Min motorcykel..

Moto Guzzi Le Mans III - © UFOTO|DK - klik for større billedeMin storebror gjorde mig forleden opmærksom på, at jeg – trods megen skriveri om den – faktisk ikke har bragt nogen ordentlige billeder af min motorcykel.

Så her er den – et fint billede fra dens “unge dage” i 1996, kort efter jeg havde købt den.


Ferieminder, del 2

Jeg dvæler lige en gang mere ved vores motorcykelferie i år 2000. Hvis der var én ting jeg lærte af den tur, så må det være vigtigheden af gode og nøjagtige kort 😕 .

Da vi skulle forlade den skønne Como-sø og drage mod Frankrig, blev vi anbefalet at holde os væk fra kystmotorvejen – den italienske og franske industriferie var nemlig lige startet. Så jeg kiggede på mit kort og udvalgte en alternativ rute. Fra Mandello til Milano, ad motorvej videre til Torino, videre sydpå mod Fossano, hvor der skulle drejes af motorvejen mod Cuneo. Herfra går der en lande- eller hovedvej sydpå, lige ned til Middelhavet, lidt øst for Monaco.

Kort over Sydøstfrankrig - © ViaMichelin - klik for større billedePå mit kort så vejen pæn og lige ud, ligesom den største højdeangivelse var godt 800 meter – men som kortet her viser, var virkeligheden en ganske anden 😯 .

Kort efter Limone Piemonte kørte vi langs en høj, høj mur – 500 meter senere kom en hårnål og pludselig kørte vi oppe på toppen af muren. Med et øje på vejen og et på kortet overbeviste jeg mig selv om, at vi var på rette kurs – så det måtte snart være overstået… Efter en skræmmende tur op ad bjerget – hverken en BMW eller en Guzzi, med oppakning til 14 dages ferie, er velegnet til serpentinveje – kom vi frem til den 3200 meter lange “Tunnel de Tende”, 1400 meter over havet. Tunnelen er så smal, at en lyskurv ensretter trafikken og den går kraftigt ned ad bakke. Umiddelbart efter tunnelen er man så pludselig i Frankrig.

Herfra blev det kun værre! Vejens tilstand var langt værre på den franske side, klippeudhæng var sikret med hønsenet, hvor der i Italien havde været Galleria’er i beton og der var intet autoværn i vejens yderside – heldigvis kørte vi ind mod klippesiden. Halvstore nedfaldne klippestykker lå i vejkanten og snart trak vi en lang hale af bilister bag os. Ved en hver mulighed for overhaling – i deres øjne, ikke vores – strøg de tæt udenom os, mens de dyttede og knyttede næver efter os. Naturen var utrolig flot, med floden under os og bjergene over os, men jeg så kun lidt og Maj-Britt kan slet ikke huske andet fra turen end vejen – så koncentreret var hun. Ved en tankstation måtte jeg vise kortet til en rasende Maj-Britt, for at overbevise hende om, at jeg havde været i god tro 😳 . For aftalen var klar – ingen små bjergveje og slet ikke med fuld oppakning.

I luftlinje er der ca. 30 km fra Tunnel de Tende til Middelhavet, men turen tog os næsten 2 timer! Da vi endelig nåede frem til Middelhavet var klokken næsten 19 – vi havde da kørt i 10 timer og manglede stadig strækket til Cannes og campingpladsen som lukkede kl. 20.

Fremme i Cannes, nærmere bestemt Mandelieu, fór vi atter vild – men denne gang skulle vi blot tage mobilen frem og ringe til vores venner, der allerede lå på pladsen.

Hele turen tog 14 timer og var på ca. 670 km – altså en gennemsnitshastighed på 48 km/t, på trods af motorvej fra Milano til Fossano og igen fra Menton til Cannes. Sidstnævnte har i øvrigt nogen op til 6% fald, hvor der er sikkerhedsafkørsler med store sandkasser, til dem hvis bremser svigter – mægtigt opmuntrende syn, på det tidspunkt 😕 .

Jeg er ikke i tvivl om, at vi havde været hurtigere fremme, hvis vi havde taget kystmotorvejen helt fra Genova. Men et kort i for lille målestok foranledigede os på afveje og næste gang vi skal afsted, bliver det enten med bedre kort eller GPS :mrgreen: .

Ferieminder

På fredag starter min ferie og hvad er så mere nærliggende, end at tænke tilbage på en tidligere ferie? I disse dage for 5 år siden, gik Maj-Britt og jeg og ordnede de sidste småting før vores første (og hidtil eneste) længere motorcykelferie.

Turen gik til Mandello del Lario i Italien og videre til Cannes i Frankrig. Turen ned gennem Tyskland foregik med Autozug fra Niebüll til Stuttgart. Det regnede meget på turen derned, men fra 2. dagen på Camping Continental holdt solen ved.

Maj-Britt foran Moto Guzzi-fabrikken - klik for større billedeNår en Guzzi-kører tager til Mandello er det en pilgrimsfærd. Guzzi’en skal fotograferes foran porten til fabrikken – og det blev den da også. Det er imidlertid så banalt et billede, så i stedet er her et af Maj-Britt og hendes BMW… foran porten til Moto Guzzi-fabrikken.

Maj-Britts BMW vakte i øvrigt lidt furore på campingpladsen, hvor 95% af gæsterne var motorcyklister og 99% af dem var Guzzi-kørere. Bla. udtrykte nogle nyligt ankomne englændere en vis utilfredshed med BMW’ens tilstedeværelse, men da Maj-Britt meldte sig som ejer og de fandt ud af hun var kommet kørende fra Danmark, fik hun og BMW’en nu alligevel deres fortjente respekt (og en hel del øl i løbet af natten – Maj-Britt, ikke BMW’en).

Fra Mandello gik turen til Cannes, hvor vi tilbragte et par dage på en 5-stjernet campingplads (Continental er vel nærmest 2-stjernet). Herefter gik turen hjemad, op gennem Rhône-dalen med overnatning i Besançon og Hamburg. Turen varede 16 dage og samlet tilbagelagt strækning var 3663 km på Guzzi’en og 3305 km på BMW’en.

Ak ja, hvornår mon man igen kan tage på sådan en tur?


Nu skal der ske noget!

Nu er sommeren åbenbart for alvor på vej og så kan man godt komme til at savne at sidde i morgenkøerne og grov-svede inde i sit lædertøj. Det er der bare ikke noget at gøre ved, for Guzzien er langt fra køreklar.

Selvom jeg har en 32 m2 garage, så kniber det med at komme til, især når større operationer skal foretages. Nu skal der imidlertid ske noget – og det første bliver at flikke et arbejdsbord sammen. Fra den forrige ejers tid ligger der stadig nogen lægter og bjælker, som skal udgøre ben og afstivning. En 40×60 mm lægte bliver skruet op i væggen langs garagens ene side og kommer til at udgøre bordets bagerste støtte. En 100×50 mm bjælke saves over og bliver forreste bordben. Bordpladen bliver Maj-Britts gamle skrivebord – 1800x900x25 mm. Det er en lidt tynd bordplade til et arbejdsbord, så for at stive den af vil jeg modificere lidt på det originale skrivebords-stel. Stellet har siddet asymmetrisk under bordet og det skal rykkes så der lige bliver plads til lægten på bagsiden. De bagerste ben saver jeg af og de forreste korter jeg af til 20-25 cm. Gennem de forreste ben-stumper borer jeg to 10 mm huller og bolter så de længere bjælke-bordben fast til dem. Bordhøjden skal være ca. 90 cm.

Fra et projekt hvor vi boede før, har jeg en stump køkkenbordplade. Den oprindelige plade havde “to forsider”, men blev monteret op ad en væg – så stumpen er 27×200 cm og vil blive en fin hylde, over arbejdsbordet. 4 hyldebærere og 12 styk 6×55 mm skruer er indkøbt til det.

Jeg har allerede anskaffet en 120 mm Record-skruestik (støbejern – min Far var forarget, for en smed ville aldrig acceptere andet end en smedet :roll:) og på et 3-ugerskursus på DTU, engang tilbage i starten af 90’erne, lavede jeg en fin borestander. Begge dele skal fastmonteres på arbejdsbordet, ligesom der skal sættes noget lys op – jeg har allerede et par gamle arkitektlamper, men et lysstofrør over bordet vil nok være et hit.

Det meste af det, der i dag står og fylder uforholdsmæssigt meget op i garagen, vil nu kunne finde plads på, over eller under arbejdsbordet. Måske der skal en vandfast masonitplade på væggen, til ophængning af stjernegaffel-nøgler, svensknøgler, tænger og skruetrækkere.

Når alt det er ordnet….. så skal jeg i gang med motorcyklen :mrgreen:. Første opgave bliver skft af hjullejer på Guzzien, samt justering af ventiler, karburatorer og tændning (med min nye tændingspistol) – mon Hekto er frisk på en hjælpende hånd (jeg har en halv kasse Albani Blålys og halvanden kasse Odense Classic stående :wink:)?

Næste opgave bliver Maj-Britts BMW – den skal sælges og der skal ordnes lidt småting først. Så der bliver travlt ved arbejdsbordet, hvis ellers jeg kan få tid til det – det afhænger jo i høj grad af mine pigers samarbejdsvilje :wink:.

Efterlysning af stjålet mc..

Tommy fra min mc-klub har fået stjålet sin motorcykel – hjælp ham med at finde den:

EFTERLYSNING. HONDA VFR400R (LILLA) STJÅLET FRA RØDOVRE

Så skete det sq.. min mc er blevet stjålet :S Heldigvis tog de min der
har kasko og ikke koneriets uden kasko der stod lige ved siden af.

Når men hvis nogen har set en VFR400R i lækre lillae farver, sort stel
og bagsvinger, WP bagdæmper. Så er det 110% sikkert det er min..

Jeg kan kontaktes på 43 99 89 69 eller 26 33 89 69

billeder af dyret kan ses på

http://www.fotofer.dk/thumbnails.php?album=17

Mvh Tommy Fer

– det kan lige tilføjes, at den har registreringsnummer ER 10 465.

Hovedrengøring på to hjul

Denne artikel er oprindeligt bragt i Ingeniøren, nr 11 – 19. marts 1999. Den gengives her med forfatterens tilladelse.

Tekst og foto: Klavs Lyngfeldt

Det er tid at give motorcyklen en grundig vask før sæsonstart. Her er ritualet, der får det bedste frem i lak og krom.

Klik for større billedeSådan ser en færdigpudset Ducati 916 SPS ud. Den tilhører artiklens forfatter Klavs Lyngfeldt, som bl.a. bruger den, når han instruerer på køretekniske kurser. Klavs Lyngfeldt er tidligere roadracingkører på eliteplan og har to gange vundet sølv ved DM.
En ren motorcykel er sjovere at køre på, den er meget nemmere at vedligeholde fremover, og den holder sin værdi bedre.

Måske nåede du ikke lige at vaske og pudse maskinen, inden du klodsede den op for vinteren, og så skal den have en omgang nu, før du ruller ud til en ny sæson.
Som så meget andet omkring 2-hjulere er vask af en motorcykel et ritual. Man skal udføre processen i den rigtige rækkefølge og med de rette midler.
I princippet skal en motorcykel rengøres indefra. Man starter med det snavsede og besværlige og slutter med den sidste finish på lak og krom som en slags belønning for et par timers veludført rengøringsarbejde.
Klik for større billede

Kemikalierne til rengøring af 2-hjuleren skal være specialfremstillet til mc-brug – så gør de ingen skade.

Vand er stadig verdens bedste rengøringsmiddel, men det skal kombineres med specielle mc-præparater – og med den rette gørelse med svampe og børster, hvis resultatet skal blive optimalt.

Start med at give hele motorcyklen en byge vand med haveslangen, så støv og anden smuds skylles af eller i det mindste pakkes lidt ind, inden du går i gang med børster og svampe. Hæld en snaps autoshampoo i en spand og fyld den med lunkent vand, så den er rar at stikke fingrene ned i.

Sprøjt motorcykelrens i krogene ved motoren, omkring stødddæmpere og ved hjulene. Foran skal der især fjernes bremsestøv omkring bremsecaliperne og på hjulets nav. Og bagi er der på motorcykler med kædetræk foruden bremse- og vejstøv mere eller mindre koncentrerede rester af kædefedt omkring kædehjul, svinggaffel og støddæmpere. Det skal løsnes.

Brug endelig et rensemiddel, som er beregnet til motorcykler, f.eks. Putoline Dirt Bike Cleaner til 69 kr. for 1 liter i forstøverflaske eller S100 Motorcykel Totalrens til 193,25 kr. Den dyrere, men også drøjere S100 er geleagtig i konsistensen, så rensemidlet ikke flyder for vidt omkring på motorcyklen.

Kludenes hieraki

Forkert anvendelse af en klud kan få fatale følger. Derfor skal dette ganske simple hjælpemiddel ordnes i et system, som sikrer at kluden haren kvalitet, der matcher dens formål.
   Øverst i kludenes hierarki findes de jomfruelige, rene bomuldsklude, som anvendes til aftørring af lakflader, plexiglas og poleret aluminium.
   Når sådan en klud er blevet flittigt brugt i klasse 1, bliver den på et tidspunkt så medtaget, at den degraderes til klasse 2-brug. Her kan den anvendes f.eks. til aftørring af stel og affjedringskomponenter.
   Den godt brugte klasse 2-klud rykker til klasse 3, hvor den gør gavn, f.eks. når ophobet smøremiddel fra kæde eller en utæt pakning skal fjernes.
   Klude til motorcykelrengøring kan glimrende fremstilles af aflagt, men nyvasket sengetøj, undertøj og brugte t-shirts. Andet bomuldstøj uden knapper og lynlåse kan også anvendes. Klip kludene i stykker af ca. 30 gange 30 cm, og opbevar dem i separate bokse efter deres plads i hierarkiet. Husk, at en klasse 1-klud, som en gang har været på gulvet, straks skal deklasseres et eller to trin.

Klik for større billede

Brug kun blød natursvamp til lakken, og alle mulige former for børster og flaskerensere til det øvrige.

En rigtig kras (syreholdig) motorrens til bilbrug kan give grimme skjolder på en motorcykelmotor i aluminium, så den ellers så flotte polerede og lakerede overflade bliver skamferet for altid.

Lad rensemidlet virke nogle minutter eller længere, hvis brugsvejledningen på emballagen anbefaler det, og hjælp så midlet med børste, pensel, køkkensvamp eller flaskerenser.

Afhængig af f.eks. bremseskivernes størrelse og adgangsforholdene til motor og affjedring på den enkelte motorcykel har man glæde af en samling mere eller mindre snørklede børster og pens ler. Og dem falder man sommetider over i byggemarkedet, når man er ude for at købe noget helt andet. Køb hellere en for meget end en for lidt, for de slides hurtigt.

Gammelt kædefedt, som er blevet til en genstridig beg, fjernes lettest med lidt petroleum på en klud. Men undgå at få petroleum på dækkene. De bliver glatte som åleskind, og man har jo ikke meget glæde af en nyvasket motorcykel med ridser og buler i.

Natursvamp til lakken
Med et friskt hold vand med autoshampoo i spanden er det nu tid at gøre lakken ren. Og det skal ske med en ren og blød natursvamp – alle former for autobørster ridser lakken.
Klik for større billede

Et pust rensemiddel og en vinklet opvaskebørste gør det af med forhjulets genstridige bremsestøv.

Insekter og tjærerester fjernes med en lidt grovere køkkensvamp suppleret med et par pust insektfjerner, f.eks. fra Motostar. Den kan også benyttes på den forkromede forskærm, på forgaflens ben og på kåbeglasset.

Brug ikke Ajax eller anden vinduespudsemiddel fra husholdningen til plexiglasset. Hvis det er salmiakholdigt, hærder det glasset, så det kan revne eller splintre ved et eventuelt uheld. Og er der opløsningsmidler i, bliver kunststoffet uigennemsigtigt. Hvis du ikke har en mc-insektfjerner ved hånden, er almindelig køkkensulfo det bedste til kåbeglasset.
Klik for større billede

Når man skal helt ind i krogene, er en flaskerenser god at have. Men en radiatorpensel kan også bruges.

Når alt er vasket, skylles motorcyklen med haveslangen oppefra og nedefter. Sørg for at få alle rester af rensemiddel i krogene spulet væk. Og giv motorcyklen en blid afsluttende byge vand, så også det rensemiddel, som er spulet ud fra krogene, stille og roligt kan løbe af fladerne.

En højtryksrenser gør hele vaskeprocessen mere effektiv, men man kan hurtigt skade motorcyklen med den hårde vandstråle. Pas f.eks. på med at sigte på hjullejer, kæde, pakdåser, karburatorer og elektronik. I nogle tilfælde kan man endda komme til at blæse lakken af stellet eller knække en køleribbe på top stykket. Så brug højtryksrenseren med største forsigtighed. Efter afskylning tørres motorcyklen med vaskeskind, en bomuldsklud eller med trykluft. Bruger du trykluft, skal du blot sikre dig, at tryktank og eventuelle filtre er rene – for tørring med en gammel snavset kompressor svarer til, at du sandblæser motorcyklen.
Klik for større billede

Insekter har det med at gro fast på motorcyklens front. De døde dyr kan opløses med flydende insekt rens og fjernes med en blød svamp.


Det skal du bruge

Grej:
Et par spande
Blød natursvamp
Køkkensvamp med ru bagside
Autovaskbørste
Opvaskebørste
Tandbørste
Flaskerenser
Bomuldsklude
Vaskeskind

Midler:
Autoshampoo
Insektfjerner
Mild motorvask

MC-rensemiddel
Petroleum
Autovoks (gerne uden silikone eller kridt)
Silikonespray
Husholdningssprit
Kædespray

 

Nærmeste forhandler:
Putoline, tlf. 75 85 99 77
S100, tlf. 55 54 50 20
Turtle Wax, tlf. 45 82 15 00

Slut af med voks
Endelig skal den rene og tørre motorcykel have en gang voks, der gør lakkens overflade blank og glat samt afviser snavs og insekter.

Hvis lakken er iltet eller mat af andre årsager, friskes den først op med en let slibende lakrens. Mindre hak og stenslag kan duppes ud med en lakstift, og brugs ridser kan elimineres med en pigmenteret voks, der har samme basisfarve som lakken.
Klik for større billede

Et lag voks sørger for, at motorcyklen bevarer den gode finish, fordi smuds og insekter preller af på den glatte overflade.

Den traditionelle Turtle Wax er nem at påføre og at polere blank, men hvis motorcyklen skal forbi en autolakerer inden for overskuelig tid, er en voks uden silikone, f.eks. fra 3M, mere anbefalelsesværdig. Og hvis man vil undgå hvide skjolder på plast og gummi, skal man købe polermiddel og voks, som ikke indeholder kridt som slibemiddel.

Giv ikke lakken voks i direkte sollys, eller når luften er meget fugtig. Påfør voksen med en let fugtet bomuldsklud eller svamp i bløde cirkelbevægelser, og tør straks efter med en ren, tør klud på samme måde. Alufælge kan med fordel behandles med Turtles nye Fælg Wax 116, som giver en blank og smudsafvisende overflade, der modstår høje temperaturer og bombardementet af bremsestøv. Lad motorcyklen blive i skyggen et par timer efter voksbehandlingen.

Den endelige finish gives med en byge silikone, f.eks. Putoline Shine-spray, som sprøjtes på hele motorcyklen, bortset fra bremsecaliperne og sædet. Især motorcyklens dele i rustfrit stål og i aluminium kommer til at stå flot under det tynde lag beskyttende silikone, og maskinen bliver meget lettere at holde ren fremover.

Tilbage er blot at give kæden en frisk gang kædespray og at fedte bremseskiverne af med en klud, som er fugtet med husholdningssprit.

Vær kritisk – kør britisk

En af de sjoveste beskrivelser af os Englænder-kørere stod at læse i Ingeniøren, nr 49 – 10. december 1993. Ingeniøren har desværre aldrig selv lagt den på nettet, så da jeg skulle teste OCR-evnerne for min nye scanner, blev det altså artiklen “Vær kritisk – kør britisk” der kom til at holde for.

Den originale artikel og tegning bringes iøvrigt med behørig tilladelse fra forfatter og ophavsretsindehaver, Rolf Sylvester-Hvid og indledningen med tilladelse fra Ingeniørens bagsideredaktør, Lynch.


Transport


Fra personalebladet i et os nærstående teknisk forlag har vi sakset det meste af en artikel, som meget passende kan starte en ny serie om vore interessante fordomme vedr. de motorkørendes nationale karakteristika. Forfatteren kører selv en britisk antikvitet, hvis motorlarm lejlighedsvis runger i gården bag forlagshuset, så al telefonsamtale i blokkens travle kontorer må indstilles i flere minutter.
Artiklen indledes med nogle nedsættende bemærkninger om japanske motorcykler, som åbenbart er for spinkle til en normal velfodret dansker, men det hopper vi over som irrelevant og går lige til sagen:

© Rolf Sylvester-Hvid - klik for større billedeEnglænderne, derimod, kan dæleme’ lave køretøjer. Og med humor ikke mindst. Et britisk motorprodukt vil altid fremstå som en mekanisering af John Cleese (Fawlty Towers) eller Rowan Atkinson (Blackadder). De to nævnte herrer kører som en selvfølge i engelske biler.
En englænderkører er altid let genkendelig. Firhjulsbrugere kan kendes på rødrandede øjne, vådt tøj og permanente forkølelser, fordi engelske biler altid er forrygende utætte. Korrektion – de har en god ventilation.
Tohjulsbrugerne er i øvrigt også karakteriserede ved de røde øjne, det våde tøj og forkølelserne. Dette skyldes ikke »ventilationen«, men det faktum, at de har skubbet deres motorcykel tredive kilometer hjem forleden nat i øsende regn. En englænderfikseret motorcykeltosse kan som regel også kendes på brækkede ben og brandsår, fordi motoren eksploderede forleden, you know.
Af andre symptomer kan i forbifarten nævnes, at en englænderkører altid er permanent fattig, fordi 120 pct. af lønnen går til reparationer.
Til gengæld er en englænderkører sprængfyldt med patriotiske løgnehistorier om køretøjernes fortræffeligheder. Derfor ser en englænderkører altid ud som om, han eller hun har masser af penge, og du må være forberedt på historier om køretøjets evne til at køre til en eller anden europæisk storby på en skefuld benzin.
At man så har brugt ½ ton olie på turen er naturligvis en anden sag.
Hov, sagde vi olie? Hvis du vil finde frem til et engelsk motorkøretøj, er oliesporene et godt clou. Brug erfaringerne fra din fortids medlemskab af pigespejderbevægelsen, og søg efter de spor, du finder i asfaltjunglen. En englænder efterlader altid Castrol 50’er olie fra motoren og en fedtet Castrol 90’er plamage fra transmissionen.
Er der friske benzinpøle, har vedkommende indehaver af køretøjet forladt scenen inden for de sidste fjorten dage.
Omridset af de spildte væsker kan som regel fortælle, hvilket fabrikat køretøjet havde, og glider du i veritable oceaner af olie – så var det en Triumph! Led eventuelt også efter møtrikker – de falder nemlig altid af. 26 snoninger pr. tomme er BSA, 24 er Whitworth, og passer dimsen ingen steder overhovedet – ja, så var det igen en Triumph.
Skulle du finde frem til køretøj samt indehaver, så venter der dig en excentrisk oplevelse. Vi englændertosser snakker Fanden et øre af – og vi bliver ved. We’re on a mission from God, you know! Vi praler af maskinernes eksemplariske design og ekstreme holdbarhed (i dag – Gud ved om vi også kan køre hjem).
At skidtet som oftest ikke er braset sammen under os, kan vi kun takke englændernes totale mangel på kommunikation for. Ingen engelsk motorfabrik ved, hvordan et køretøj skal skrues sammen – eller hvorfor, og de forskellige afdelinger i produktionen taler aldrig sammen.
For at undgå at fremstå som idioter, overdimensionerer britiske teknikere alle metaldele med 20 procent og fordobler godstykkelsen i øvrigt, bare for en sikkerheds skyld. Så er der også mere gods at svejse i, når akslen, stellet eller beslaget alligevel knækker.
Plastdele er man så behageligt fri for, da englænderne aldrig har forstået at holde oliebaserede produkter samlet på
et sted. Til erstatning for plastdelene har briterne i stedet brugt døde træer og døde køer. Det er da også levende materialer, ikke sandt?
På den led kommer en britisk bil hurtigt til at veje over to ton og motorcyklerne er designet som jernbanebroer.
Her er nok den sande fornøjelse ved at køre britisk. Ud over det dyriske brøl fra motoren, der effektivt overdøver lyden af alt, der falder af køretøjet, er sikkerheden i top. Den passive sikkerhed er fænomenal. Ikke den aktive, naturligvis, for det havde forudsat at bremserne virkede, og det gør de nu så sjældent.
Men fornøjelsen ved at pløje sit britiske sværvægtsprodukt som en keltisk, apokalyptisk helvedeskile igennem eller hen over en japansk firhjulet buddingeform er klart til stede. Det er derfor, at vi englænderkørere altid har et bredt, sadistisk grin. Masochismen bliver jo tilfredsstillet på alle andre punkter. Slå mig, og bid mig også lidt,

Tiger

– – –

Vor læser på Mallorca har sendt os en derværende brites uforbeholdne meninger om andre landes sære trafikanter. Den bringer vi snarest belejligt, så vi får hørt begge parter.

Lynch

Jeg er træt af Ann Marker…

Ann Markers begejstring er til at føle på, når hun står i et varmt tv-studie og fortæller om vejret. Desværre er hendes begejstring sjældent større, end når hun i disse dage kan berette om store snemængder 😡 .

Hvad går der galt for hende? Vi er i marts måned og om 15 dage åbner Bakken – foråret burde være om hjørnet. OK, vinteren er før først kommet i marts/april, men derfor behøver hun da ikke være så overstrømmende begejstret 😕 . Vi er altså en del mennesker med fortove og indkørsler, der skal ryddes for sne, samt et behov for at bevæge os rundt på vejene. For slet ikke at nævne vores ønske om snart at kunne skifte madkassen ud med motorcyklen :mrgreen: . Så kunne hun ikke virke lidt mere brødebetynget, når hun står der og slynger dårlige vejrudsigter ud? 😈 .

Werner Beinhart

© World of Comics
Det er snart 14 år siden jeg blev introduceret til Werner – en hylende skæg tysk tegneserie, om “rockeren” Werner og alle hans venner fra MC Klapstuhl :smile:. Nogen tid senere arrangere nogen af “Rockerne fra Egebjerg” en videoaften – der skulle ses “Werner Beinhart” og drikkes tyske øl med patentpropper :mrgreen:. Min kammerat, Jakob, lavede en VHS-kopi af filmen til mig, men som en kopi af en kopi af en kopi osv., så var den ikke optimal.

Så, en dag før jul, kiggede jeg forbi Werner-hjemmesiden – og faldt over den store 5-DVD-boks, med alle 4 Werner-film og en bonus-DVD!! 74 euro, inklusiv porto, men jeg måtte have den :mrgreen:.

Jeg måtte rykke dem et par gange, før de endelig bekræftede at pakken var på vej – inklusiv lidt ekstra, som undskyldning for den lange ekspeditionstid. Nu er den så kommet!! Inklusiv soundtracket fra filmen “Das muss kesseln”, kvit og frit :cool:.

Så nu skal jeg bare have tid til at se dem. Maj-Britt mener ikke hendes tysk er godt nok til at hun gider, men jeg kan sikkert lokke tvillingerne med på den – de kan jo alligevel ikke engang dansk :mrgreen:.