Hvis jeg vandt 38 millioner i Lotto..

– så ville jeg først og fremmest undre mig over, hvor jeg havde Lotto-kuponen fra….??!??

Posted in Løst og fast | Leave a comment

Helgardéring

Better safe, than sorry – det må være filosofien bag teksten i nedenstående “About”-information fra Lotus Notes 6.5:

Java and all Java-based trademarks are trademarks of Sun Microsystems, Inc. in the United States, other countries, or both.

– så skulle alle lande vist være dækket ind….

Lotus Notes 6.5 disclaimer

Posted in Løst og fast | 1 Comment

Så gik endnu en sommerferie.

Bedst som jeg havde vænnet mig til det, så sluttede ferien igen 😥 .

Det blev heller ikke det helt vilde, jeg nåede i år. Jeg fik dog renset afløbet til nedløbsrøret fra garagen – det nåede jeg ikke sidste år, forrige år og året før igen 🙄 . Det var altså også mere kompliceret end som så!

Emma fik lært at kravle 😀 . Tirsdag, den 5. august ankom vi til Marielyst, hvor vi skulle være i sommerhus nogen dage. Her var et ret groft gulvtæppe og det gav godt “fodfæste”, så allerede om onsdagen fes den lille dame rundt overalt – endog ud på terrassen med søster 😎 .

Vi var allesammen igennem en gang sommerforkølelse og jeg er vist den enste, der er kommet mig helt 😕 . Emma hoster stadig kraftigt, mest om natten, og Maj-Britt er stadig øm i halsen. Andrea var lidt snottet en dags tid, men…

Ferien sluttede hektisk, da Andrea, torsdag eftermiddag, pludselig fik 39,4°C i feber. I telefonen mente lægen det nok bare var forkølelse og bad os se tiden an. Næste morgen var hun da også feberfri, men midt på eftermiddagen steg feberen igen og nåede 40,5°C 😯 . Det overskred min smertetærskel og der blev ringet til lægevagten, som bad os komme forbi.

Jeg turde ikke tage alene afsted med Andrea – det indrømmer jeg gerne. Så jeg gik ind og spurgte vores nabo, om han ville køre Maj-Britt og Andrea til lægevagten på KAS Herlev – og det ville han heldigvis gerne. Pragtfuldt med så gode naboer – det er ubetaleligt.

Andrea fejlede umiddelbart ikke noget – lunger, hals, ører og mave blev undersøgt. Lægen anbefalede, at vi gav hende en børnepanodil til at sove på, men hun faldt nu godtnok i søvn uden.

Lørdag formiddag kunne vi så se grunden til hendes kvaler – hendes 7. tand. Tandfrembrud, siger de kloge, giver ikke i sig selv feber, men øger risikoen for luftvejsinfektioner, samt maveproblemer på grund af ændret kost, og derfor kan de stakkels små få høj feber. Man må dog ikke slå flere dages feber hen med tandfrembrud – feber skyldtes tilstødende komplikationer. Om søndagen kom 8. tand så småt frem og det skete under en masse gråd, men uden feber – så der er nok noget om snakken.

Andrea er stadig et stykke vej fra topform, men er i bedring. Hun er snottet og hoster, hun kan ikke kravle så hurtigt og langt som før, og det kniber med at holde sig oprejst ved Tripp-Trapp-stolen i længere tid. I morgen tager vi begge pigerne forbi lægen, så der lige kan blive kigget på Emmas hoste og Andreas ører, hals og lunger – så vil jeg i hvert fald sove bedre 😎 .

Og så var ferien altså forbi…

Posted in Emma & Andrea, Løst og fast | Leave a comment

En stor kompliment..

Vi kørte en lille tur efter is i går. Det blev en tur ud gennem Værløse, Farum, Birkerød, syd om Sjælsø ad den den motorcykel-venlige Høsterkøbvej (men vi var desværre i bil), videre til Hørsholm og ud til Strandvejen ved Rungsted. Her kørte vi nordpå, i jagten på den rette iskiosk.

Ved Nivå så vi en masse kite-surfere, så vi valgte at køre ned til havnen og kigge lidt på det. Her var også en glimrende is-kiosk og mens Maj-Britt stillede sig i kø, satte jeg mig under en parasol med en unge på hvert lår. Ved bordet ved siden af sad et andet ungt par, med deres 3-4 årige datter og en ganske lille størrelse i en bæresele på morens mave.

Pigerne var lidt benovede over de mange mennesker, men det afholdt ikke Emma fra at skrue op for charmen og damen ved nabobordet udbrød “Hvor er de søde!“. Jeg takkede, hvorefter damen sagde at “det er jo helt helt fjollet – jeg sidder her med en lille ny på maven, men alligevel er jeg helt solgt”.

Det er vist den største kompliment pigerne endnu har fået – men de var altså også nuttede i deres ens lyserøde jakker 😎 .

Posted in Emma & Andrea | 2 Comments

Min motorcykel..

!@(Le_Mans_III.jpg:R300 popimg: “Moto Guzzi Le Mans III – © UFOTO|DK – klik for større billede” title=”Moto Guzzi Le Mans III – © UFOTO|DK”)Min storebror gjorde mig forleden opmærksom på, at jeg – trods megen skriveri om den – faktisk ikke har bragt nogen ordentlige billeder af min motorcykel.

Så her er den – et fint billede fra dens “unge dage” i 1996, kort efter jeg havde købt den.
!@—

Posted in Motorcykler | 2 Comments

Ferieminder, del 2

Jeg dvæler lige en gang mere ved vores motorcykelferie i år 2000. Hvis der var én ting jeg lærte af den tur, så må det være vigtigheden af gode og nøjagtige kort 😕 .

Da vi skulle forlade den skønne Como-sø og drage mod Frankrig, blev vi anbefalet at holde os væk fra kystmotorvejen – den italienske og franske industriferie var nemlig lige startet. Så jeg kiggede på mit kort og udvalgte en alternativ rute. Fra Mandello til Milano, ad motorvej videre til Torino, videre sydpå mod Fossano, hvor der skulle drejes af motorvejen mod Cuneo. Herfra går der en lande- eller hovedvej sydpå, lige ned til Middelhavet, lidt øst for Monaco.

!@(tunnel_de_tende.gif:R300 popimg: “Kort over Sydøstfrankrig – © ViaMichelin – klik for større billede” title=”Sydøstfrankrig”)På mit kort så vejen pæn og lige ud, ligesom den største højdeangivelse var godt 800 meter – men som kortet her viser, var virkeligheden en ganske anden 😯 .

Kort efter Limone Piemonte kørte vi langs en høj, høj mur – 500 meter senere kom en hårnål og pludselig kørte vi oppe på toppen af muren. Med et øje på vejen og et på kortet overbeviste jeg mig selv om, at vi var på rette kurs – så det måtte snart være overstået… Efter en skræmmende tur op ad bjerget – hverken en BMW eller en Guzzi, med oppakning til 14 dages ferie, er velegnet til serpentinveje – kom vi frem til den 3200 meter lange “Tunnel de Tende”, 1400 meter over havet. Tunnelen er så smal, at en lyskurv ensretter trafikken og den går kraftigt ned ad bakke. Umiddelbart efter tunnelen er man så pludselig i Frankrig.

Herfra blev det kun værre! Vejens tilstand var langt værre på den franske side, klippeudhæng var sikret med hønsenet, hvor der i Italien havde været Galleria’er i beton og der var intet autoværn i vejens yderside – heldigvis kørte vi ind mod klippesiden. Halvstore nedfaldne klippestykker lå i vejkanten og snart trak vi en lang hale af bilister bag os. Ved en hver mulighed for overhaling – i deres øjne, ikke vores – strøg de tæt udenom os, mens de dyttede og knyttede næver efter os. Naturen var utrolig flot, med floden under os og bjergene over os, men jeg så kun lidt og Maj-Britt kan slet ikke huske andet fra turen end vejen – så koncentreret var hun. Ved en tankstation måtte jeg vise kortet til en rasende Maj-Britt, for at overbevise hende om, at jeg havde været i god tro 😳 . For aftalen var klar – ingen små bjergveje og slet ikke med fuld oppakning.

I luftlinje er der ca. 30 km fra Tunnel de Tende til Middelhavet, men turen tog os næsten 2 timer! Da vi endelig nåede frem til Middelhavet var klokken næsten 19 – vi havde da kørt i 10 timer og manglede stadig strækket til Cannes og campingpladsen som lukkede kl. 20.

Fremme i Cannes, nærmere bestemt Mandelieu, fór vi atter vild – men denne gang skulle vi blot tage mobilen frem og ringe til vores venner, der allerede lå på pladsen.

Hele turen tog 14 timer og var på ca. 670 km – altså en gennemsnitshastighed på 48 km/t, på trods af motorvej fra Milano til Fossano og igen fra Menton til Cannes. Sidstnævnte har i øvrigt nogen op til 6% fald, hvor der er sikkerhedsafkørsler med store sandkasser, til dem hvis bremser svigter – mægtigt opmuntrende syn, på det tidspunkt 😕 .

Jeg er ikke i tvivl om, at vi havde været hurtigere fremme, hvis vi havde taget kystmotorvejen helt fra Genova. Men et kort i for lille målestok foranledigede os på afveje og næste gang vi skal afsted, bliver det enten med bedre kort eller GPS :mrgreen: .

Posted in Motorcykler | Leave a comment

Ferieminder

På fredag starter min ferie og hvad er så mere nærliggende, end at tænke tilbage på en tidligere ferie? I disse dage for 5 år siden, gik Maj-Britt og jeg og ordnede de sidste småting før vores første (og hidtil eneste) længere motorcykelferie.

Turen gik til Mandello del Lario i Italien og videre til Cannes i Frankrig. Turen ned gennem Tyskland foregik med Autozug fra Niebüll til Stuttgart. Det regnede meget på turen derned, men fra 2. dagen på Camping Continental holdt solen ved.

!@(majbritt_mandello.jpg:R200 popimg: “Maj-Britt foran Moto Guzzi-fabrikken – klik for større billede” title=”Maj-Britt foran Moto Guzzi-fabrikken”)Når en Guzzi-kører tager til Mandello er det en pilgrimsfærd. Guzzi’en skal fotograferes foran porten til fabrikken – og det blev den da også. Det er imidlertid så banalt et billede, så i stedet er her et af Maj-Britt og hendes BMW… foran porten til Moto Guzzi-fabrikken.

Maj-Britts BMW vakte i øvrigt lidt furore på campingpladsen, hvor 95% af gæsterne var motorcyklister og 99% af dem var Guzzi-kørere. Bla. udtrykte nogle nyligt ankomne englændere en vis utilfredshed med BMW’ens tilstedeværelse, men da Maj-Britt meldte sig som ejer og de fandt ud af hun var kommet kørende fra Danmark, fik hun og BMW’en nu alligevel deres fortjente respekt (og en hel del øl i løbet af natten – Maj-Britt, ikke BMW’en).

Fra Mandello gik turen til Cannes, hvor vi tilbragte et par dage på en 5-stjernet campingplads (Continental er vel nærmest 2-stjernet). Herefter gik turen hjemad, op gennem Rhône-dalen med overnatning i Besançon og Hamburg. Turen varede 16 dage og samlet tilbagelagt strækning var 3663 km på Guzzi’en og 3305 km på BMW’en.

Ak ja, hvornår mon man igen kan tage på sådan en tur?
!@—

Posted in Motorcykler | 2 Comments

Vandhundene

!@(IMG_1460.jpg:R200 popimg: “Glade badepiger – © UFOTO|DK” title=”© UFOTO|DK”)I modsætning til deres far, så er Emma & Andrea ret begejstrede for vand. Det fik vi tydeligt at se, da vi i forrige weekends sommerhede puttede dem begge to i deres badekar. Det havde de ikke prøvet før – i hvert fald ikke med vand – men som billedet viser, var det en stor success. Vi måtte da også bruge en del tid på aftørring af gulv og køkkenbord bagefter :roll:.

Andrea overrasker stadig med nye evner. Senest er hun begyndt at klappe, men det har mor også trænet meget med dem. Hun har dog ikke helt styr på, hvornår man bør klappe – hvis man f. eks. lukker terrassedøren inden hun når hen til den, så sætter hun sig op, græder og klapper :roll:. Men rørende er det, når man kommer ind til hende om morgenen for at tage hende op og hun så klapper begejstret i sine små hænder :cool:.

Både Emma & Andrea har fundet ud af at skåle – det skal vi nok fortryde :mrgreen:. Indtil videre har de dog ikke noget i deres glas, mens de selv sidder med dem.
!@—

Posted in Emma & Andrea | Leave a comment

Google knows better..

!@(google_bush.jpg:R300 popimg: “Google – klik for større billede” title=”Google”)
George Bush isn’t a fool
!@—

Posted in In english, Politik | Leave a comment

Mest til eget brug..

Sociopat:

  1. Manglende empati
  2. Manglende evne til varige sociale kontakter
  3. Lav frustrationstolerance og aggressionstærskel
  4. Manglende evne til at føle skyld
  5. God til bortforklaringer og projektion

Fundet på Internettet, så jeg kan ikke garantere for definitionens rigtighed.

P.S.: I ved hvem I er 😈 .

Posted in Politik | 1 Comment