WordPress 2.5

Når jeg nu alligvel var i gang med at opgradere hardwaren på min server, så tog jeg lige den nyeste version af WordPress med, version 2.5. Der er tilsyneladende lidt kompatibilitets-problemer med mit tema – således mangler der en blank linje mellem de tvungne linjeskift og <ul><li>-kombinationer virker ikke.

Jeg regner med at der kommer opdateringer til enten temaet eller WordPress, som løser problemet – spørgsmålet er bare hvornår 😕 .

Opdateret, 1. april 2008: Så er formateringen på plads igen. Problemet er sporet til ThickBox 3-plugin’et, som jeg installerede samtidig med WordPress 2.5. Plugin’et er disabled indtil videre, men jeg håber det kommer igen.

Server-opgradering

Den 25. maj 2005 skrev jeg, at jeg påtænkte at migrere min Linux-server til en FreeBSD. Det er hermed gjort!

Undervejs tilstødte der en del forsinkelser, primært i kraft af, at jeg har små børn :mrgreen: . Der var dog også tekniske problemer. Til en start skulle den samme hardware benyttes, så FreeBSD’en blev installeret på en gammel pc, men undervejs dukkede der først en dual PII-450MHz op og senere endog en 1.8GHz Pentium 4. Min daværende Postfix-installation var også for gammel, i forhold til den medfølgende i FreeBSD, så den skulle først opgraderes til en version 2, med virtuelle brugere og domæner trukket fra en MySQL-database. Det fungerede fint, men så kom der en større opgradering af MySQL og jeg måtte derfor først opgradere Linux-serveren – men der fandtes ikke nogen passende rpm, så jeg måtte selv i gang.

Sådan gik det slag i slag – der var hele tiden en eller anden lille detalje, der ikke var på plads og jeg fik ikke taget mig sammen, til at tage mig tid til det helt store ryk 👿 . Undervejs fik jeg dog migreret min Samba-server over på den nye server, som med sine to spejlede 320GB diske gav væsentlig større sikkerhed for vores digitale billeder.

Forleden begyndte min Linux-server så at få problemer – data-disken stod af. Dette truede både mine mange web-sider, her i blandt nogen jeg hoster for venner, og ikke mindst min mail-server, hvor min imap-installation indeholder al min mail-korrespondance siden 1995! Takket være smartd lykkedes det at redde alt, men sagen var klar – der måtte ske noget nu!

Jeg gik i gang i søndags, fuld af optimisme, og skønnede sagen kunne klares på 24 timer :roll:. As if! Første del var at få flyttet MySQL-databasen uden at skabe inkonsistens og det gik uproblematiskt. Næste punkt var at få mail-serveren til igen at tage imod mails og det gav flere problemer! Ikke mindst for de domæner, hvor min mailserver fungerer som sekundær MX. Efter 48 desperate timer fandt jeg dog fejlen i en lillebitte konfigurationsfil, som beskriver sql-kaldet for primære domæner – her manglede information om, at sekundære domæner ikke skulle behandles lokalt.

Så var påskeferien imidlertid også forbi og hverdagen indfandt sig. Derfor er det først i dag, at jeg igen rigtigt har kunne kigge på opgaven og har fået de fleste domæner i luften igen. Jeg håber dog at årincipperne er på plads nu, så resten kommer i løbet af et par dage og jeg dermed kan færdige gøre migreringen, inden dens 3 års dag :mrgreen: .

Exit harddisk-skuffer

Som skrevet i indlægget “Minus 10°C”, har jeg investeret i to harddisk-skuffer til min FreeBSD-server. De har desværre vist sig at være en dårlig investering :sad:. Allerede efter et par dages brug, opdagede jeg et seriøst problem – der opstod CRC-fejl på den ene af diskene. Google angav, at den opståede type fejl skyldtes dårlig kabling og lidt eksperimentering viste, at fejlene forsvandt, hvis diskene kørte UDMA66, i stedet for UDMA100.

I dag har jeg så forsøgt at skifte kablerne, men uden succes. Derfor er harddiskene tilbage på deres vante plads i kabinettet og skufferne er lagt på hylden. Måske problemet skyldes en kombination af disk-model, kabel og controller, så de får en chance i en anden maskine – og ellers er de billigt til salg, hvis nogen vil eksperimentere :wink:.

Hvad skal man så have fat i? ICY DOCK synes at have nogen tilsvarende produkter, men risikerer jeg ikke bare samme problem med dem?

Disken er død – leve smartd!

Efter nogen dage uden den store aktivitet ved computeren, fik jeg i dag mine lyster styret! Der lå nemlig tre e-mails til mig, da jeg loggede på. Alle med venlig hilsen fra smartd:

This email was generated by the smartd daemon running on:

host name: localhost
DNS domain: twe.net
NIS domain: (none)

The following warning/error was logged by the smartd daemon:

Device: /dev/hde, 1 Currently unreadable (pending) sectors

For details see host's SYSLOG (default: /var/log/messages).

You can also use the smartctl utility for further investigation.
No additional email messages about this problem will be sent.

– og to mere af samme slags, men med lidt andre fejl :evil:. Budskabet var imidlertid ganske klart – /dev/hde var ved at dø og dagens underholdning sikret!

Disken er en 120GB Seagate Barracuda og dem har jeg heldigvis et par ekstra af liggende. Serveren lukket ned og genstartet i single user-mode, disken blev umount’et og kontrolleret med reiserfsck – som kom til samme resultat som smartctl, nemlig hardwarefejl. Atter nedlukning, montering af ekstra disk og genstart i single user-mode, hvorefter hele den gamle disk blev kopieret over på den nye. Efter kopiering af indholdet kontrollerede jeg datamængden med du -s og fik næsten samme tal ud – faktisk var der lidt flere data på den nye disk. To filer kunne ikke læses og to andre viste sig senere at være blevet korrupte.

Alt i alt en lille dags arbejde, men øjensynligt med minimalt tab af data – takket være smartd. Nu resterer blot at få migreret over på min FreeBSD-server, som har spejlede diske – så havde jeg sparet en dags arbejde :evil:.

4-0 (år)

DannebrogSå er jeg blevet en stor dreng – nogen vil måske endda sige voksen (men så kender de mig ikke godt nok) :grin:.

Vejret taler sit klare sprog – en let regn, til at skylle saltet væk fra vejene, så motorcyklerne kan komme ud, og så skulle det klare op sidst på dagens, så Bakken kan åbnes med stil – dog uden mig som aktiv deltager. Jeg har, med andre ord, endnu et år, opført mig eksemplarisk :cool:.


WordPress og indlejret Youtube

For et par dage siden skrev jeg indlægget “Kø-forklaring“, hvor jeg for første gang forsøgte mig med en indlejret Youtube-video. Det skulle jeg hurtigt komme til at fortryde :???:. Den kode, som Youtube angiver til indlejering, er nemlig ikke valid html. Udover at at ødelægge html-valideringen, ødelagde den også formateringen på den efterfølgende del af siden. Helt klart en uholdbar situation.

WordPress er ikke altid lige god til at håndtere “håndtilrettet” html-kode og selvom jeg fandt flere bud på, hvordan jeg kunne løse problemet, så dukkede det hele tiden op igen – WPs editor har nemlig en kedelig tendens til at håndtilrettet kode om til tekst, så for eksempel </a> bliver til &amp;lt;/a&amp;gt;.

Løsningen blev et af de utallige WP-plugins, nemlig WP YouTube. Det virkede nu heller ikke i første forsøg, primært fordi jeg ikke kunne finde det options-panel på det angivne sted og derfor antog at plugin’et ikke blev aktiveret korrekt. I følge vejledning skulle det være under “Indstillinger”, men da jeg tilfældigt fandt det, var det under “Håndter”. Så kom det dog også til at virke 🙂 .

Man kan have flere indlejrings-profiler og derfor skal man minimum oprette én. Det er altså muligt at have forskellige rammer, farver, etc. på sine Youtube-indlejringen og altsammen styret ved, at hver profil anvender sit eget tag – f. eks. [yt_med_ramme], [yt_simpel], osv. Indlejringen sker ved, at man angiver sit start-tag, efterfulgt af videons ID og afsluttet med slut-tag – [yt_simpel]Iurysg356[/yt_simpel]. Så bliver det ikke meget lettere :mrgreen:.

Dagens avis-grinere

Screendump - politiken.dkDagens aviser byder på en lidt højere underholdningsværdi, end man oftest ser. Således bringer politiken.dk rubrikken “Vocaloca ryger ud af X factor?” til deres »Nyhedsspil« – under et billede af Fadi Abdullatif, leder af den danske fraktion af Hizb-ut-Tahrir, komplet med mikrofon og det lidt pinte crooner-ansigtsudtryk. Nogen vil nok mene, at Hr. Abdullatif har en lidt for skinger tone, til at gøre sig som sanger.

I samme boldgade som Hr. Abdullatif befinder Moses sig. Ham skriver Berlingske Tidende om i dag – han var nemlig dopet som et helt Tour de France-felt, da han modtog de 10 bud. Det er den israelske forsker Benny Shannons konklusion, efter han selv har prøvet nogen stærkt euforiserende stoffer under en stamme-ceremoni i Amazon-junglen! That’s my type of guy :mrgreen: . Hans konklusion er ingenlunde overraskende, da det jo er velkendt at religiøse ledere alle dage har brugt bevisthedsudvidende midler (f. eks. sult) i forbindelse med deres seancer. Hvad der imidlertid er bemærkelsesværdigt, er måden tante Berlingeren afslutter artiklen – “Benny Shannon erkender, at han ikke har et direkte bevis for sine teorier. Men han skriver, at »det virker logisk, at noget var galt med deres bevidsthed.«” (min fremhævning). Tag den, religiøse ignoranter 😈 .

Min pusher er død!

Screendump»Hva’ f?«, tænkte jeg i går aftes. Som skrevet/opdateret i et tidligere blog-indlæg, så har jeg nogen problemer med et par nyindkøbte harddisk-skuffer. Så i går aftes ville jeg lige kigge på muligheden for at returnere dem – de er jo købt på internettet, så jeg har 14 dages returret.

Det skulle der bare ikke blive noget af, for jeg blev mødt af meddelelsen om, at pcnetto.dk’s moderselskab har lukket og slukket 👿 . For syv sytten!! Ikke nok med, at jeg har mistet min billigste, lokale hardware-pusher, men jeg har nu heller ikke noget sted at reklamere mine harddisk-skuffer eller noget af det andet hardware jeg har indkøbt hos dem og som stadig er i garanti-perioden 👿 . Øv altså!


Kø-forklaring

På Ingeniørens hjemmeside kan man i dag læse artiklen “Stop and go på motorvejen: Det er kun bilisternes skyld”. Artiklen beskriver et japansk forsøg, der klarlægger en af årsagerne til de mange motorvbejskøer i myldretiden. Allerede den prøjsiske militærfilosof, General Carl von Clausewitz, omtaler “the imperfection of human perception and judgment”. Denne imperfektionisme gør, at man aldrig helt kan forudsige menneskelige reaktioner, selv under helt ensartede forhold – og det er netop hvad japanernes forsøg viser.

[wpyt]Suugn-p5C1M[/wpyt]