Lang weekend

Det ville være lettere, hvis bedsteforældrene allesammen boede lige om hjørnet, men det gør de ikke. Mine forældre bor på Fyn og så må man gøre en begivenhed ud af det, når de skal besøges.

Oprindeligt skulle vi bare over fra lørdag til søndag, men Peugeot’en skulle snart til service og det kunne lige så godt gøres til billige fynske mekaniker-takster :-). Heldigvis kunne det lokale værksted, Løgeskov Auto, tage i mod bilen med kort varsel, så den fik ny olie og 4 nye Michelin-dæk.
!@(IMG_1316.jpg:R150 popimg: “© UFOTO|DK – Klik for større billede”)
Pigerne charmerede atter deres bedsteforældre :cool:. Andrea kravlede rundt og pillede i alt og fik da også væltet en telefon på gulvet, da hun opdagede hun kune nå ledningen fra sin højstol :roll:. Emma tog det lidt mere afslappet, men fik da også rullet lidt rundt i Farmor og Farfars stuer – det med at kravle, det skal nok komme ;-).

Og så fik de gynget! Ikke bare sådan noget små-gyngeri, men i den store gynge til børn i alle aldre. Farfar havde nemlig bygget en cykelstol om til gyngebrædt og der sad man jo godt og sikkert. Det var en stor succes – sjældent er der set større grin i pigernes ansigter.

Det var en lang weekend – vi var først hjemme ved 1730-tiden – men jeg er sikker på, at både pigerne og deres Farmor og Farfar nød hinandens selskab. Og jeg syntes da iøvrigt også det var rart at se mine forældre :-).
!@—

Om Uffe R. B. Andersen

Uffes weblog
Dette indlæg blev udgivet i Emma & Andrea. Bogmærk permalinket.

9 Responses to Lang weekend

  1. Esther skriver:

    Rart at høre I havde en super weekend 😀

  2. Uffe skriver:

    Tak Esther :-). Jeg har lige tilføjet et billede af Andrea i gyngen, som dokumentation for dens underholdningsværdi :grin:.

  3. Esther skriver:

    Sikke en grinebider :mrgreen:

  4. Uffe skriver:

    Jeps, og hun har endda tabt sin sut (ligger på fliserne bagved). Hendes søster var lige så begejstret, selvom hun ellers er lidt mere forsigtig af sig (i det omfang man kan vurdere det, på 8 måneder gamle børn).

    Et andet hit fra weekenden var Farmors kartofler med stuvede ærter og gulerødder. Det var de altså helt vilde med :mrgreen:. Det smagte nu også godt :cool:.

  5. Faster skriver:

    Og så tager I over bæltet og informerer ikke faster om at hendes vidunderlige niecer ikke er længere væk en 2 timers kørsel… Det må I ikke gøre ved mig igen 🙂

  6. Uffe skriver:

    Ja, det er selvfølgelig en fejl – men jeg troede nu egentlig du vidste det. I det mindste er det billigere at komme over broen nu – i begge retninger endog…. Så mon ikke du får dem at se snart alligevel? 😀

  7. Majer skriver:

    Hej YS.

    Du glemmer da at nævne din søde bror og din dejlige svigerinde 😛

    Men vi skal nok huske dig næste gang 🙂

  8. Faster skriver:

    Jamen det er da rigtig, men MYS og brormand ændre sig jo ikke så hurtigt, har I f.eks. lært noget så revolutionerende som at kravle siden sidst?

  9. Majer skriver:

    Nop – det kan jeg ikke prale af. Har kun lært, at vores tøser godt kan lide min grøntsagslagsagne 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.