9 timers søvn og stadig træt..

De sidste 3-4 uger har været hårde. Siden Andrea fik sin 7. tand, og i den forbindelse havde 40,5°C i feber, har der ikke være én eneste nat, hvor pigerne har sovet igennem. Emma hoster stadigvæk og vækker dermed sig selv og det kræver så man står op og lige trøster hende lidt, mens hun får styr på hosteriet. Andrea fik mellemørebetændelse (igen) i lørdags og vi måtte ekspresindkalde farmor fra Fyn. Det gik heldigvis rigtig godt – Emma hyggede sig fint i vuggestuen uden sin søster og Andrea hyggede sig fint med farmor, når altså hun ikke lige sov – penicillin er godt for flere ting :mrgreen:.

I går tog farmor så hjem igen og klokken 20 gik Maj-Britt i seng og jeg fulgte efter en lille times tid senere. Andrea vågnede en enkelt gang i løbet af natten, men skulle bare have sin sut og Emma begyndte at græde, men faldt i søvn igen, inden nogen af os nåede ind til hende. Alt i alt en af de mest rolige nætter i forældres minde, men det til trods – så er jeg altså stadig træt :roll:. Ikke udmattet træt, men der går nok nogen år endnu, før jeg oplever mig selv som helt frisk :???:.

Opdatering: Emma er forresten ved at få en tand mere – det opdagede Maj-Britt i morges. Det har vi godtnok også haft mistanke om, for hun har haft 3-4 aftener, hvor hun simpelthen bare ikke har ville sove, før henad 22-tiden.

Udgivet i Emma & Andrea | Skriv en kommentar

Fjols!

I går var jeg en tur i min lokale Føtex. Forholdsvis tidligt på dagen, men ikke desto mindre var der ikke en eneste ledig p-plads. Jeg måtte to gange rundt, før jeg fik øje på et par med fuld indkøbsvogn, der stoppede op bag en bil. Fluks drejede jeg ned ad den bane og stoppede op i god afstand – han skulle jo kunne bakke ud og jeg skulle selv foretage et herresving for at komme ind på pladsen, der var i samme side som jeg holdt i.

Jeg iagtog hvordan de kæmpede med fjernbetjeningen til centrallåsen, fik låst op og lagt alle varerne i bagagerummet, hvorefter hun gik over med vognen og han satte sig ind i bilen. Hun kom tilbage og bilen bakkede ud.

Så begynder jeg at køre fremad og trække ud, så jeg kan komme ind på pladsen. Jeg ser der nu holder en sølvgrå Volvo stationcar, der er kommet fra den modsatte side, mens den udbakkende bil dækkede for mit udsyn, men han kan ikke komme ind på pladsen, før den anden bil er forbi ham, så jeg triller stille og roligt ind på den plads jeg nu har ventet 2-3 minutter på.

Da jeg stiger ud af bilen opdager jeg at Volvoen nu holder bag mig og ejeren kommer springende over mod mig og skriger “Hvad fanden tænker du på? Så du ikke jeg holdt og blinkede ind mod pladsen?”. Jeg siger, så roligt som man kan i den situation, at jeg altså havde holdt der før ham, så jeg synes han skal slappe lidt af. Med strøm af eder forhummer han sig tilbage til sin Volvo og kører videre.

Hvad går der galt i folks hoveder? Helt ærligt, det var da bare en parkeringsplads ved Føtex – jeg havde sgu’ da ikke bollet hans kone og to døtre, mens han var ude og bowle! Jeg ville da også blive sur, hvis nogen tog en p-plads jeg troede jeg var først til, men der bliver da andre ledige (han er sikkert gået glip af mindst to pladser, bare for at skælde min ud) og jeg kunne aldrig finde på at kaste mig frådende over de andre frustrerede bilister af den grund.

Get a life, Volvofreak!

Udgivet i Løst og fast | En kommentar

Store piger..

Nu har pigerne tilbragt den første uge i vuggestue og det er gået glimrende :cool:.

Forleden var sundhedsplejersken forbi og pigerne blev målt og vejet. Emma er nu 75 cm høj og vejer 9700 gram, mens Andrea er 73 cm høj og vejer 8400 gram. De er ikke mere “lange”, men “høje” :mrgreen:.

Andrea synes det er så frygtelig trist, når nogen går – om man blot lukker døren ud til toilettet, giver det anledning til gråd. Eller som i forrige uge, hvor hun forfulgte katten ud til kattelemmen – da Maj-Britt kom derud sad Andrea grædende og vinkede til kattelemmen – hvor overkært :mrgreen:.

Emma elsker at spille bold og hun er god, er hun. Godt nok griber hun ikke med hænderne, men i 9 ud af 10 tilfælde fanger hun den med benene, inden den når at hoppe væk igen :cool:. Hun er også ved at få en mere regulær hårpragt, omend det stadig er lidt uregerligt – det ser ud til, at hun bliver lyshåret til en start, trods hende mørke hår ved fødslen. Og så er hun stadig en mega charmetrold – når hun kigger rundt om et hjørne, f. eks. sofaen, og griner til en, så smelter selv de hårdeste hjerter.

På mandag skal jeg aflevere dem i vuggestuen – det skal blive interessant :mrgreen:.

Udgivet i Emma & Andrea | Skriv en kommentar

Mors fødselsdag!

Dannebrog
I dag fylder min mor år – stort tillykke til hende :cool:.
!@—

Udgivet i Løst og fast | 2 kommentarer

EOS600 med klistret lukkergardin

Jeg er den lykkelige ejer af et EOS600 og et EOS650. Imidlertid er der kommet skår i glæden – jeg er blevet ramt af den frygtede “oily shutter curtain disease” :cry:. Faktisk er hele min familie ramt af den – min søsters EOS650 begyndte at give problemer for et par år siden, hvorefter jeg fandt et brugt på QXL, men det har samme problem. Min storebror har haft sit EOS650 stort set fra de kom frem i slut-firserne og sør’me om ikke også det har fejlen – ligesom et par brugte han har købt til erstatning :evil:.

!@(eos650_shutter_cu.jpg:R200 popimg: “Lukkergardinet med tjæreagtige pletter – klik for større billede”)Fejlen ligger i lukkerbremsen – en lille skumtingest, der med tiden går i opløsning og afsætter en tjæreagtig substant på lukkergardinets lameller. Det får enten lamellerne til at sætte sig fast, hvorefter spejlet låses og kameraet skriver “bc” i lcd-displayet eller i “bedste” fald blot fejlfunktionere – som f. eks. på billedet her. Da lukkerens alder er altafgørende for om fejlen opstår, så må man forvente at kunne finde fejlen på stort set alle kameraer i EOS600-serien (600, 620, 630 og 650). Temperatur har åbenbart indflydelse, for på mit EOS600 opstod fejlen første gang i bagende hede ved Fyns TT.

Det var takket være Per Hauberg fra Malling Bio, at jeg fik identificeret fejlen. Han beskrev samme fejl i et indlæg på Fotokritik.dk og pludselig gik det op for, at jeg ikke var den eneste med det problem – og så gik jeg på Google :worship:.

Den dårlige nyhed for ejere af kameraer i EOS600-serien er, at I kan allesammen forvente at få fejlen (med mindre jeres lukker af andre årsager allerede er blevet skiftet). Den ene gode nyhed er, at man med forsigtighed kan fjerne substansen med isopropylalkohol – som beskrevet i artiklen her. Den anden gode nyhed er, at det ikke er forfærdeligt dyrt at få lukkerbremsen skiftet – små 700,- kroner plus moms og forsendelse – og Canons danske reparatør skriver følgende:

Vi har gode erfaringer med 600 serien efter skift af lukkerbremse – det holder mange år. Det er den mest kendte sliddel på disse kameraer – udover det kører de upåklageligt.”

Når jeg har fået taget filmen færdig, så vil jeg prøve at rense lukkergardinet på mit EOS600. Går det galt, så kan det altid komme til reparation – det er godtnok dyrere end at købe et andet på QXL eller eBay, men de har sikkert samme fejl og så er man jo lige vidt.

Opdatering: Det er forresten ikke kun EOS600-serien, der er behæftet med lukkerbremse-fejlen. Det drejer sig også om EOS 10/10s, EOS Elan/100 og andre Canon EOS kameraer fremstillet i slutningen af 80’erne og starten af 90’erne.

Udgivet i Foto | En kommentar

Grineflip..

I går var Maj-Britt til det lokale SSP-loppemarked, hvor hun ville prøve at få solgt nogle bøger og noget af det tøj, som pigerne er vokset fra. I mens skulle jeg så passe pigerne og det gik da hæderligt. De var godtnok lidt umulige omkring deres frokost og de måtte tidligt ind og sove.

Men der var også en lille episode, som tog nogen timer at forstå :???:. Nogen tid efter vi var kommet tilbage, efter at have kørt mor og alt hendes habengut til markedet, sad jeg og læste weekendens reklamehøst i gennem. Lige pludselig kunne jeg høre pigerne begynde at kluk-le, et eller andet sted i huset. Det er sædvanligvis et stensikkert tegn på, at de laver ulykker :mrgreen:. Så jeg gik på jagt efter dem og fandt dem siddende i vindfanget ved hoveddøren. Der var nu ikke noget sjovt der – jeg havde husket at stille skoene ud i bryggerset og alt andet var også fjernet. Ikke desto mindre var der altså noget, som var hypergrinagtigt, for de lo og lo, så tårerne trillede ned af kinderne på dem. Da jeg gik igen kravlede de efter mig og snart var episoden glemt.

Midt på eftermiddagen skulle Maj-Britt så hentes igen, så jeg pakkede pigerne i deres jakker, fandt et par sutter og satte dem i deres suttekæder og gik ud for at tage mine sko på.

Så fik jeg forklaringen på, hvad der var så sjovt – i døren til bryggerset er der en kattelem og lige indenfor den lå to af deres sutter :roll:. Børn er altså herlige – jeg har aldrig før hørt dem more sig så godt og så skyldtes det hele bare humoren i at have smidt to sutter igennem en kattelem.

Udgivet i Emma & Andrea | En kommentar

Træt, træt, træt…

Lige nu er jeg træt – noget så træt. Pigerne var i vuggestue for første gang i går og det tog de meget pænt. Men da vi kom hjem sov de kun 45 minutter og det endda noget tidligere end deres normale eftermiddagslur.

Om aftenen faldt de rimeligt pænt i søvn, ved 19-1930-tiden, men omkring kl. 2230 – et kvarter efter vi var gået i seng – vågnede Emma op, på grund af hendes hoste (som ellers har været i bedring, men snart har varet 1 måned). Det tog ½ times tid at få hende til at sove igen.

I morges kl. 5 vågnede Andrea så – og ville bestemt ikke sove mere. Hun græd og græd – og til sidst måtte vi lave en flaske til hende, noget hun ellers ikke har brugt i mange måneder (undtagen når hun får tænder). Omkring 530 faldt hun i søvn igen og sov nok det meste af et kvarter :???:. Så lidt i 6 gav vi op og stod ud af sengen igen.

Det er heldigvis snart weekend, men jeg har liiiige et møde mellem 1530 og 16 – jeg tvivler på, at jeg kan holde mig vågen :roll:.

Udgivet i Emma & Andrea | Skriv en kommentar

Bil versus S-tog – groteske priser

For godt et år siden købte vi bil. Det skete mest fordi vi fik tvillinger og de er svære at få med rundt, uden en bil. Indtil da havde vi klaret os fint med vores cykler i hverdagen og motorcyklerne, når vi skulle lidt længere.

For eksempel tog jeg min cykel til Hareskov station og herfra videre med S-toget til Ryparken. Fra Ryparken videre til fods til min arbejdsplads. Cykelturen tager 15-20 minutter, togturen tager 25 minutter og gåturen cirka 10. Altså en samlet transporttid på 55 minutter. Prisen er for et periodekort til S-toget er 405,- kroner.

I bil tager turen ca. 25-30 minutter – lidt længere når trafikken er virkelig slem. En tankfuld svarer til cirka 30 ture frem og tilbage og med dagens dieselpriser (på den lokale Kaj Dige Bach-tank) koster det 630,- kroner. Jeg kan altså spare 225,- kroner om måneden, mod en daglig ekstra transporttid på cirka 1 time. Derudover spares der lidt på dækkene og slid på bilen i øvrigt, men forsikring, vægtafgift og afdrag er de samme, uanset om bilen kører eller står stille.

Der er kun en S-togslinje, der stopper på Hareskov station, nemlig linje H. Det vil sige der er 20-minuttersdrift og det stiller krav til at komme ud af døren til tiden, både om morgenen og om aftenen. Bilen holder pænt og venter, til jeg dukker op.

Alt i alt har jeg svært ved at finde motivation til igen at bruge S-toget. Den største fordel er nok i virkeligheden den motion turen giver – 2 x 20 minutters cykling og 2 x 10 minutters gang. Den motion mangler jeg nu og burde derfor cykle eller løbe en tur, et par gange om ugen. S-toget giver også bedre mulighed for at stresse af på turen hjem, hvor man kan nå at få en lille lur eller læse dagens gratisaviser.

Egentlig ville jeg gerne tilbage til S-toget – måske en venlig sjæl vil komme med flere argumenter til fordel for S-toget?

Udgivet i Politik | Skriv en kommentar

Tillykke til Sloggi

!@(sloggi.jpg:R300 thickbox: “Sloggi – 25 år – © AP – klik for større billede”)Sloggi fylder 25 år i disse dage og det er jo en god undskyldning for at bringe et billede af deres kollektions-udvalg :mrgreen: . Ganske vist er Sloggi mest kendt for deres mormor-modeller, men som billedet dokumenterer, så er der også mere pikante udgaver i blandt. 25 år er tydeligvis ingen alder. Man kan så spekulere på, hvor mange af de afbillede bagdele, der var født dengang 😎 .
!@—

Udgivet i Løst og fast | 2 kommentarer

Tillykke Frank!

DannebrogI dag kipper vi med flaget for Frank, som fylder 28 år.
!@—

Udgivet i Løst og fast | 2 kommentarer