Kategoriarkiv: Politik

Politik er ikke til at komme udenom og sætter tit sindene i kog. Her vil jeg få afløb min retfærdige harme.

Uden tryghed ingen frihed …

Vores tryghed er i dag truet. Og når trygheden er truet, er vores frihed truet. Uden tryghed ingen frihed.

Det sagde daværende formand for Konservativt Folkeparti, Bendt Bendtsen, på landsrådsmødet, 24. september 2005[1].

Til sammenligning skrev Benjamin Franklin i 1755[2]:

They who would give up essential Liberty, to purchase a little temporary Safety, deserve neither Liberty nor Safety.

Konservativt Folkeparti har tilsyneladende stadig ikke forstået endsige lært af deres fejl. Til en forespørgselsdebat om overvågning, den 31. januar 2014, gentager Tom Behnke i hvert fald argumentet:

[wpyt]1TJKrLhMuq8[/wpyt]

Overvågning skaber tryghed. Tryghed skaber frihed. Ergo skaber overvågning frihed. Det er hvad George Orwell kalder Nysprog i romanen 1984.

[1] http://www.b.dk/danmark/det-handler-om-vaere-tryg

[2] http://en.wikiquote.org/wiki/Benjamin_Franklin

Ny pgp-nøgle

I lyset af de seneste ugers afsløringer af NSA’s aktiviteter, har jeg valgt at stramme lidt op på sikkerheden. Derfor har jeg lavet en ny pgp-nøgle. Den lider dog fortsat af samme svaghed som den gamle – den er baseret på RSA og RSA må betragtes som kompromitteret af NSA. Imidlertid er matematikken bag RSA fortsat valid, så NSA må bruge andre metoder – og her vil enhver ny nøgle sende dem tilbage til start.

Redigeret: Min beslutning er stærkt påvirket af denne artikel af Poul-Henning Kamp.

It’s how we all lose.

Bruce Schneier has a short notice on some of the more technical issues of the NSA Eavesdropping, as revealed by Edward Snowden, in this blog entry:

How the NSA Eavesdrops on Americans

Unfortunately, the press seems more interested in the whereabouts of Edward Snowden and the US hunt for his person, than for the actual eavesdropping. This is truly worrying and Bruce Schneier express it very clear in this sentence:

I don’t know what there is that can be done about this, but it’s how we all lose.

True enough – it’s how we all loose!

Post-lockout status …

Før:

Rådhuset, Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup – Dato: 19. marts 2013

Kære Uffe Andersen

Tak for din henvendelse til kommunalbestyrelsen, hvori du problematiserer, at borgerne ikke får den forventede ydelse fra kommunen, hvis det skulle blive en realitet, at lærerne lockoutes.

Børnene har ret til undervisning, og det betyder, at en stor del af den undervisning, som må aflyses i forbindelse med en evt. lockout, skal efterlæses på et senere tidspunkt.

Vi forventer derfor ikke, at en evt. lockout vil betyde nogen besparelse for Ballerup Kommune.

Med venlig hilsen
Jesper Würtzen

Efter:
Lige lidt info i forhold til skole/hjem-samtalerne.

De aktiviteter, der var planlagt til at blive udført under lockouten bortfalder for resten af skoleåret.
Det betyder desværre, at der ikke bliver afholdt forårs-skole/hjemsamtaler i 2.A, som der plejer.
Det er jo en særlig situation med en lockout og det er bl.a. konsekvensen af den for jer.
Vi vil understrege, at det er et diktat ovenfra, og at det gælder for hele skolen, men at der kan være særlige omstændigheder for enkelte elever på skolen, der gør at nogle bliver indkaldt til en form for samtale. Der er imidlertid ingen elever i 2.A, der falder ind under denne kategori.

(mine fremhævninger i begge tekster)

Så Jesper Würtzen – vil du selv foreslå at vi får vores skattekroner tilbage eller skal jeg møde op i byrådssalen og foreslå det?

Sikring af fair vilkår ved lockout – åbent brev til Kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune

Kære kommunalbestyrelse

Jeg har via dagspressen erfaret, at Kommunernes Landsforening (KL) har udsendt lockout-varsel til skolelærerne, efter KL selv har valgt at forlade overenskomstforhandlingerne.

Ved en lockout vil en normal virksomhed afskære sig selv fra indtægter, måske bortset fra salg fra eksisterende lagerbeholdning, og dermed opstår en styrkeprøve mellem virksomhed og ansatte – hvem udholder pengemanglen længst?

Jeg vil gerne vide, hvordan Ballerup Kommune vil sørge for at have lige vilkår for sig selv og de lockoutede lærere? Det siger sig selv, at hvis I lockouter lærerne, og forhindrer mine børn i at modtage den undervisning, som jeg betaler skattepenge til, så skal jeres indtægt fjernes, al den stund I ikke leverer varen.

Vil I med det samme afstå fra at modtage kommunal-skattekroner, svarende til jeres udgifter på skolevæsenet, eller vil I sætte pengene ind på konto til senere tilbagebetaling til os, skatteyderne?

Eller tror I seriøst, at jeres læreres elevers forældre vil finansiere jeres konflikt med vores børns lærere?

Denne mail og jeres svar vil blive refereret på udvalgte sociale medier.


Med venlig hilsen – Sincerely
Uffe R. B. Andersen – mailto:urb@twe.net
http://blog.andersen.nu/

3. behandling af L 106. Om ægteskab mellem to personer af samme køn.

Følgende stemte imod:

Venstre:

Anni Matthiesen

Jane Heitmann

Hans Andersen

Birthe Rønn Hornbech

Troels Lund Poulsen

Ulla Tørnæs

Lars Christian Lilleholt

Peter Juel Jensen

Anne-Mette Winther Christiansen

Konservative:

Lene Espersen

Tom Behnke

DF:

Marie Krarup

Christian Langballe

Pia Adelsteen

Morten Marinus

Mette Hjermind Dencker

Karina Adsbøl

Alex Ahrendtsen

Søren Espersen

Bent Bøgsted

Jørn Dohrmann

Hans Kristian Skibby

Martin Henriksen

Liselott Blixt

Kilde: Ekstra Bladet

– er der stadig nogen der er i tvivl om, hvilke partier der er liberale henholdsvis liberalistiske (aka neokonservative)?

Ekstra Bladet citerer i øvrigt Lene Espersen (C) “[..] der tidligere på dagen gik på talerstolen som privatist:

– Jeg bliver nødt til at stemme imod, og det er jeg ked af. Men jeg mener, at det der er forskelligt, skal behandles forskelligt, sagde hun”

Det der er forskelligt, skal behandles forskelligt? Så hvis ikke eksisterende lovgivning forbød forskelsbehandling af køn, religion, race og så videre, ville Fru Espersen altså sanktionere enhver forskelsbehandling? Så er det jo godt vi netop har den slags lovgivning, så reaktionære levn  fra Middelalderen ikke får magt som de har agt.

Det er svært at ringeagte disse politikere mere end jeg allerede gør, men jeg tror jeg prøver!

Teknologirådet

Videnskabelige fakta kan ofte være ubekvemme og på tværs af den politiske “virkelighed” man ønsker at fremme. Det var den forrige regering øjensynligt meget opmærksom på og nedlagde stribevis af rådgivende institutioner – og nedgjorde hele det videnskabelige fagområde med smædebetegnelsen “smagsdommere”. Det får unægtelig en til at mindes MF Søren Kjærs (1827-1892) herostratisk berømte udsagn – “Hvis dét er Fakta, saa benægter a Fakta!” Til Søren Kjærs forsvar skal siges, at hans debatmodstander angiveligt ikke havde beviser til understøttelse af sine “fakta” – der var jo heller ikke noget Teknologiråd dengang!

Nedlægges Teknologirådet mon for at forhindre dem i at påpege politikernes dårlige beslutninger? Den nuværende regering har ikke nået at begå så mange brølere endnu, men der er masser at rydde op i – Kurt har nævnt IC4, digitalisering, med flere og vi kunne tilføje elektrificeringen af jernbanenettet, vedligeholdelsen af vores broer, veje, kloakker og jernbaner, politiets IT-systemer (POLSAG, POLPAI og POLTID) og et NemID, hvor den superhemmelige private nøgle, der beskytter alle ens personfølsomme data, er i hænderne på et firma der ejes af banksektoren (hvis troværdig efterhånden kræver nanoteknologi for at måles).

Der ligger masser af potentielt dårlige beslutninger foran den nuværende regering – og med en nedlæggelse af Teknologirådet er vejen banet for dem.

Differentieret selskabsskat

I valgkampen var Liberallende Alliance fortaler for en massiv nedsættelse af selskabsskatten. Det kan ikke overraske, da partiet jo er ejet af Saxo Bank og dermed bundet til at være et virksomhedernes parti og ikke et folkets parti, hvilket i bund og grund er dybt ucharmerende.

Imidlertid kan jeg godt se en idé i at differentiere selskabsskatten. Der kan ikke være nogen tvivl om, at virksomheder i for eksempel Lautrupparken i Ballerup, tæt på motorvej, tæt på S-togslinjen og i lækre grønne områder, har fået langt mere for deres skattepenge, end virksomheder på Agger tange. Generelt set er infrastrukturen bare bedre i nærheden af de store byer.

Derfor kunne der være god mening i at differentiere selskabsskatten ud fra virksomhedernes fysiske placering. Jo tættere på en storby (skal selvfølgelig defineres nærmere), jo højere selskabsskat. Dermed kan virksomhederne opnå skattemæssige fordele ved at flytte hele eller dele af virksomheden til “Udkantsdanmark”, hvilket burde være til glæde for alle.

Det er vel bare et spørgsmål om, at man får hvad man betaler for? Kan man nøjes med mindre, så kan man flytte ud og bruge en del af den sparede selskabsskat på højere lønninger, for at tiltrække arbejdskraft.