– eller hvordan fremtiden kan forudses uden profetiske evner
I morgen, onsdag den 11. februar, kl. 14:30, afholdes der et foredrag i Ballerup Præstegård, med titlen “Kristendom og naturvidenskab”. Det kunne man jo godt forestille sig kunne blive en interessant oplevelse. Foredraget holdes af sognepræst ved Skovlunde kirke, Poul Martinsen.
Når Poul Martinsen afslutter sit foredrag, vil hans konklusion være, at der intet er i naturvidenskaben, som strider mod en kristen overbevisning om en skabende gud, hans enebårne og genfødte søn, samt et liv efter døden. Alt andet ville være illoyalt overfor hans arbejdsgiver, folkekirken.
Poul Martinsen er ellers ikke nogen helt almindelig præst. Han er uddannet kernefysiker ved Århus universitet og »har brugt det meste af sit arbejdsliv på refleksion over forholdet mellem religion og videnskab«. Artiklen i Kristeligt dagblad er ganske interessant og det er et formildende træk, at Poul Martinsen for eksempel kategorisk afviser intelligent design. Desværre hopper kæden af for Poul Martinsen, der groft svigter et af naturvidenskabens grundlæggende principper:
Men når jeg så hører nogle af de ateister, der har præget debatten de seneste år, såsom Richard Dawkins, slår det mig, at de åbenbart har et eller andet teenageopgør, de stadig mangler at få udlevet. Det virker ikke, som om at de reflekterer over deres egne forudsætninger. Lige så lidt som jeg vil bevise Guds eksistens videnskabeligt, lige så lidt kan de modbevise Gud, siger Poul Martinsen.
Den sidste sætning er interessant, for kun fantasien sætter grænser for hvad naturvidenskaben ikke kan modbevise – troldmænd, hekse, spøgelser og flyvende spaghettimonstre – da de i sagens natur kun eksisterer i fantasien og dermed ikke kan modbevises. Derfor baserer videnskabelige teorier sig på princippet om at opstille en teori, for derefter at be- eller afkræfte den eksperimentielt, typisk ved observationer af den fysiske virkelighed. Ikke desto mindre forfalder Poul Martinsen til en typisk religiøs argumentation – “hvis I ikke vil modbevise guds eksistens, så vil vi heller ikke bevise den”.
Det sætter unægteligt første sætning i relief – »de [..] har et eller andet teenageopgør, de stadig mangler at få udlevet«. Richard Dawkins har skrevet bøger og holdt foredrag, hvor han rationelt argumeterer imod religion i almindelighed og guds-begrebet i særdeleshed. Kirken har brændt kættere og formodede hekse på bålet, har bandlyst videnskabsfolk som Galileo og generelt ikke afholdt sig fra at torturere og dræbe deres kritikere. Tal lige om ungdomsoprør! Dertil kan vi så lægge Poul Martinsens skolegårdsargumentation i æv-bæv-niveau.
Hvis der stadig er en smule troværdighed tilbage i Poul Martinsen, så piller han den heldigvis selv ud, i en artikel om Harry Potter:
Jeg mener, at børn godt kan skelne mellem virkelighed og fantasi. Men hvis de har svært ved det og tror på trolddom, er det selvfølgelig vores opgave som præster, forældre og lærere at hjælpe dem og vejlede dem. Men det gælder ikke kun Harry Potter, det gælder alt, hvad de læser og ser i tv
Do not be alarmed. Be very very frightened, Arthur Dent!* Brændende buske, vande der skilles, én gud der er faderen, sønnen og helligånden, en tømrersøn der går på vandet. Det er vist ikke lige en præst, der har forudsætningerne for at vejlede om grænserne mellem virkelighed og fantasi?
Så når foredraget er slut vil de fremmødte være blevet bekræftet i deres tro på, at deres religiøse overbevisning giver god mening, i en verden og en tid, hvor flyvemaskiner kan medbringe 800 passagerer, hvor internet muliggør kommunikation rundt om kloden på sekunder, hvor en computers cpu indeholder over 800 millioner transistorer (indenfor cirka 4 x 4 centimeter) og hvor præsten sandsynligvis er ankommet til præstegården i bil.
Der er nærmest uendeligt mange grunde til ikke at tro på nogen skabende gud og i særdeleshed til ikke at tro på biblen, endsige anvende den som retningslinje for sit liv. Er man i tvivl om det, så følg med på DR2, som i år fejrer Darwins 200 års fødselsdag og 150-året for udgivelsen af “Arternes oprindelse”, ved at sende en række fremragende naturvidenskabelige programmer. Naturen er langt mere fascinerende og ærefrygtindgydende, end nogen religiøse overbevisninger kan anskueliggøre.
Der er mulighed for at stille spørgsmål efter foredraget. Jeg er desværre forhindret i at give fremmøde, da foredraget holdes i arbejdstiden. Jeg tror ellers det kunne udvikle sig interessant, hvis pastor Poul Martinsen fik lidt kvalificeret modstand i spørgerunden – bolden er hermed givet op, hvis nogen blandt læseren skulle have tid.
