgave, især når det skal formuleres kort – og det skal blog-indlæg helst. I stedet kaster jeg et kort blik tilbage på den sidste uges tid af 2005 – hvor der da også skete rigeligt!
Julen
Julen skulle tilbringes hos min søster og hendes to døtre i Viborg, hvor også min ældste storebror og vores forældre ville være tilstede. Det var første gang pigerne skulle på så lang en tur, men det gik fint. Vi kom afsted ved 1030-tiden, den 24. december – kun ½-1 time senere end håbet 
. Vi havde regnet med to pauser à ½ time undervejs, men pigerne sov fint til lige før Kildebjerg rasteplads på Fyn. Her var vi så en lille times tid, hvor vi fik lidt mad og fik strukket benene. Pigerne sov igen inden vi nåede den nye Lillebæltsbro og vågnede først da vi kørte ind i Viborg – velprogrammerede børn 
. Trafikken var noget tættere, end vi havde regnet med, især henover Fyn og strækket mellem Frederecia og Vejle, men økonomicomputeren i bilen viste, at vi trods alt havde holdt en gennemsnitsfart på 99 km/t.
Turen tilbage var anderledes dramatisk. Vi kørte fra Viborg ved 1230-tiden, 2. juledag. Sneen dækkede allerede villavejene, men hovedvej 13 var nu ganske fin. Da vi kom til Vejle drejede vi ned på motorvejen – og så stoppede festen! Her holdt 10.000 andre bilister og gloede – kun afbrudt af små pauser, hvor man bevægede sig et par kilometer frem med maksimalt 50 km/t. Det blev dog bedre og da motorvejen delte sig mellem Fredericia og Kolding, kom der igen lidt gang i den. Det varede dog kun til Lillebæltsbroen, så var det helt ned i sneglefart igen. Pigerne sov heldigvis, igen indtil lige før Kildebjerg. Her holdt vi så en pause, men kaos herskede og der var hverken højstole til pigerne eller nogen mad at købe. Pigerne fik deres madpakker og jeg fik en kop kaffe, før turen gik videre mod København. Mellem Langeskov og Nyborg kunne vi periodevis komme op på 80-90 km/t, men fra Stærebæltsbroen gik det igen ned i fart. Først omkring Køge var vejene så snefri, at vi kunne køre tæt på 100 km/t. Andrea var vågen en del af tiden, mellem Ringsted og Køge, og hun var ikke tilfreds! Hun faldt dog i søvn igen og så sov de begge til vi nåede Ballerup – efter 6 timers kørsel 
. Denne gang viste computeren en gennemsnitshastighed på blot 56 km/t… Pigerne skal dog roses – de tog turen fint og deres begejstring over at være hjemme i vante omgivelser var rørende.
Opholdet i Viborg gik fint, selvom Andrea syntes hun skulle kaste op, begge nætter 
. Vi havde ventet noget i den stil, så vi havde ekstra sengetøj med og kombineret med søsters vaskemaskine og uisolerede fyr, nåede vi at få vasket og tørret det meste af tøjet. Pigerne holdt ud til både dans om juletræ og gaveuddeling og de nød den megen opmærksomhed fra bedsteforældre, kusiner, faster og farbror – Emma var dog ikke så begejstret for fasters hund, som tilgengæld fandt Emma uhyre interessant 
.
Vaskemaskinen
!@(uploads/2006/01/WFL2851NN.jpg:R150 popimg: “Bosch WFL 2851NN © Bosch – klik for større billede”)Som tidligere nævnt stod vores vaskemaskine af, lige før jul. Jeg nåede at skille den ad og vaske en testvask og selvom HPFI’en ikke slog fra, så viste mængden af udstrømmende vand dog, at der skulle en ny maskine til. Heldigvis kender vi en i branchen, så den 27. december bestilte vi en Bosch WFL 2851NN, til en pris der matcher januarudsalgspriserne. Maskinen blev leveret den 29. og straks taget i brug – vores to vasketøjskurve var da suppleret med to sorte affaldssække, alle med top 
. Til dato har den vist vasket en 12-15 gange og kurvene er ikke tomme endnu, men det hjælper. Fragtmanden, der leverede vaskemaskinen, skal iøvrigt lige have et par rosende ord med på vejen. Egentlig måtte han slet ikke komme indenfor i huset, da hans forsikring ikke dækkede eventuelle skader han måtte udrette, men jeg havde brug for hjælp til at fjerne den gamle vaskemaskine og det gav han. Thumbs up, makker!
Lidt sygdom
Sygdom slap vi heller ikke for – pigerne fik et par tænder, snottede, hostede og havde feber. Jeg fik et maveonde og måtte skippe maden et par dage, men nåede dog lige at blive frisk til nytårsaften. Det nåede Emma desværre ikke og så måtte vi aflyse vores nytårsfest, da vi ikke ville udsætte vores gæster og deres børn for en unødig risiko. Nu er vi heldigvis friske igen og tilbage på arbejde og i vuggestue – pigerne blev helt vilde, da jeg fandt deres flyverdragter frem i morges . Nok er mor og far godt selskab, men vi bliver alligevel lidt kedelige i længden .