Ftalater og parabener – forbyd dem dog!

Her er et oplagt tilfælde, hvor tvivlen ikke skal komme den mistænkte til gode:

»Vi tror, at det skyldes miljøpåvirkning; hormonforstyrrende stoffer, som har styrken til, at pigerne udvikler bryster, selvom de ikke går videre i puberteten. Hormonforstyrrende stoffer findes over det hele, i kosmetik, fødevarer, maling. De er alle steder«, siger en af undersøgelsens forfattere, læge og ph.d.-studerende Lise Aksglæde. Hun nævner parabener og ftalater som to af de stoffer, der er under mistanke.

Videnskaben har i en årrække kendt til, at hormonlignende stoffer i plast, fødevarer, maling og kosmetik, afgives til omgivelsen. Samtidig ses flere og flere tilfælde af hormonforstyrrelser hos både mennesker og dyr, men det er problematisk at bevise en sammenhæng – så derfor kan vi naturligvis ikke forbyde de hormonforstyrrende stoffer?!?

Ærlig talt – skulle de ansvarlige politikere ikke prøve at tage en chance, en gang i mellem, og måske starte her?

Posted in Politik | 1 Comment

Men det haster!

I forlængelse af mit forrige indlæg kommer der lige et link til Sherri Davidoffs seneste blog-indlæg, IBM’s Watchful Eye:

In Poland “personal and vehicle IDs can be instantly checked in an EU-wide database.”

In Chicago: city staff “have access to video from a multitude of cameras citywide, with advanced analytics built into the infrastructure, that are connected to a fiber/wireless network to assist the operator with potential ‘eyes-on-the-scene’ in the vicinity of an incident.”

Sherris primære bekymring er vores (borgernes, de overvågedes) manglende viden om, hvorledes disse data anvendes og håndteres (arkiveres?).

Posted in IT-sikkerhed, Politik | Tagged , , , | 1 Comment

Fornuften kan stadig nå at sejre

Cambridge, Massachusetts, kendt for Harvard University og Massachusetts Institute of Technology, vil måske i fremtiden blive kendt som stedet hvor fornuften sejrede. Det skriver ComputerWorlds Overvågningsblog og refererer til TheBostonChannel.com:

City Council Votes Against Video Cameras Funded By Homeland Security

I bekymring over undergravningen af borgerrettighederne, siden 11. september 2001, har bystyret besluttet at pille eksisterende overvågningskameraer ned! Kameraerne er endog betalt af United States Department of Homeland Security og således helt uden udgifter som byen, men nu risikerer Cambridge at skulle tilbagebetale 264.000 USD, som Homeland Security allerede har investeret i udstyr. Alligevel har Cambridges bystyre fulgt deres intellektuelle instinkt og det kan forhåbentlig starte en ny trend.

Posted in Politik | Tagged , , | Leave a comment

Men hvad bliver det næste vi ikke vil acceptere?

EU vil lovgive, så medlemslandene får mulighed for at tvinge internetudbydere til at implementere filtre, der forhindrer kunderne i at tilgå børneporno på internettet. Den fælleseuropæiske ISP-sammenslutning udtrykker (sund) skepsis:

Today, Malcolm Hutty, president of EuroISPA, which represents ISPs from across Europe at the EU, called on the Council to drop proposals for filtering to be made compulsory, arguing it would “increase risks to the security, resilience and interoperability of the internet”.

“For technical reasons, blocking simply cannot provide the level of protection that is necessary, and simple morality demands that we take strong collective action to get child pornography removed from the Internet, rather than simply hiding behind national firewalls,” he added.

Politikere i hele den vestlige kappes om førertrøjen indenfor teknisk inkompetance. Ingen tekniske midler kan endegyldigt forhindre folk i at få adgang til information på internettet, uanset informationens grad af modbydelighed.

Jeg fatter bare ikke, hvorfor man stiller sig tilfreds med at forhindre folks adgang til børnepornografi, når det vi har brug for er, at få stoppet, retsforfulgt og indespærret producenterne?

Med mindre man naturligvis tænker mere langsigtet – hvad bliver det næste vi ikke vil acceptere? Kan vi gøre det lettere at sluge et forbud imod for eksempel venstreorienteret propaganda, hvis først vi indfører princippet imod børneporno?

Udover at filter-princippet er bekymrende i forhold til vores ytringsfrihed, så er det mindst lige så bekymrende, at politikerne forsøger at komme så let udenom deres egentlige ansvar – at stoppe de kriminelle – og i stedet blot vil forhindre os i at se forbrydelserne.

Posted in IT-sikkerhed, Nørderi, Politik | Leave a comment

En god dag at dø

Så dramatisk behøver det ikke at blive, men i dag vil til gengæld være en rigtig god dag at få kontrolleret, om ens Windows-baserede computer er opdateret og har et virkningsfuldt antivirussystem. I morgen skriver vi nemlig 1. april og det er dagen, hvor Conficker.C formodes at ville begynde at røre på sig.

Heldigvis er det ikke raketvidenskab at øge sin computers sikkerhed. Nedenfor er nævnt 4 punkter, som til sammen vil yde så fuldstændig beskyttelse af din computer, som det overhovedet er til at opnå, i en tid, hvor nye virusser og sårbarheder skyder frem som skvalderkålen i min have:

MSRt vil sandsynligvis allerede være på de fleste computere, men er du i tvivl, så prøv at installere det via ovenstående link.

Windows Defender er Microsofts bud på et anti-spyware-program. Muligvis ikke markedets bedste produkt, men langt bedre end ingenting og gratis.

Der er flere gratis anti-virus-programmer, personligt bruger jeg avast! og det virker fint for mig – det vigtigste er, at du har et anti-virus-program, der stadig opdateres! Mange computere leveres med en 60-dages prøvelicens på et kommercielt produkt og efter de 60-dage får man altså ikke nogen opdateringer mere.

Secunias Personal Software Inspector (PSI) er ikke et program der yder aktiv beskyttelse, som de foregående. PSI undersøger simpelthen de installerede programmer på din computer og sammenligner dem med Secunias liste over sårbarheder. Hvis PSI genkender et sårbart program vil det blive vist og der vil være en vejledning i at løse problemet – det er enkelt og lige til.

Alle ovennævnte programmer er i øvrigt gratis for privatpersoner, så bare kom i gang!

Posted in IT-sikkerhed | Tagged , , , , , , , , | Leave a comment

Uvidenhed er styrke

Engsocs tre slagord:

  • KRIG ER FRED
  • FRIHED ER SLAVERI
  • UVIDENHED ER STYRKE

– fra Orwells roman 1984.

Tysk politi stormer whistleblower-hjemmeside:

http://www.theregister.co.uk/2009/03/26/german_police_raid_wikileaks/

Vi må nemlig ikke vide, hvad det er vi ikke må vide!

Do not be alarmed. Be very very frightened, Arthur Dent!*

Posted in Arthur Dent, Politik | 1 Comment

Sun Java opdatering

Der er kommet en opdatering til Java SE Runtime Environment, så den nyeste hedder nu 6u13.

Java anvendes mange kritiske sammenhænge og jeg vil kraftigt anbefale folk at opdatere straks.

Posted in IT-sikkerhed | Leave a comment

0-dags-sårbarhed i Firefox

Der er kommet en zero-day sårbarhed i Firefox og et Proof of Concept, der chrasher Firefox pga. hukommelses-korruption. Værre udnyttelser kan forventes og mon ikke der også kommer en opdatering af Firefox, en af de nærmeste dage.

Posted in IT-sikkerhed | 1 Comment

God intention, forkert model

Humanistisk samfund vil have lov til at vie folk, ifølge en artikel i Politiken:

»Vi vil gerne, at vores brudepar ikke kun får en ceremoniel bekræftelse, men at vores ritual har juridisk gyldighed. Det vil give en større meningsfuldhed i ceremonien«, siger ambassadør for Humanistisk Samfund Dennis Nørmark.
[..]
Lisbet Christoffersen, som er ekspert i religionsret, forklarer, at selv om det kræver en gud at få vielsesbemyndigelse, har vi i Danmark en relativt åben model.

For i en række andre lande er det kun staten, som kan vie folk, mens vi har opretholdt, at også folkekirken og en række andre religiøse trossamfund, som er godkendt, kan vie.

I et ordentligt, sekulært, samfund skal vi adskille stat og religion. I tilfældet med ægteskaber betyder det, at den juridiske del bør varetages af en offentlig myndighed, hvorefter det skal stå de enkelte par frit for at søge deres religions velsignelse. Humanistisk samfunds forslag er derfor et træk i den forkerte retning.

Posted in Politik | Leave a comment

Agnotologi – lykkelig uvidenhed

Wired bragte for nogen tid siden en interessant skræmmende artikel, om en af tidens tendenser – lykkelig uvidenhed eller agnotologi.

[..] if we argue about what a fact means, we’re having a debate. If we argue about what the facts are, it’s agnotological Armageddon, where reality dies screaming.

I kroniken “Alle kan nå til tops”, i gårsdagens Politiken, beskrives endnu et eksempel fra hverdagen. Skoleder Lise Egholm taler til et Lærertræf:

Egholm minder os om, at vi har et værdigrundlag, som vi skal stå fast på. For eksempel skal vi »skille os af med de lange besværlige ord, for de forstår dem alligevel ikke«.

Hvadbehager? Er det den rette indstilling fra en skoleleder? Er det her:

»vi har ikke længere brug for en intellektualisering af de reelle problemer, som vi står over for i dagens Danmark«

Måske jeg misforstår intellektualisering, men jeg opfatter det som et forsøg på at forstå problemerne, før vi prøver at løse dem. Det vil sige forholde sig til fakta og agere derudfra. Jeg kan kun opfatte Egholms udtalelser som et ønske om at løse problemer udfra lykkelig uvidenhed. Det synes jeg er skræmmende..

Do not be alarmed. Be very very frightened, Arthur Dent!*

Posted in Arthur Dent | Leave a comment