Har du haft en god dag?

Så husk lige på, at ikke alle har det lige godt… Se blot på James Nachtweys billeder. Men tag dig i agt – der er helt sikkert billeder i blandt, som vil ødelægge din dag.

Udgivet i Foto | 2 kommentarer

Hardwarekonflikter og ustabile drivere

Jeg påtænker at migrere min Linux-server til FreeBSD. Redhats nye Fedora-distribution har for kort levetid – 6-12 måneder – og skal jeg alligevel til at sætte mig ind i en anden distribution, så kan jeg lige så godt overveje FreeBSD.

!@(U100_TX2.jpg:R150 thickbox: „© Promise Technology, Inc. – Klik for større billede‟)
I min nuværende server sidder der en 120 GB disk, der fungerer som lagerplads for alle mine og Maj-Britts dokumenter, mails og digitalfotos. Den er formatteret med reiserfs, som FreeBSD ikke kender. Så for at få data over på en evt. FreeBSD-server, har jeg indkøbt en ekstra 120 GB disk. Samtidig købte jeg en Promise TX2 ATA-100-diskkontroller, så jeg kan få det fulde udbytte af de nye diskes hurtigere overførselshastigheder.

Et af tidens varme emner er WLAN. So ein ding muss Ich auch haben, så jeg købte et Netgear WG311T WLAN-kort til serveren. Tanken er at sætte det op med WPA, så sikkerheden er i top.

Det hele skulle så sættes i serveren – og som altid, så vil sådan noget ikke som det skal :evil:. Grafik-kort, to Ethernet-kort, et disk-kontroller-kort og et WLAN-kort – hvor svært kan det være? Jo, disk-kontrolleren ville have samme IRQ som det ene Ethernet-kort og WLAN-kortet samme IRQ som grafik-kortet. Den indbyggede ATA-66-kontroller (som er ubrugelig) delte en IRQ med det sidste Ethernet-kort og det var så stort det det eneste der virkede.

Grafik-kortet kunne fratages sin IRQ i BIOS‚en, men ingen af de andre kort ville overtage den :roll:. Det tog timer med flytten rundt på alle kortene, før kabalen gik op – men det lykkedes at få alle enheder til at virke.

Umiddelbart har det betydet et gevaldigt løft for min IMAP-mailserver – her mærkes det tydeligt, at den nye Promise-kontroller er 3 gange så hurtig, som den indbyggede. Desværre driller WLAN-kortet stadig – madwifi-driveren er ustabil og maskinen går ned, når WLAN-kortet sættes til 54 Mbit :???: og jeg er kommet i tvivl om, om jeg overhovedet kan få det til at køre i Master-mode (så det er Access Point for mit WLAN), samtidig med at det skal bruge WPA.

Når jeg får det hele til at virke – i Linux’en – så skal det migreres til FreeBSD. Det skal nok også give problemer… FreeBSD er let at sætte op med disk-spejling, så når alle data er flyttet over til den nye server, så kan den gamle disk følge med og dermed mindske følgerne af et evt. fremtidigt disk-sammenbrud.

Udgivet i Nørderi | 3 kommentarer

Andrea kravler og Emma får tænder

Nu er de over 7½ måned gamle og det går stadig stærkt! Jeg havde ikke forestillet, hvormeget små børn egentlig lærer og hvor hurtigt det sker, så jeg er ret overrasket.

I lørdags fik Andrea fundet ud af at kravle – lidt. Hun havde længe lagt an til det – op på knæ og albuer og så rokke frem og tilbage – men det sidste manglede. Om søndagen var der dog ingen tvivl – hun kravlede rundt over hele gulvet 😎 .

Emma kravler ikke endnu, så hun kan ikke slippe væk fra sin søster 🙄 . Som forsvar har hun åbenbart valgt at få tænder i stor stil – foreløbig to fortænderi undermunden, samt tre i overmunden. Andrea nøjes endnu med de to i undermunden. Emma er nu ellers blevet god til at rulle (som Andrea før hun kunne kravle), så hun kommer også lidt mere omkring – det stiller nye krav til støvsugning og gulvvask, især når de ruller ind under sofaen :mrgreen: .

I mandags var de en tur på Rigshospitalet – de er blevet indrulleret i et forsknnigsprojekt, der følger børn lavet ved ICSI-metoden. De skulle primært måles og vejes, samt have skannet nyrerne. Emma vejer nu 7,9 kg og måler 69,0 cm, mens Andrea vejer 7,1 kg og måler 69,5 cm.
Derudover var der kun at sige, at de var sunde og raske, samt fik stor ros af lægen, for deres eksemplariske opførsel under undersøgelserne 😎 .

Udgivet i Emma & Andrea | 3 kommentarer

Kan Fogh starte en trend?

Forleden kunne man læse om Hr. Statsminister Anders Fogh-Rasmussens snarlige besøg i Det Hvide Hus. Her skal han, for fjerde år i træk, mødes med den amerikanske præsident, George W. Bush Junior.

Jeg vil gerne opfordre Hr. Statsministeren til at foreslå Hr. Bush, at han også uddeler nogen undskyldninger, på skiftende amerikanske regeringers vegne og på det amerikanske folks. Værdige kandidater kunne være:

  • Det iranske folk – for USA’s støtte til Mohammad Reza Shah Pahlavi, Irans mangeårige diktator og i særdeleshed for CIA’s rolle i hans genindsættelse i 1953. For inddirekte at have muliggjort den islamiske revolution, ved at støtte et diktatur.
  • Det irakiske folk – for USA’s støtte til Saddam Hussein, mens Iran og Irak var i krig, samt for ikke at have sørget for hans afsættelse i forbindelse med den 1. golfkrig
  • Det cubanske folk – for USA’s støtte til Fulgencio Batista og deres accept af Batista-regimets korruption og mafia-forbindelser, samt for at forsøge at gøre Cuba til et stort kasino for amerikanske turister. For inddirekte at have muliggjort den cubanske revolution og oprettelsen af en kommunistisk lydstat.

Der er vist mange flere i samme stil – de fleste latinamerikanske lande har f. eks. være i gennem USA’s vridemaskine.

Den russiske præsident, Hr. Vladimir Putin, har også været i det lave undskyldnings-gear, men en egentlig undskyldning for Sovjetunionens „aftalte tilstedeværelse‟ i Baltikum er han ikke kommet med. Det er i den forbindelse værd at erindre, at alle tre baltiske lande samarbejdede med nazisterne (nok udfra devisen om, at „Min fjendes fjende, er min ven‟) og dermed stod på taber-siden for 60 år siden. Hr. Præsident Vladimir Putin kunne dog roligt fremsige en undskyldning til det afghanske folk, for den sovjetiske invasion og støtten til det kommunistiske styre i Kabul, samt for inddirekte at have muliggjort Talebans magtovertagelse ved invasionens afslutning.

Udgivet i Politik | Skriv en kommentar

Fogh og hans undskyldninger

Hr. Statsminister Anders Fogh-Rasmussen mener nu at have opbrugt sin kvote af undskyldninger for ugerninger udført af danskere og den danske regering, før, under og efter besættelsen. Således har han afvist at undskylde overfor de Spaniens-frivillige, der kæmpede i mod Francos fascister og dermed på samme side som kommunisterne.

Hr. Statsministeren kender åbenbart ikke udtrykket „Min fjendes fjende, er min ven‟? Langt de færreste Spaniens-frivillige kan dokumteres at have været kommunister, snarere end anti-fascister. Ligeledes gælder iøvrigt for de Finlands-frivillige, der kæmpede mod kommunisterne og dermed på samme side som nazisterne – også her var der nok snarere tale om anti-kommunister, end nazister.

Fælles for begge grupper er, at de blev retsforfulgt efter deres hjemkomst, på trods af de ved deres udrejse ikke begik noget ulovligt – det blev først ulovliggjort, med tilbagevirkende kraft, efterfølgende. Det kan ikke undskyldes, men Hr. Statsministeren kunne godt gøre et forsøg.

Der mangler også en undskyldning overfor ofrene for den selvtægtsbølge, der gik gennem landet i dagene efter befrielsen. Unge piger der (angiveligt) havde haft forbindelse til tyske soldater, forretningsfolk der (angiveligt) havde handlet med tyskerne, osv. Modstandsbevægelsen formåede ikke at dæmme op for folks (forståelige) hævntørst og billederne af kronragede piger, der føres gennem spyttende folkemængder står den dag i dag som en skamstøtte over uciviliseret opførsel. Hvad enten skyldige eller ej – selvtægten var utilgivelig og kræver en undskyldning.

Udgivet i Politik | 4 kommentarer

1. onsdag i maj

Det er i dag den 1. onsdag i maj og som sædvanligt betyder det afprøvning af Beredsskabsstyrelsens sirener, kl. 12 præcist – læs deres pressemeddelelse her.

Husk også at sætte levende lys i vinduerne i aften – det er jo dagen før 60-årsdagen for Danmarks befrielse og vi skal holde fast i den smukke tradition. Men husk også – levende lys må ikke være tændt uden opsyn. Det ville være surt af futte hytten af, for at fejre befrielsen.

Udgivet i Løst og fast | Skriv en kommentar

Windows Update from Hell – SCM Microsystems

Maj-Britt bad mig tømme hukommelseskortet fra hendes kamera, men hovsa – min USB2-kortlæser var væk 😯 . Altså ikke sådan fysisk, men W2K kunne ikke finde den. En test viste, at Windows 98 på samme maskine godt kunne finde den. Underligt.

Jeg kunne ikke huske hvornår den sidste havde virket, men da jeg fornylig havde fået en USB2-scanner rettede jeg mistanken mod den. Søgninger på Google blev jeg ikke klogere af, men til sidst fandt jeg alligevel frem til Steve Holdens weblog og kom dermed på rette spor.

Scanneren var uskyldig – det var en Microsoft driver-update, der var synderen. Det drejer sig om SCM Microsystems Inc – Other Hardware – USBHS DFU Adapter SCM Microsystems Inc. usb software update released on February 18 2005. Den havde jeg ladet Windows Update installere i den tro, at det nok var en ny driver til mit nye USB2-kort (jeg burde, som MS-skeptiker, vide bedre, især når USB2-kortet er fra VIA og ikke SCM). Den opdaterede driver erstattede Microsofts generiske USB Mass Storage Device driver og det duede bare ikke med min kortlæser.

Steve Holdens læsere havde alle XP og havde løst problemet med XP’s roll-back-funktion, men sådan en har W2K ikke. Derfor måtte jeg bruge yderligere et par timer, før jeg fandt frem til, at jeg skulle slette den oemXX.inf-fil, som definerede den nye driver som den rette for min kortlæser. Til information kan jeg fortælle, at disse oem-filer ligger i C:\WINNT\inf\ – det var noget af det, der tog mig en krig at finde frem til 😕 .

Så var det blot at disconnecte kortlæseren og sætte den til igen og vupti – W2K finder den som ny hardware og installerer sin egen driver igen.

Udgivet i Løst og fast | Skriv en kommentar

For hun er så ung og så yndig ser hun ud

Dannebrog

30 år!

Det er næsten ikke til at tro, men i dag bliver Maj-Britt altså 30 år gammel. Hun har nu aldrig set yndigere ud, end da hun her til morgen pakkede gaver ud med den ene hånd og stoppede risgrød i munden på tøserne med den anden :mrgreen: .

Så er det jo altså også i dag, at det er 8 år siden vi lærte hinanden at kende, til en fødselsdagsfest hos Mette og Michael. Fik jeg nogensinde sagt pænt tak for invitationen? Tak for invitationen og tak til Maj-Britt for de første 8 år dejlige år!

Udgivet i Løst og fast | 2 kommentarer

Hovedrengøring på to hjul

Denne artikel er oprindeligt bragt i Ingeniøren, nr 11 – 19. marts 1999. Den gengives her med forfatterens tilladelse.

Tekst og foto: Klavs Lyngfeldt

Det er tid at give motorcyklen en grundig vask før sæsonstart. Her er ritualet, der får det bedste frem i lak og krom.

!@(ducati_stor.jpg:R200 popimg: „Klik for større billede‟)Sådan ser en færdigpudset Ducati 916 SPS ud. Den tilhører artiklens forfatter Klavs Lyngfeldt, som bl.a. bruger den, når han instruerer på køretekniske kurser. Klavs Lyngfeldt er tidligere roadracingkører på eliteplan og har to gange vundet sølv ved DM.
En ren motorcykel er sjovere at køre på, den er meget nemmere at vedligeholde fremover, og den holder sin værdi bedre.

Måske nåede du ikke lige at vaske og pudse maskinen, inden du klodsede den op for vinteren, og så skal den have en omgang nu, før du ruller ud til en ny sæson.
Som så meget andet omkring 2-hjulere er vask af en motorcykel et ritual. Man skal udføre processen i den rigtige rækkefølge og med de rette midler.
I princippet skal en motorcykel rengøres indefra. Man starter med det snavsede og besværlige og slutter med den sidste finish på lak og krom som en slags belønning for et par timers veludført rengøringsarbejde.
!@(kemikalier.jpg:R200 popimg: „Klik for større billede‟)

Kemikalierne til rengøring af 2-hjuleren skal være specialfremstillet til mc-brug – så gør de ingen skade.

Vand er stadig verdens bedste rengøringsmiddel, men det skal kombineres med specielle mc-præparater – og med den rette gørelse med svampe og børster, hvis resultatet skal blive optimalt.

Start med at give hele motorcyklen en byge vand med haveslangen, så støv og anden smuds skylles af eller i det mindste pakkes lidt ind, inden du går i gang med børster og svampe. Hæld en snaps autoshampoo i en spand og fyld den med lunkent vand, så den er rar at stikke fingrene ned i.

Sprøjt motorcykelrens i krogene ved motoren, omkring stødddæmpere og ved hjulene. Foran skal der især fjernes bremsestøv omkring bremsecaliperne og på hjulets nav. Og bagi er der på motorcykler med kædetræk foruden bremse- og vejstøv mere eller mindre koncentrerede rester af kædefedt omkring kædehjul, svinggaffel og støddæmpere. Det skal løsnes.

Brug endelig et rensemiddel, som er beregnet til motorcykler, f.eks. Putoline Dirt Bike Cleaner til 69 kr. for 1 liter i forstøverflaske eller S100 Motorcykel Totalrens til 193,25 kr. Den dyrere, men også drøjere S100 er geleagtig i konsistensen, så rensemidlet ikke flyder for vidt omkring på motorcyklen.

Kludenes hieraki

Forkert anvendelse af en klud kan få fatale følger. Derfor skal dette ganske simple hjælpemiddel ordnes i et system, som sikrer at kluden haren kvalitet, der matcher dens formål.
   Øverst i kludenes hierarki findes de jomfruelige, rene bomuldsklude, som anvendes til aftørring af lakflader, plexiglas og poleret aluminium.
   Når sådan en klud er blevet flittigt brugt i klasse 1, bliver den på et tidspunkt så medtaget, at den degraderes til klasse 2-brug. Her kan den anvendes f.eks. til aftørring af stel og affjedringskomponenter.
   Den godt brugte klasse 2-klud rykker til klasse 3, hvor den gør gavn, f.eks. når ophobet smøremiddel fra kæde eller en utæt pakning skal fjernes.
   Klude til motorcykelrengøring kan glimrende fremstilles af aflagt, men nyvasket sengetøj, undertøj og brugte t-shirts. Andet bomuldstøj uden knapper og lynlåse kan også anvendes. Klip kludene i stykker af ca. 30 gange 30 cm, og opbevar dem i separate bokse efter deres plads i hierarkiet. Husk, at en klasse 1-klud, som en gang har været på gulvet, straks skal deklasseres et eller to trin.

!@(redskaber.jpg:R200 popimg: „Klik for større billede‟)

Brug kun blød natursvamp til lakken, og alle mulige former for børster og flaskerensere til det øvrige.

En rigtig kras (syreholdig) motorrens til bilbrug kan give grimme skjolder på en motorcykelmotor i aluminium, så den ellers så flotte polerede og lakerede overflade bliver skamferet for altid.

Lad rensemidlet virke nogle minutter eller længere, hvis brugsvejledningen på emballagen anbefaler det, og hjælp så midlet med børste, pensel, køkkensvamp eller flaskerenser.

Afhængig af f.eks. bremseskivernes størrelse og adgangsforholdene til motor og affjedring på den enkelte motorcykel har man glæde af en samling mere eller mindre snørklede børster og pens ler. Og dem falder man sommetider over i byggemarkedet, når man er ude for at købe noget helt andet. Køb hellere en for meget end en for lidt, for de slides hurtigt.

Gammelt kædefedt, som er blevet til en genstridig beg, fjernes lettest med lidt petroleum på en klud. Men undgå at få petroleum på dækkene. De bliver glatte som åleskind, og man har jo ikke meget glæde af en nyvasket motorcykel med ridser og buler i.

Natursvamp til lakken
Med et friskt hold vand med autoshampoo i spanden er det nu tid at gøre lakken ren. Og det skal ske med en ren og blød natursvamp – alle former for autobørster ridser lakken.
!@(bremsestoev.jpg:R200 popimg: „Klik for større billede‟)

Et pust rensemiddel og en vinklet opvaskebørste gør det af med forhjulets genstridige bremsestøv.

Insekter og tjærerester fjernes med en lidt grovere køkkensvamp suppleret med et par pust insektfjerner, f.eks. fra Motostar. Den kan også benyttes på den forkromede forskærm, på forgaflens ben og på kåbeglasset.

Brug ikke Ajax eller anden vinduespudsemiddel fra husholdningen til plexiglasset. Hvis det er salmiakholdigt, hærder det glasset, så det kan revne eller splintre ved et eventuelt uheld. Og er der opløsningsmidler i, bliver kunststoffet uigennemsigtigt. Hvis du ikke har en mc-insektfjerner ved hånden, er almindelig køkkensulfo det bedste til kåbeglasset.
!@(stoeddaemper.jpg:R200 popimg: „Klik for større billede‟)

Når man skal helt ind i krogene, er en flaskerenser god at have. Men en radiatorpensel kan også bruges.

Når alt er vasket, skylles motorcyklen med haveslangen oppefra og nedefter. Sørg for at få alle rester af rensemiddel i krogene spulet væk. Og giv motorcyklen en blid afsluttende byge vand, så også det rensemiddel, som er spulet ud fra krogene, stille og roligt kan løbe af fladerne.

En højtryksrenser gør hele vaskeprocessen mere effektiv, men man kan hurtigt skade motorcyklen med den hårde vandstråle. Pas f.eks. på med at sigte på hjullejer, kæde, pakdåser, karburatorer og elektronik. I nogle tilfælde kan man endda komme til at blæse lakken af stellet eller knække en køleribbe på top stykket. Så brug højtryksrenseren med største forsigtighed. Efter afskylning tørres motorcyklen med vaskeskind, en bomuldsklud eller med trykluft. Bruger du trykluft, skal du blot sikre dig, at tryktank og eventuelle filtre er rene – for tørring med en gammel snavset kompressor svarer til, at du sandblæser motorcyklen.
!@(insekter.jpg:R200 popimg: „Klik for større billede‟)

Insekter har det med at gro fast på motorcyklens front. De døde dyr kan opløses med flydende insekt rens og fjernes med en blød svamp.

!@—

Det skal du bruge

Grej:
Et par spande
Blød natursvamp
Køkkensvamp med ru bagside
Autovaskbørste
Opvaskebørste
Tandbørste
Flaskerenser
Bomuldsklude
Vaskeskind

Midler:
Autoshampoo
Insektfjerner
Mild motorvask

MC-rensemiddel
Petroleum
Autovoks (gerne uden silikone eller kridt)
Silikonespray
Husholdningssprit
Kædespray

 

Nærmeste forhandler:
Putoline, tlf. 75 85 99 77
S100, tlf. 55 54 50 20
Turtle Wax, tlf. 45 82 15 00

Slut af med voks
Endelig skal den rene og tørre motorcykel have en gang voks, der gør lakkens overflade blank og glat samt afviser snavs og insekter.

Hvis lakken er iltet eller mat af andre årsager, friskes den først op med en let slibende lakrens. Mindre hak og stenslag kan duppes ud med en lakstift, og brugs ridser kan elimineres med en pigmenteret voks, der har samme basisfarve som lakken.
!@(tanken.jpg:R200 popimg: „Klik for større billede‟)

Et lag voks sørger for, at motorcyklen bevarer den gode finish, fordi smuds og insekter preller af på den glatte overflade.

Den traditionelle Turtle Wax er nem at påføre og at polere blank, men hvis motorcyklen skal forbi en autolakerer inden for overskuelig tid, er en voks uden silikone, f.eks. fra 3M, mere anbefalelsesværdig. Og hvis man vil undgå hvide skjolder på plast og gummi, skal man købe polermiddel og voks, som ikke indeholder kridt som slibemiddel.

Giv ikke lakken voks i direkte sollys, eller når luften er meget fugtig. Påfør voksen med en let fugtet bomuldsklud eller svamp i bløde cirkelbevægelser, og tør straks efter med en ren, tør klud på samme måde. Alufælge kan med fordel behandles med Turtles nye Fælg Wax 116, som giver en blank og smudsafvisende overflade, der modstår høje temperaturer og bombardementet af bremsestøv. Lad motorcyklen blive i skyggen et par timer efter voksbehandlingen.

Den endelige finish gives med en byge silikone, f.eks. Putoline Shine-spray, som sprøjtes på hele motorcyklen, bortset fra bremsecaliperne og sædet. Især motorcyklens dele i rustfrit stål og i aluminium kommer til at stå flot under det tynde lag beskyttende silikone, og maskinen bliver meget lettere at holde ren fremover.

Tilbage er blot at give kæden en frisk gang kædespray og at fedte bremseskiverne af med en klud, som er fugtet med husholdningssprit.

Udgivet i Motorcykler | 4 kommentarer

Vær kritisk – kør britisk

En af de sjoveste beskrivelser af os Englænder-kørere stod at læse i Ingeniøren, nr 49 – 10. december 1993. Ingeniøren har desværre aldrig selv lagt den på nettet, så da jeg skulle teste OCR-evnerne for min nye scanner, blev det altså artiklen „Vær kritisk – kør britisk‟ der kom til at holde for.

Den originale artikel og tegning bringes iøvrigt med behørig tilladelse fra forfatter og ophavsretsindehaver, Rolf Sylvester-Hvid og indledningen med tilladelse fra Ingeniørens bagsideredaktør, Lynch.


Transport


Fra personalebladet i et os nærstående teknisk forlag har vi sakset det meste af en artikel, som meget passende kan starte en ny serie om vore interessante fordomme vedr. de motorkørendes nationale karakteristika. Forfatteren kører selv en britisk antikvitet, hvis motorlarm lejlighedsvis runger i gården bag forlagshuset, så al telefonsamtale i blokkens travle kontorer må indstilles i flere minutter.
Artiklen indledes med nogle nedsættende bemærkninger om japanske motorcykler, som åbenbart er for spinkle til en normal velfodret dansker, men det hopper vi over som irrelevant og går lige til sagen:

© Rolf Sylvester-HvidEnglænderne, derimod, kan dæleme‛ lave køretøjer. Og med humor ikke mindst. Et britisk motorprodukt vil altid fremstå som en mekanisering af John Cleese (Fawlty Towers) eller Rowan Atkinson (Blackadder). De to nævnte herrer kører som en selvfølge i engelske biler.
En englænderkører er altid let genkendelig. Firhjulsbrugere kan kendes på rødrandede øjne, vådt tøj og permanente forkølelser, fordi engelske biler altid er forrygende utætte. Korrektion – de har en god ventilation.
Tohjulsbrugerne er i øvrigt også karakteriserede ved de røde øjne, det våde tøj og forkølelserne. Dette skyldes ikke »ventilationen«, men det faktum, at de har skubbet deres motorcykel tredive kilometer hjem forleden nat i øsende regn. En englænderfikseret motorcykeltosse kan som regel også kendes på brækkede ben og brandsår, fordi motoren eksploderede forleden, you know.
Af andre symptomer kan i forbifarten nævnes, at en englænderkører altid er permanent fattig, fordi 120 pct. af lønnen går til reparationer.
Til gengæld er en englænderkører sprængfyldt med patriotiske løgnehistorier om køretøjernes fortræffeligheder. Derfor ser en englænderkører altid ud som om, han eller hun har masser af penge, og du må være forberedt på historier om køretøjets evne til at køre til en eller anden europæisk storby på en skefuld benzin.
At man så har brugt ½ ton olie på turen er naturligvis en anden sag.
Hov, sagde vi olie? Hvis du vil finde frem til et engelsk motorkøretøj, er oliesporene et godt clou. Brug erfaringerne fra din fortids medlemskab af pigespejderbevægelsen, og søg efter de spor, du finder i asfaltjunglen. En englænder efterlader altid Castrol 50’er olie fra motoren og en fedtet Castrol 90’er plamage fra transmissionen.
Er der friske benzinpøle, har vedkommende indehaver af køretøjet forladt scenen inden for de sidste fjorten dage.
Omridset af de spildte væsker kan som regel fortælle, hvilket fabrikat køretøjet havde, og glider du i veritable oceaner af olie – så var det en Triumph! Led eventuelt også efter møtrikker – de falder nemlig altid af. 26 snoninger pr. tomme er BSA, 24 er Whitworth, og passer dimsen ingen steder overhovedet – ja, så var det igen en Triumph.
Skulle du finde frem til køretøj samt indehaver, så venter der dig en excentrisk oplevelse. Vi englændertosser snakker Fanden et øre af – og vi bliver ved. We’re on a mission from God, you know! Vi praler af maskinernes eksemplariske design og ekstreme holdbarhed (i dag – Gud ved om vi også kan køre hjem).
At skidtet som oftest ikke er braset sammen under os, kan vi kun takke englændernes totale mangel på kommunikation for. Ingen engelsk motorfabrik ved, hvordan et køretøj skal skrues sammen – eller hvorfor, og de forskellige afdelinger i produktionen taler aldrig sammen.
For at undgå at fremstå som idioter, overdimensionerer britiske teknikere alle metaldele med 20 procent og fordobler godstykkelsen i øvrigt, bare for en sikkerheds skyld. Så er der også mere gods at svejse i, når akslen, stellet eller beslaget alligevel knækker.
Plastdele er man så behageligt fri for, da englænderne aldrig har forstået at holde oliebaserede produkter samlet på
et sted. Til erstatning for plastdelene har briterne i stedet brugt døde træer og døde køer. Det er da også levende materialer, ikke sandt?
På den led kommer en britisk bil hurtigt til at veje over to ton og motorcyklerne er designet som jernbanebroer.
Her er nok den sande fornøjelse ved at køre britisk. Ud over det dyriske brøl fra motoren, der effektivt overdøver lyden af alt, der falder af køretøjet, er sikkerheden i top. Den passive sikkerhed er fænomenal. Ikke den aktive, naturligvis, for det havde forudsat at bremserne virkede, og det gør de nu så sjældent.
Men fornøjelsen ved at pløje sit britiske sværvægtsprodukt som en keltisk, apokalyptisk helvedeskile igennem eller hen over en japansk firhjulet buddingeform er klart til stede. Det er derfor, at vi englænderkørere altid har et bredt, sadistisk grin. Masochismen bliver jo tilfredsstillet på alle andre punkter. Slå mig, og bid mig også lidt,

Tiger

– – –

Vor læser på Mallorca har sendt os en derværende brites uforbeholdne meninger om andre landes sære trafikanter. Den bringer vi snarest belejligt, så vi får hørt begge parter.

Lynch
Udgivet i Motorcykler | 5 kommentarer