Så oprandt dagen, hvor den første af mine søskende runder de 50 år 🙂 . Tænk det allerede er 10 år siden vi sad og snakkede om, at nu skulle vi snart alle fylde 40 år .
Stort tillykke til Jan 😎 .
Så oprandt dagen, hvor den første af mine søskende runder de 50 år 🙂 . Tænk det allerede er 10 år siden vi sad og snakkede om, at nu skulle vi snart alle fylde 40 år .
Stort tillykke til Jan 😎 .
I går gik turen i vaskehallen, som på så mange andre søndage. Pigerne elsker turen, især når vi skal tørre bremser bagefter og turen går over forbi flyvehoppene ved Hareskovby – lokalkendte vil nikke genkendende. Bagefter skulle bilen lige vaskes i dørene, have vasket vinduer indvendigt, støvsuget måtter og generelt luftes lidt ud, oven på en fugtig vinterperiode.
Emma ville gerne fjerne is fra vejen, foran huset, så jeg fandt et skuffejern frem og gik med hende ud tilvejen, hvor vi undersøgte om man kunne brække isen fra hinanden, fra fortovets sikkerhed. Mens hun knoklede på, gik jeg hen og snakkede lidt med genboen, mens jeg diskret holdt øje med Emma.
En hundelufter tog ophold foran grunden, mens han snakkede med en anden fodgænger. Pludselig ser hunden gå rundt inde i min forhave, så jeg afslutter samtalen med genboen og henvender mig til hundelufteren. Replikskiftet var nogenlunde sådan her:
Mig: “Undskyld, jeg kunne ikke undgå at bemærke, at din hund gik rundt inde i min have.”
Hundeejer: “Den tissede bare”, sagt med smil i øjnene og en let nikken.
Mig: Lettere paf – “Det er jeg da skideligeglad med – den skal da overhovedet ikke være i min have”
Hundeejer: Kigger forbløffet på mig og derefter på min 20 centimeter høje stensætning og siger så “Så må du sandelig afskærme din have noget bedre”
Mig: “…?!?”
Normalt betragter jeg mig som værende forholdsvis diskussionsberedt og velargumenterende, men her blev jeg oprigtigt talt fuldstændig målløs. Jeg husker faktisk ikke resten af samtalen i detaljer, men hundeejeren var så uforskammet at sige noget i retning af, at nu havde jeg sagt min mening og han sin og så var der vist ikke mere at sige om den sag.
Så manden mener altså, at fordi min forhave ikke er indhegnet af den i kvarteret fremherskende ligusterhæk, så er der frit slag for hunde – så længe de kun pisser? Jeg vil nok mene han læner sig kraftigt op ad en politianmeldelse for ulovlig indtrængen på privat ejendom – i hvert fald ved en gentagelse, for nu burde han ikke være tvivl om, at han ikke er inviteret.
Jeg havde forventet en uforbeholden undskyldning, begrundet i opmærksomhed på grund af samtalen – men nej, der var ikke tale om uagtsomhed og manden følte sig tydeligvis i sin gode ret. Hvad fanden går der galt for sådan en hundeejer?
Et utraditionelt skridt i kampen mod HIV/AIDS, men øjensynligt et effektivt skridt:
»De sagde, at den medicin, som jeg giver, er den rene gift«
Et sådant samarbejde strider imod mine videnskabelige principper, men det viser vigtigheden af at kunne gå på kompromis. Samarbejdet virker, patienter får den rette behandling og healerens datter vil følge i sin fars fodspor, men iklædt den rette medicinske uddannelse.
Introducing the intelligent Personal electronic thing[1] – or simply iPet. Has to become an instant classic!
[1] The original Pet is possibly copyrightet by Douglas Adams.
Det er længe siden jeg har haft et godt langt citat på bloggen, så lad os springe ud i det:
The usual people tried to claim responsibility.
First the IRA, then the PLO and the Gas Board. Even British Nuclear Fuels rushed out a statement to the effect that the situation was completely under control, that it was a one in million chance, that there was hardly any radioactive leakage at all, and that the site of the explosion would make a nice location for a day out with the kids and a picnic, before finally having to admit that it wasn’t actually anything to do with them at all.
Det gjorde godt, ikke? Tænk, hvis nogen nu om dage var så ivrige for at tage ansvar for noget – bare noget som helst.
Hvad stammer det fra? Jeg skal nok afsløre det om nogen dage, hvis ingen gætter det inden (og husk at svare på bloggen og ikke bare på Facebooks note-import, hvis det er der du har set det 😉 ).
Lægerne har sagt det igen og igen, i gennem de seneste 12 år. Lad os få det slået fast, en gang for alle: Der er ingen sammenhæng imellem MFR-vaccine og autisme!
I 1998 bragte det ansete lægetidsskrift The Lancet en tvivlsom artikel, hvor forfatteren, lægen Andrew Wakefield, påstod at kunne dokumentere en direkte sammenhæng mellem MFR-vaccinering af børn og udviklingen af autisme hos samme børn. Det var løgn. Det var faktisk ikke bare løgn, men en bestilt løgn, købt og betalt af en advokat, der repræsenterede en gruppe forældre til børn med autisme. Hele sagen og dens afsløring er fremragende beskrevet i Berlingskes artikel, Lægen og løgnen.
I blogindlægget Det perfekte massemord, har PHK regnet lidt på konsekvenserne. Der går mange år, for det endelige resultat kan opgøres, men statistisk set har Wakefield hundredvis af børns liv på samvittigheden. Mange flere vil have fået men og millioner er blevet påført unødig lidelse.
Artiklen i Berlingske anskueliggør endnu flere konsekvenser. For at et vaccinations-progran skal være effektivt, skal mindst 90% af befolkningen vaccineres. Det er i forvejen et højt tal og omstændigt at opnå. Wakefield har gjort det meget sværere. Børn, der modtager MFR-vaccinen, får anden vaccineskud i 3 års alderen og indtil de har fået det, er de fortsat i risiko. Altså medmindre alle omkring dem er vaccineret.
Jeg forstår udmærket forældres behov for en forklaring på, hvorfor netop deres barn fik autisme. Det er svært at acceptere tilfældighedernes spil. Imidlertid hjælper det hverken de autistiske børn eller de uvaccinerede børn at benægte ubestridelige fakta.
Der er ingen sammenhæng mellem MFR-vaccine og autisme!
Jeg rodede lige lidt rundt i min computertaske, i forgæves søgen efter mit bluetooth headset. Der lå en lillebitte skrue, sådan en typisk laptop-skrue; men den mangler tilsyneladende ingen steder.
Det er da ellers en god prank – jeg har en lille bøtte med den slags skruer, fra kasserede laptops og rack-kabinetter. Den kan jeg tage med på arbejde og så stille drysse en skrue eller to i kollegernes tasker – det skal nok skabe forvirring 😈 .
Jeg forstår ikke logikken i VK-regeringens udspil om afskaffelse af efterlønnen. Efterlønsordningen er tiltænkt de erhvervsgrupper, som er udsat for ekstraordinær nedslidning, f. eks. jord- og betonarbejdere og social- og sundhedsarbejdere. Statsministeren lover højtideligt, at disse grupper også fremover skal være sikret mulighed for at forlade arbejdsmarkedet tidligt. Allerede her begynder logikken at halte, for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet en analyse, der dokumenterer efterlønsmodtagernes fordeling på erhvervsgrupper og hele 87% er ufaglærte eller faglærte. Blot 2% har lange uddannelser og de resterende 15% har enten en kort eller mellemlang videregående uddannelse.
Besparelsen kan altså hurtigt blive reduceret, så det er til at føle på.
En følge af en afskaffelse af førtidspensionen er naturligvis, at vores egenindbetalinger skal føres tilbage. Statsministeren lægger op til, at vi enten kan flytte pengene til en privat pensionsordning eller få dem udbetalt til forbrug. Der er tale om et beløb i størrelsesorden 16-40 milliarder kroner. Et sådant beløb frigjort til forbrug er god medicin, i følge professor ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand Torben M. Andersen. Til Politiken udtaler han:
»Rigtig mange vil omsætte pengene til forbrug, og derfor er et efterlønsindgreb et af de sjældne indgreb, som vil styrke økonomien på både kort og lang sigt. Du stimulerer forbruget her og nu, hvilket er tiltrængt efter krisen. Og du forbedrer det offentlige budget på længere sigt«
Her dør logikken helt, for mit vedkommende – lægmand, som jeg er. Hvis den økonomiske krise har lært os noget, så burde det da være, at stimulering af forbruget og den deraf følgende vækst, kun varmer kortvarigt? Rent matematisk giver det ikke nogen mening at tro på en stadig vækst i samfundet – renter og renters rente gælder også for vækst-procenter.
Det samfundet har brug for er måske snarere konsolidering? En indsats for at sikre, at vi kan bevare det nuværende niveau, snarere end en indsats for at nå et højere (og højere og højere) niveau. Hvordan skaber vi et nyt økonomisk system, som anerkender værdien af stabilitet? Hvordan får vi åbnet økonomernes øjne for, at konsolidering også er værdiskabende? Tillid er nøgleordet i økonomi og et velkonsolideret firma må alt andet lige være mere tillidsvækkende. Det er en myte, at man ikke kan være nyskabende eller udvikle sig, uden vækst – det handler blot om at sætte tæring efter næring.
Vækstpakker, frigørelse af særlige pensionsmidler eller efterløns-indbetalinger er ikke at sætte tæring efter næring. Vi kan ikke skabe vækst for de penge vi allerede har – det burde give sig selv. Vækst kræver tilførsel af nye ressourcer og da jorden kun har en begrænset mængde ressourcer, så skal vi ud over vækst-modellen, før vi kan opnå et stabilt, globalt økonomisk system.
I mellem jul og nytår var vi en tur i det jyske og besøge min søster. Vi tog af sted anden juledag og det var en lang tur. Fra Slagelse og til Storebæltsbroen var der sne- og isglat med en del snefygning og hastigheden lå omkring 30-45 km/t. Fra broen til Odense gik det noget bedre, men ude omkring Aaby kom farten helt ned igen og der var modbydeligt glat, frem til Lillebæltsbroen. Lidt nord for Vejle fik vi lidt sne og først fra Ejer Bavnehøj var motorvejen i rimelig stand. Jeg var, mildest talt, noget udmattet da vi kom frem til Århus (det hed det dengang).
Turen hjem gik noget bedre, faktisk mere eller mindre efter bogen (eller snarere GPSen) – godt 4 timer, inklusiv en frokostpause på Fyn.
Lige så opslidende turen var for chaufføren, lige så god var den dog for brændstoføkonomien. Fra tankningen før turen, til tankningen efter, kørtes 728,5 km på 40 liter diesel, hvilket økonomi-computeren optimistisk får til 19,2 km/l (en lommeregner siger 18,2 km/l). Det er det bedste bilen har præsteret i de 6½ år vi har haft den . Hvorvidt det skal tilskrives den lave hastighed eller den lave rullemodstand på de is-glatte motorveje, er mig uvist 😆 .
Brændstof-regnskab:
Noget højere literpris i 2010, men dog stadig under 2008-niveau. Kørselsøkonomien er tilbage til 2008-niveau, måske på grund af de 5 måneders vinter og deraf følgende brug af varmeapparat.
El-forbrug:
Elforbruget er noget højere end i 2009.
Vand-forbrug:
2 m3 mere end året før.
Naturgas-forbrug:
Igen i år en stigning i gasforbruget, omend knap så stor, som stigningen fra 2008 til 2009. 2010 har, som allerede nævnt, været kendetegnet ved 5 måneders sne og kulde, så stigningen er vel forventelig.