/var/blog/messages

I den forgangne weekend afholdtes det årlige Fyns TT. TT-løb afholdes på offentlig vej, der spærres af til lejligheden og det er en helt speciel oplevelse, både for publikum og kørere. Fyns TT afholdes lige nord for Render, lidt øst for Tommerup.

!@(IMG_1607_crop.jpg:R300 thickbox: “Fyns TT – 20. august 2005 – klik for større billede”)Årets løb var ikke uden dramatik, men heldigvis uden personskader. Det gik nemlig galt for Karl Kordovsky ved starten på 2. heat, da motoren på hans Triumph satte sig. Det lykkedes for Maj-Britt at tage vedstående billede af det dramatiske øjeblik. På billedet kan man se hvordan motocyklen “highsider” – bagenden skrider ud til venstre, dvs. cyklen er ved at vælte ned på højre side, men så får bagenden fat igen og cyklen vipper lynhurtigt henover hjulene og vælter ned på venstre side. Det går afsindigt stærkt og føreren vil oftest blive kastet voldsomt af cyklen og det skete da også for Karl Kordovsky.

Jeg så Karl gå fra styrtet, så jeg gik ud fra han var ok – men jeg ville ikke skrive noget her, uden vished. Så jeg ringede til hans firma og vi fik en hyggelig snak. Han er temmelig forslået, men ellers uden mén. Billedet fik han i en e-mail mens vi snakkede og han fik dermed sit første objektive indtryk af styrtet – og noget dokumentation han kunne bruge, når han skulle forklare kollegerne, hvorfor han gik og ømmede sig 🙄 .

Vi var der for at heppe på Søren Holm, som kører den rød-hvide Moto Guzzi, nr. 53, der ses lige bag Karl på billedet. Søren undgik Karl og hans Triumph, men løbet var ikke uden problemer for ham. I første heat – som vi desværre kun så de sidste omgange af – satte den ene cylinder ud, hen mod slutningen. I pausen blev fejlen lokaliseret til et stykke plastskum fra tanken, der havde løsnet sig og sat sig i nåledysen. Det var hurtigt fjernet, men på den sidste omgang af 2. heat var den gal igen.

Afslutningsvis kørtes der et ekstra heat, idet man ikke havde nået at køre 2. heat til Mosten TT i juni. Kørerne var ikke specielt begejstrede, for varmen var slem inde i lædertøjet og de 3 forskellige klasser skulle køre samlet, så der blev tæt trafik. For publikum var det nu nok en oplevelse, for i dette heat var der hele tiden noget at se. Søren var da heller ikke så utilfreds efter heatet, for det var gået rigtig godt og denne gang holdt begge cylindre sig i gang.

Her forlod vi så arrangementet, fordi pigerne var ved at miste interessen for TT . Derfor ved jeg faktisk ikke hvilken placeering Søren opnåede, men det kommer helt sikkert til at stå på hans egen hjemmeside.

Opdatering: Søren Holm har skrevet følgende:

Jeg har nydt billedet og teksten og når min hjemmeside opdateres til den første skriver jeg om Fyns TT.

Nu går der jo 14 dg igen før vi skal ud og køre på Ring Djursland og så igen ugen efter på en ny TT-bane ved Brande.
Der bliver nok at køre efter.
Og så fik jeg da en 2-den plads i Fyns TT og en stor pokal med hjem.
En rigtig god dag.

!@(Le_Mans_III.jpg:R300 popimg: “Moto Guzzi Le Mans III – © UFOTO|DK – klik for større billede” title=”Moto Guzzi Le Mans III – © UFOTO|DK”)Min storebror gjorde mig forleden opmærksom på, at jeg – trods megen skriveri om den – faktisk ikke har bragt nogen ordentlige billeder af min motorcykel.

Så her er den – et fint billede fra dens “unge dage” i 1996, kort efter jeg havde købt den.
!@—

Jeg dvæler lige en gang mere ved vores motorcykelferie i år 2000. Hvis der var én ting jeg lærte af den tur, så må det være vigtigheden af gode og nøjagtige kort 😕 .

Da vi skulle forlade den skønne Como-sø og drage mod Frankrig, blev vi anbefalet at holde os væk fra kystmotorvejen – den italienske og franske industriferie var nemlig lige startet. Så jeg kiggede på mit kort og udvalgte en alternativ rute. Fra Mandello til Milano, ad motorvej videre til Torino, videre sydpå mod Fossano, hvor der skulle drejes af motorvejen mod Cuneo. Herfra går der en lande- eller hovedvej sydpå, lige ned til Middelhavet, lidt øst for Monaco.

!@(tunnel_de_tende.gif:R300 popimg: “Kort over Sydøstfrankrig – © ViaMichelin – klik for større billede” title=”Sydøstfrankrig”)På mit kort så vejen pæn og lige ud, ligesom den største højdeangivelse var godt 800 meter – men som kortet her viser, var virkeligheden en ganske anden 😯 .

Kort efter Limone Piemonte kørte vi langs en høj, høj mur – 500 meter senere kom en hårnål og pludselig kørte vi oppe på toppen af muren. Med et øje på vejen og et på kortet overbeviste jeg mig selv om, at vi var på rette kurs – så det måtte snart være overstået… Efter en skræmmende tur op ad bjerget – hverken en BMW eller en Guzzi, med oppakning til 14 dages ferie, er velegnet til serpentinveje – kom vi frem til den 3200 meter lange “Tunnel de Tende”, 1400 meter over havet. Tunnelen er så smal, at en lyskurv ensretter trafikken og den går kraftigt ned ad bakke. Umiddelbart efter tunnelen er man så pludselig i Frankrig.

Herfra blev det kun værre! Vejens tilstand var langt værre på den franske side, klippeudhæng var sikret med hønsenet, hvor der i Italien havde været Galleria’er i beton og der var intet autoværn i vejens yderside – heldigvis kørte vi ind mod klippesiden. Halvstore nedfaldne klippestykker lå i vejkanten og snart trak vi en lang hale af bilister bag os. Ved en hver mulighed for overhaling – i deres øjne, ikke vores – strøg de tæt udenom os, mens de dyttede og knyttede næver efter os. Naturen var utrolig flot, med floden under os og bjergene over os, men jeg så kun lidt og Maj-Britt kan slet ikke huske andet fra turen end vejen – så koncentreret var hun. Ved en tankstation måtte jeg vise kortet til en rasende Maj-Britt, for at overbevise hende om, at jeg havde været i god tro 😳 . For aftalen var klar – ingen små bjergveje og slet ikke med fuld oppakning.

I luftlinje er der ca. 30 km fra Tunnel de Tende til Middelhavet, men turen tog os næsten 2 timer! Da vi endelig nåede frem til Middelhavet var klokken næsten 19 – vi havde da kørt i 10 timer og manglede stadig strækket til Cannes og campingpladsen som lukkede kl. 20.

Fremme i Cannes, nærmere bestemt Mandelieu, fór vi atter vild – men denne gang skulle vi blot tage mobilen frem og ringe til vores venner, der allerede lå på pladsen.

Hele turen tog 14 timer og var på ca. 670 km – altså en gennemsnitshastighed på 48 km/t, på trods af motorvej fra Milano til Fossano og igen fra Menton til Cannes. Sidstnævnte har i øvrigt nogen op til 6% fald, hvor der er sikkerhedsafkørsler med store sandkasser, til dem hvis bremser svigter – mægtigt opmuntrende syn, på det tidspunkt 😕 .

Jeg er ikke i tvivl om, at vi havde været hurtigere fremme, hvis vi havde taget kystmotorvejen helt fra Genova. Men et kort i for lille målestok foranledigede os på afveje og næste gang vi skal afsted, bliver det enten med bedre kort eller GPS .

På fredag starter min ferie og hvad er så mere nærliggende, end at tænke tilbage på en tidligere ferie? I disse dage for 5 år siden, gik Maj-Britt og jeg og ordnede de sidste småting før vores første (og hidtil eneste) længere motorcykelferie.

Turen gik til Mandello del Lario i Italien og videre til Cannes i Frankrig. Turen ned gennem Tyskland foregik med Autozug fra Niebüll til Stuttgart. Det regnede meget på turen derned, men fra 2. dagen på Camping Continental holdt solen ved.

!@(majbritt_mandello.jpg:R200 popimg: “Maj-Britt foran Moto Guzzi-fabrikken – klik for større billede” title=”Maj-Britt foran Moto Guzzi-fabrikken”)Når en Guzzi-kører tager til Mandello er det en pilgrimsfærd. Guzzi’en skal fotograferes foran porten til fabrikken – og det blev den da også. Det er imidlertid så banalt et billede, så i stedet er her et af Maj-Britt og hendes BMW… foran porten til Moto Guzzi-fabrikken.

Maj-Britts BMW vakte i øvrigt lidt furore på campingpladsen, hvor 95% af gæsterne var motorcyklister og 99% af dem var Guzzi-kørere. Bla. udtrykte nogle nyligt ankomne englændere en vis utilfredshed med BMW’ens tilstedeværelse, men da Maj-Britt meldte sig som ejer og de fandt ud af hun var kommet kørende fra Danmark, fik hun og BMW’en nu alligevel deres fortjente respekt (og en hel del øl i løbet af natten – Maj-Britt, ikke BMW’en).

Fra Mandello gik turen til Cannes, hvor vi tilbragte et par dage på en 5-stjernet campingplads (Continental er vel nærmest 2-stjernet). Herefter gik turen hjemad, op gennem Rhône-dalen med overnatning i Besançon og Hamburg. Turen varede 16 dage og samlet tilbagelagt strækning var 3663 km på Guzzi’en og 3305 km på BMW’en.

Ak ja, hvornår mon man igen kan tage på sådan en tur?
!@—