17 års epoke er slut…..

© UFOTO.DK - Peugeot 406 ST HDi 2.0I fredags ringede mine forældres mekaniker til mig. Jeg havde talt med ham tidligere på ugen og spurgt om ikke han kunne holde udkig efter en passende tvillingefamiliebil. Nu havde han så den helt rigtige vogn på hånden, mente han. Det var også den helt rigtige, men føj – langt dyrere end det vi havde regnet med at skulle give :shock:.
Han havde jo regnet den godt ud – uden selv at vide det – for jeg skulle til barnedåb hos min broder, så jeg kom forbi det Sydfynske og kunne derfor lige få et kig på den og køre en prøvetur. Ja, jeg kunne da bare have den weekenden over, så kunne vi kigge på den i fred og ro.
Så da jeg ankom til mine forældre, lørdag aften, holdt den der – en sølvgrå Peugeot 406 ST HDi 2.o Stationcar :cool:. Velsagtens noget nær det perfekte køretøj, når man snart får familien forøget med et sæt tvillinger :grin:.
Økonomisk så det rimeligt ud, i mine øjne (Maj-Britt er ikke helt enig :???:), hvis altså bare vi kunne få solgt den ene af motorcyklerne – og tilfældet (sådan da) ville, at der meldte sig en køber til BMW’en i dag :razz:.
Så nu er en epoke slut – efter 17 år som rendyrket 100% motorcyklist er jeg nu endt “som alle andre” – som en bilist :roll:. Papirarbejdet er påbegyndt hos både forhandler og bank, så jeg vil sikkert kunne hente vognen i weekenden. Jeg glæder mig mest til at tage Maj-Britt med ud på hendes første tur i vores egen bil. Nu behøver hun ikke mere bare at ligge herhjemme – nu kan vi køre hende andre steder hen og ligge :wink:.

Om Uffe R. B. Andersen

Uffes weblog
Dette indlæg blev udgivet i Løst og fast. Bogmærk permalinket.

One Response to 17 års epoke er slut…..

  1. Lone skriver:

    Hej

    Bare I kunne køre over til mig, så må hun gerne ligge på min sofa, men der er for langt…

    Søs

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.