10 år på Internet

Hvis man har fulgt med i DR’s “Krøniken”, så har man et indtryk af hvor svært det var at få TV-apparater ind i folks stuer. Internettet er derimod gået rent ind og jeg oplever ofte, at folk ikke vil tro mig, når jeg siger de ikke havde Internet for 10 år siden – “Det har vi da haft meget længere!”. Jeg tror det næppe, for i disse forårsmåneder for 10 år siden sad jeg selv og rodede med at få min Internet-adgang til at virke og dermed blev jeg nr. 2 (!) på mit kollegie med privat Internet-adgang. Derudover havde en enkelt adgang via en kammerats arbejde, hvor der stod en dial-in-server med to modemer.

Her er fortællingen om hvordan det gik til – og lad det være sagt med det samme – den er lang! Det viser sig, at jeg stadig har en del af de originale papirer og vejledninger. De viser hvor kompliceret Internettet var i 1995 og hvor lidt det egentlig kunne bruges til :roll:.

I efteråret 1994 boede jeg på Hjortespring Kollegiet og læste til Maskiningeniør på DTU. To etager over mig boede Lars, der læste på DIA‘s elektronikretning. Lars og jeg rodede en del med computere (og motorcykler, men det er en anden historie) og især var Lars interesseret i computernetværk. Vi trak serielkabler udover altanerne og købte et par 2400 bauds fax-modemer til brug over kollegiets interne (og dermed gratis) telefonnet, men ideelt var det ikke og anvendelsesmulighederne yderst begrænsede.

Så en fredag, i november eller december, kom Lars forbi og viftede mig i hovedet med ugebladet Ingeniøren. “Har du set det?”, spurgte han. Det havde jeg ikke, men det lå da i min postkasse. Ingeniøren havde lavet en aftale med Internetudbyderen DKnet, så alle deres abonnenter kunne få 3 måneders gratis Internet. “Internet?”, tænkte jeg, “hvad er det for noget?”. Lars talte imidlertid godt for sin sag – forklarede at jeg da godt kendte det fra computer-stuerne på DTU – og han var ret sikker på, at det måtte vi simpelthen prøve. På det tidspunkt rodede jeg lidt med BBS‘er og Fido-net og havde nok svært ved at tro på Internettets fortræffeligheder. Imidlertid var det gratis og for at få Fido-net-adgang gennem et BBS skulle man oftest være betalende medlem af BBS’et.

Så jeg overgav mig – der var bare et enkelt lille “men”. Vores fine fax-modemer var, med deres 2400 baud, alt for langsomme. Om det var tilfældigt eller godt regnet ud, det ved jeg ikke, men firmaet C. Thiim i Herlev havde i samme nummer af Ingeniøren en annonce for bla. modemer. De solgte et billigt Archtek SmartLink V32Te-modem – prisen lå vist lige over de 1000 DKK, hvilket svarede til 3 ugers husleje på kollegiet! Det var altså en pæn slat penge, men der var ikke andet for. V32Te-modemet havde en hastighed på 19200 baud og det måtte være nok! Man kunne også få et V.34-modem, der gik helt op til 28800 baud, men det var meget dyrt og ærlig talt – hvad skulle man med de hastigheder? 🙄

I praksis fik jeg aldrig de 19200 baud til at virke og købte i oktober 1995 derfor et Archtek SmartLink 2834A, atter hos C. Thiim, til DKK 1532,75. V32Te-modemet købte min søster og et par uger efter fandt jeg ud af, at modemets BIOS var fejlbehæftet. Jeg fik en ny EPROM tilsendt fra C. Thiim (uden beregning, naturligvis) og efterfølgende virkede det upåklageligt. 2834A’eren har jeg iøvrigt selv endnu, bare til at samle støv med… :mrgreen:

Ingeniørens tilbud gjaldt 1. kvartal af 1995, men det blev så stor en succes, at flere af os først fik adgang senere. Af mine papirer fra dengang fremgår ikke helt præcist hvornår jeg fik adgang, men jeg mener først det skete i marts eller april 1995 – altså for lige godt 10 år siden. DKnets priser var:

  • Oprettelse: DKK 937,50
  • Årsafgift: DKK 1125,00
  • Minutafgift: DKK 0,59

Dertil kom så telefontaksten. I Ingeniørens tilbud var indeholdt 300 minutters gratis adgang, minutter derudover faktureredes til abonnenten.

Selve det at koble op til Internettet var en kompliceret sag og der kom således adskellige siders vejledning fra både Ingeniøren og DKnet. Dokumenter er gengivet her:

  • Side 2: “Velkommen på nettet” – Ingeniørens velkomstbrev
  • Side 3: “Et lille PS!” – DKnets brev om den store succes og dertil knyttede kapacitetsproblemer
  • Side 4: “Velkommen til DKnets Personal IP tjeneste” – DKnets velkomstbrev med konto-informationer og tekniske detaljer
  • Side 5: “Installation af Chameleon Sampler” – DKnets vejledning til installation af Internet-opringningsprogrammet Chameleon

Husk på, at vi er i starten af 1995. Styresystemet på vores computere er MS-DOS 6, med Windows 3.10 eller måske Windows 3.11 for Workgroups (WfW), hvis vi virkelig er på forkant med udviklingen, eller OS/2 til dem der vil være noget særligt. WfW er forberedt til netværk, men kun Microsofts eget NetBIOS-baserede netværk og der kræves ekstra programmer for at få understøttelse af TCP/IP, som kræves til Internet. Der kommer senere en Microsoft-dialer til WfW, men da er Windows 95 stort set på gaden, inklusiv “Dial Up Networking”.

De to mest anvendte dialere (opringningsprogrammer) er Trumpet Winsock og Chamelion Sampler. Trumpet er klart bedst, især i de senere udgaver, men begge har problemer med at den oprettede “winsocket” dør – så har man stadig ringet op, men forbindelsen mellem dialeren og mailprogram, web-browser og hvad man ellers havde gang i, er forsvundet.

Der findes kun en web-browser til Windows – NCSA Mosaic version 1.0 (version 2.0 kommer 11. oktober, 1995). Faktisk er der en til, men den er endnu ikke ret udbredt. Den hedder Netscape og version 0.90 Beta blev frigivet i oktober 1994. Først med version 1.0N bliver den rigtig stabil, men allerede 0.9x-versioner var langt hurtigere og mere stabile end Mosaic. Først i august 1995 kommer Windows 95 og Microsofts Internet Explorer (der iøvrigt ikke var bundlet med, men kom sammen med Plus!-pakken).

Mailprogrammer var der flere af – jeg må indrømme, at jeg ikke kan huske hvad mit første mail-program var for et. Muligvis Pegasus Mail eller måske noget der fulgte med Chamelion. Der gik dog ikke ret lang tid, før jeg skiftede til Qualcomm Eudora, som jeg faktisk har holdt fast i indtil for et par måneder siden, hvor jeg skiftede til Mozilla Thunderbird. Den ældste mail i min “Afsendte”-mappe er fra 25/10 1995, kl. 01:46 :roll:.

Søgemaskiner fandtes ikke. Søgning kunne foretages vha. Gopher eller Veronica. Først langt senere kommer først Yahoo, så AltaVista og ikke mindst Google.

På sidste side skriver jeg lidt om tiden siden – skim evt. lige de mellemliggende sider igennem, før du bare går til slutningen (hvis du ikke allerede er faldet i søvn :smile:).

Software-patenter – en trussel mod IT-samfundets udvikling.

Trods modstand fra bla. Danmark, Polen og Portugal, gennemtvang det luxembourgske formandskab direktivforslaget om softwarepatenter. Dermed kommer vi faretruende tæt på en legalisering af europæiske softwarepatenter.

Hvorfor er det så noget skidt? Det har Ole Tange skrevet et glimrende indlæg om her:

Du havde sandsynligvis ikke haft mulighed for at sidde og læse denne blog, eller benytte andre Internet-baserede services, hvis software-patenter havde eksisteret for 15 år siden. Som minimum måtte du i hvert fald regne med at skulle betale væsentligt mere for det, end det i dag er tilfældet.

Skriv derfor til din politiker allerede i dag og fortæl, at du er i mod software-patenter.

Blog rename

It was easy to decide to get a blog, but what on earth should I call it? People with blogs seems to be champions in funny and interesting names for their blogs, but I really didn’t have a clue. So I just called it “Uffe R. B. Andersen Weblog”, which was very accurate, if not exactly exiting.

But last night it came to me, as I was looking through some log files on my Linux server. Log files on a Linux – or rather any ordinary Un*x – are located in the /var/log directory. The main log file is the messages log file, where practically everything is logged if not stated otherwise in the syslogd.conf file.

So the first place to look when in doubt is /var/log/messages. The leap of imagination was not far (especially not at 1 o’clock in the night). My weblog had to change name – to /var/blog/messages :-D.

There you have it – the reason for the new name. I’ll try to get earlier to bed in the future, so I don’t any more good ideas ;-).