Mens Emma efterhånden griner af hvad som helst, så er Andrea mere til at smile – smile stort, til gengæld 😀 . Lige fra morgenstunden af, når man stikker hovedet indover hendes seng – smilet er der med det samme og det er bare uimodståeligt. Hun smiler med hele ansigtet og hendes lille krop sitrer af begejstring.
Vi har bare ikke kunne få den samme latter ud af hende, som Emma nu magter til det perfekte. Vi har prøvet, men der var ikke rigtig noget, som Andrea syntes var sjovt. Indtil igår! Vi var hjemme hos mormor og morfar og Andrea havde lige spist – så tog jeg hendes hagesmæk og vippede op foran øjnene på hende og ned igen – “borte, tit-tit”. Det var sjovt! Hun kluk-lo og var næsten ikke til at stoppe igen 😆 .
Hvad pokker er det dog, der er så sjovt ved den leg? 
Det er fantastisk, som de udvikler sig – på bare 3½ måned er de blevet hele mennesker, med luner og særheder, temperament og “personality”. Hvordan var det livet var, før dem? Det husker jeg dårligt og savner det aldrig 🙂 . De lyser op i tilværelsen – de er det jeg har ventet hele mit liv på 😎 .