Jeg er den lykkelige ejer af et EOS600 og et EOS650. Imidlertid er der kommet skår i glæden – jeg er blevet ramt af den frygtede “oily shutter curtain disease”. Faktisk er hele min familie ramt af den – min søsters EOS650 begyndte at give problemer for et par år siden, hvorefter jeg fandt et brugt på QXL, men det har samme problem. Min storebror har haft sit EOS650 stort set fra de kom frem i slut-firserne og sør’me om ikke også det har fejlen – ligesom et par brugte han har købt til erstatning .
Fejlen ligger i lukkerbremsen – en lille skumtingest, der med tiden går i opløsning og afsætter en tjæreagtig substant på lukkergardinets lameller. Det får enten lamellerne til at sætte sig fast, hvorefter spejlet låses og kameraet skriver “bc” i lcd-displayet eller i “bedste” fald blot fejlfunktionere – som f. eks. på billedet her. Da lukkerens alder er altafgørende for om fejlen opstår, så må man forvente at kunne finde fejlen på stort set alle kameraer i EOS600-serien (600, 620, 630 og 650). Temperatur har åbenbart indflydelse, for på mit EOS600 opstod fejlen første gang i bagende hede ved Fyns TT.
Det var takket være Per Hauberg fra Malling Bio, at jeg fik identificeret fejlen. Han beskrev samme fejl i et indlæg på Fotokritik.dk og pludselig gik det op for, at jeg ikke var den eneste med det problem – og så gik jeg på Google.
Den dårlige nyhed for ejere af kameraer i EOS600-serien er, at I kan allesammen forvente at få fejlen (med mindre jeres lukker af andre årsager allerede er blevet skiftet). Den ene gode nyhed er, at man med forsigtighed kan fjerne substansen med isopropylalkohol – som beskrevet i artiklen her. Den anden gode nyhed er, at det ikke er forfærdeligt dyrt at få lukkerbremsen skiftet – små 700,- kroner plus moms og forsendelse – og Canons danske reparatør skriver følgende:
Vi har gode erfaringer med 600 serien efter skift af lukkerbremse – det holder mange år. Det er den mest kendte sliddel på disse kameraer – udover det kører de upåklageligt.”
Når jeg har fået taget filmen færdig, så vil jeg prøve at rense lukkergardinet på mit EOS600. Går det galt, så kan det altid komme til reparation – det er godtnok dyrere end at købe et andet på QXL eller eBay, men de har sikkert samme fejl og så er man jo lige vidt.
I går var Maj-Britt til det lokale SSP-loppemarked, hvor hun ville prøve at få solgt nogle bøger og noget af det tøj, som pigerne er vokset fra. I mens skulle jeg så passe pigerne og det gik da hæderligt. De var godtnok lidt umulige omkring deres frokost og de måtte tidligt ind og sove.
Men der var også en lille episode, som tog nogen timer at forstå :???:. Nogen tid efter vi var kommet tilbage, efter at have kørt mor og alt hendes habengut til markedet, sad jeg og læste weekendens reklamehøst i gennem. Lige pludselig kunne jeg høre pigerne begynde at kluk-le, et eller andet sted i huset. Det er sædvanligvis et stensikkert tegn på, at de laver ulykker :mrgreen:. Så jeg gik på jagt efter dem og fandt dem siddende i vindfanget ved hoveddøren. Der var nu ikke noget sjovt der – jeg havde husket at stille skoene ud i bryggerset og alt andet var også fjernet. Ikke desto mindre var der altså noget, som var hypergrinagtigt, for de lo og lo, så tårerne trillede ned af kinderne på dem. Da jeg gik igen kravlede de efter mig og snart var episoden glemt.
Midt på eftermiddagen skulle Maj-Britt så hentes igen, så jeg pakkede pigerne i deres jakker, fandt et par sutter og satte dem i deres suttekæder og gik ud for at tage mine sko på.
Så fik jeg forklaringen på, hvad der var så sjovt – i døren til bryggerset er der en kattelem og lige indenfor den lå to af deres sutter :roll:. Børn er altså herlige – jeg har aldrig før hørt dem more sig så godt og så skyldtes det hele bare humoren i at have smidt to sutter igennem en kattelem.
Lige nu er jeg træt – noget så træt. Pigerne var i vuggestue for første gang i går og det tog de meget pænt. Men da vi kom hjem sov de kun 45 minutter og det endda noget tidligere end deres normale eftermiddagslur.
Om aftenen faldt de rimeligt pænt i søvn, ved 19-1930-tiden, men omkring kl. 2230 – et kvarter efter vi var gået i seng – vågnede Emma op, på grund af hendes hoste (som ellers har været i bedring, men snart har varet 1 måned). Det tog ½ times tid at få hende til at sove igen.
I morges kl. 5 vågnede Andrea så – og ville bestemt ikke sove mere. Hun græd og græd – og til sidst måtte vi lave en flaske til hende, noget hun ellers ikke har brugt i mange måneder (undtagen når hun får tænder). Omkring 530 faldt hun i søvn igen og sov nok det meste af et kvarter :???:. Så lidt i 6 gav vi op og stod ud af sengen igen.
Det er heldigvis snart weekend, men jeg har liiiige et møde mellem 1530 og 16 – jeg tvivler på, at jeg kan holde mig vågen :roll:.
For godt et år siden købte vi bil. Det skete mest fordi vi fik tvillinger og de er svære at få med rundt, uden en bil. Indtil da havde vi klaret os fint med vores cykler i hverdagen og motorcyklerne, når vi skulle lidt længere.
For eksempel tog jeg min cykel til Hareskov station og herfra videre med S-toget til Ryparken. Fra Ryparken videre til fods til min arbejdsplads. Cykelturen tager 15-20 minutter, togturen tager 25 minutter og gåturen cirka 10. Altså en samlet transporttid på 55 minutter. Prisen er for et periodekort til S-toget er 405,- kroner.
I bil tager turen ca. 25-30 minutter – lidt længere når trafikken er virkelig slem. En tankfuld svarer til cirka 30 ture frem og tilbage og med dagens dieselpriser (på den lokale Kaj Dige Bach-tank) koster det 630,- kroner. Jeg kan altså spare 225,- kroner om måneden, mod en daglig ekstra transporttid på cirka 1 time. Derudover spares der lidt på dækkene og slid på bilen i øvrigt, men forsikring, vægtafgift og afdrag er de samme, uanset om bilen kører eller står stille.
Der er kun en S-togslinje, der stopper på Hareskov station, nemlig linje H. Det vil sige der er 20-minuttersdrift og det stiller krav til at komme ud af døren til tiden, både om morgenen og om aftenen. Bilen holder pænt og venter, til jeg dukker op.
Alt i alt har jeg svært ved at finde motivation til igen at bruge S-toget. Den største fordel er nok i virkeligheden den motion turen giver – 2 x 20 minutters cykling og 2 x 10 minutters gang. Den motion mangler jeg nu og burde derfor cykle eller løbe en tur, et par gange om ugen. S-toget giver også bedre mulighed for at stresse af på turen hjem, hvor man kan nå at få en lille lur eller læse dagens gratisaviser.
Egentlig ville jeg gerne tilbage til S-toget – måske en venlig sjæl vil komme med flere argumenter til fordel for S-toget?
I den forgangne weekend afholdtes det årlige Fyns TT. TT-løb afholdes på offentlig vej, der spærres af til lejligheden og det er en helt speciel oplevelse, både for publikum og kørere. Fyns TT afholdes lige nord for Render, lidt øst for Tommerup.
!@(IMG_1607_crop.jpg:R300 thickbox: “Fyns TT – 20. august 2005 – klik for større billede”)Årets løb var ikke uden dramatik, men heldigvis uden personskader. Det gik nemlig galt for Karl Kordovsky ved starten på 2. heat, da motoren på hans Triumph satte sig. Det lykkedes for Maj-Britt at tage vedstående billede af det dramatiske øjeblik. På billedet kan man se hvordan motocyklen “highsider” – bagenden skrider ud til venstre, dvs. cyklen er ved at vælte ned på højre side, men så får bagenden fat igen og cyklen vipper lynhurtigt henover hjulene og vælter ned på venstre side. Det går afsindigt stærkt og føreren vil oftest blive kastet voldsomt af cyklen og det skete da også for Karl Kordovsky.
Jeg så Karl gå fra styrtet, så jeg gik ud fra han var ok – men jeg ville ikke skrive noget her, uden vished. Så jeg ringede til hans firma og vi fik en hyggelig snak. Han er temmelig forslået, men ellers uden mén. Billedet fik han i en e-mail mens vi snakkede og han fik dermed sit første objektive indtryk af styrtet – og noget dokumentation han kunne bruge, når han skulle forklare kollegerne, hvorfor han gik og ømmede sig 🙄 .
Vi var der for at heppe på Søren Holm, som kører den rød-hvide Moto Guzzi, nr. 53, der ses lige bag Karl på billedet. Søren undgik Karl og hans Triumph, men løbet var ikke uden problemer for ham. I første heat – som vi desværre kun så de sidste omgange af – satte den ene cylinder ud, hen mod slutningen. I pausen blev fejlen lokaliseret til et stykke plastskum fra tanken, der havde løsnet sig og sat sig i nåledysen. Det var hurtigt fjernet, men på den sidste omgang af 2. heat var den gal igen.
Afslutningsvis kørtes der et ekstra heat, idet man ikke havde nået at køre 2. heat til Mosten TT i juni. Kørerne var ikke specielt begejstrede, for varmen var slem inde i lædertøjet og de 3 forskellige klasser skulle køre samlet, så der blev tæt trafik. For publikum var det nu nok en oplevelse, for i dette heat var der hele tiden noget at se. Søren var da heller ikke så utilfreds efter heatet, for det var gået rigtig godt og denne gang holdt begge cylindre sig i gang.
Her forlod vi så arrangementet, fordi pigerne var ved at miste interessen for TT . Derfor ved jeg faktisk ikke hvilken placeering Søren opnåede, men det kommer helt sikkert til at stå på hans egen hjemmeside.
Opdatering: Søren Holm har skrevet følgende:
Jeg har nydt billedet og teksten og når min hjemmeside opdateres til den første skriver jeg om Fyns TT.
Nu går der jo 14 dg igen før vi skal ud og køre på Ring Djursland og så igen ugen efter på en ny TT-bane ved Brande.
Der bliver nok at køre efter.
Og så fik jeg da en 2-den plads i Fyns TT og en stor pokal med hjem.
En rigtig god dag.
I dag fylder min far 71 – stort tillykke med dagen! Vi fejrede ham i går, med stor komsammen i det Sydfynske – vores mor, min storebror, min storesøster og hendes to døtre, samt Maj-Britt, pigerne og jeg. Vi måtte desværre undvære min anden storebror og hans familie, på grund af arbejde. Det havde nu også knebet med pladsen, hvis vi havde været flere…
Men hyggeligt var det, selvom pigerne ikke gad sove på turen hjem til Ballerup og syntes den sidste halve times kørsel var ganske forfærdelig. De havde nu også oplevet en del. Weekenden bød nemlig også på Fyns TT, arrangeret af Classic Road Racing DK. Og de barske racerkørere, mange selv i bedstefar-alderen, var bestemt ikke upåvirkede af de to små charmetrolde, så de fik en del opmærksomhed på vores tur gennem ryttergården . Mine forældre havde senest været til motorløb på banen i Fangel – mor kom frem til, at det var i 1958! Så for dem var det et sjovt gensyn, selvom mange af de (nu) klassiske motorcykler ikke en gang var kommet frem dengang 😎 .
!@—
Egentlig manglede jeg ikke noget, efter mit køb af en EF28-105mm f/3.5-4.5 USM. Tilgengæld klagede min far lidt over manglede lysstærkhed på den zoom han fik med sit EOS650, til hans 70-års fødselsdag sidste år. Der var, syntes han, mange situationer, hvor der ikke var lys nok og med en mindste blændeværdi på 4, har han jo ret.
Ærgerligt nok havde jeg lige solgt min overskydende EF50mm f/1.8 II, som ellers ville have været perfekt til ham. Men jeg kunne da altid kigge efter en anden på QXL og eBay….
Da jeg købte mit eget EF50mm f/1.8 endte jeg med at betale en relativ høj pris, som beskrevet her. Denne gang faldt jeg over et EOS650, inklusiv et EF50mm f/1.8 (Mk. I), til en ret god udgangspris. Sælger ville dog kun sende til Tyskland og Østrig, men som oftest kan de overtales, hvis man spørger pænt – det gjorde jeg og fik grønt lys. Jeg ville selvfølgelig vente med at byde til allersidste øjeblik, for ikke at presse prisen op, men så skete noget uventet – auktionen blev afsluttet en dag tidligere end angivet 👿 . Endda til en latterlig lav pris på 51 € – objektivet alene kunne have indbragt 100 €. Æv – ligesom dengang jeg gik glip af et EOS600 + EF50mm f/1.8 på grund af sygdom.
Jeg måtte altså vide, hvorfor auktionen var sluttet før planlagt og jeg havde jo sælgers e-mail-adresse fra hendes svar, så jeg skrev og spurgte. Hun svarede venligt, at hun havde afsluttet auktionen fordi hun syntes prisen var ok, men at hun da var ked af jeg så ikke havde nået at byde. Imidlertid havde hun mere kamera-udstyr hun ville sælge – måske jeg var interesseret? Det drejede sig om et EOS850, med en EF50mm f/1.8, en EF70-210mm f/4 og en Carena 300AF blitz – og det skulle altså ikke bare foræres væk, så jeg måtte være seriøs i mit bud.
Det var jo ikke helt let, for egentlig var jeg kun interesseret i 50mm’eren og helt uden kendskab til værdien af kamerahuset, zoom’en og den uoriginale systemblitz. Jeg tilbød derfor at købe 50mm’eren alene for 50 € – billigt i forhold til de 100-110 € de tit opnår på Ebay.de, men ok i forhold til den pris hun havde accepteret for EOS650’eren og tilsvarende objektiv. Resten bad jeg så hende selv anslå en pris på, hvis hun kun ville sælge samlet.
Jeg skammede mig grumt, da jeg læste hendes svar – hun tilbød at sælge det hele plus en kamerataske for 90 €. Dertil 17 € i porto. I alt en pris på ca. 825 DKK – pænt under det jeg i sin tid måtte give for min egen EF50mm f/1.8. Desværre er jeg for fattig til at være filantropisk, så jeg skrev og takkede ja til tilbuddet, men ikke uden en dårlig smag i munden 😳 .
Pakken kom så i mandags – lige efter at tøserne var faldet i søvn, men det tog dørklokken hånd om 😕 – så jeg var spændt på at komme hjem og pakke ud. Jeg kunne jo være blevet snydt… Det var jeg ikke – det hele var der og dertil endda en uanmeldt Canon Speedlite 300EZ blitz. Carena-blitzen virker dog ikke, da batterierne har lækket syre, men det er måske bare ir på kontaktfladerne. Da jeg ikke har et digitalt EOS må jeg vente lidt endnu med at se om objektiverne er i orden, men de fungerer umiddelbart fint og er pæne at se på. Der mangler et dæksel til objektivfatningen på kameraet, samt for- og bagdæksel til zoom’en (58 mm, hvis nogen lige har sådan et liggende) og der er heller ikke noget UV- eller Skylight-filter til den.
Alt i alt synes jeg, at jeg denne gang har gjort en rigtig god handel. Min far har fået et lysstærkt objektiv til sit kamera og jeg har fået en god – omend ikke fremragende – zoom (se Pbase’s billedeksempler her), samt lidt løsøre.
Tilbage er så bare den lidt dårligere samvittighed overfor en meget sød tysk kvinde, der ikke vidste hvad hendes kameraudstyr egentlig var værd….. 😕 .