Denne artikel er oprindeligt bragt i Ingeniøren, nr 11 – 19. marts 1999. Den gengives her med forfatterens tilladelse.

Tekst og foto: Klavs Lyngfeldt

Det er tid at give motorcyklen en grundig vask før sæsonstart. Her er ritualet, der får det bedste frem i lak og krom.

!@(ducati_stor.jpg:R200 popimg: „Klik for større billede‟)Sådan ser en færdigpudset Ducati 916 SPS ud. Den tilhører artiklens forfatter Klavs Lyngfeldt, som bl.a. bruger den, når han instruerer på køretekniske kurser. Klavs Lyngfeldt er tidligere roadracingkører på eliteplan og har to gange vundet sølv ved DM.
En ren motorcykel er sjovere at køre på, den er meget nemmere at vedligeholde fremover, og den holder sin værdi bedre.

Måske nåede du ikke lige at vaske og pudse maskinen, inden du klodsede den op for vinteren, og så skal den have en omgang nu, før du ruller ud til en ny sæson.
Som så meget andet omkring 2-hjulere er vask af en motorcykel et ritual. Man skal udføre processen i den rigtige rækkefølge og med de rette midler.
I princippet skal en motorcykel rengøres indefra. Man starter med det snavsede og besværlige og slutter med den sidste finish på lak og krom som en slags belønning for et par timers veludført rengøringsarbejde.
!@(kemikalier.jpg:R200 popimg: „Klik for større billede‟)

Kemikalierne til rengøring af 2-hjuleren skal være specialfremstillet til mc-brug – så gør de ingen skade.

Vand er stadig verdens bedste rengøringsmiddel, men det skal kombineres med specielle mc-præparater – og med den rette gørelse med svampe og børster, hvis resultatet skal blive optimalt.

Start med at give hele motorcyklen en byge vand med haveslangen, så støv og anden smuds skylles af eller i det mindste pakkes lidt ind, inden du går i gang med børster og svampe. Hæld en snaps autoshampoo i en spand og fyld den med lunkent vand, så den er rar at stikke fingrene ned i.

Sprøjt motorcykelrens i krogene ved motoren, omkring stødddæmpere og ved hjulene. Foran skal der især fjernes bremsestøv omkring bremsecaliperne og på hjulets nav. Og bagi er der på motorcykler med kædetræk foruden bremse- og vejstøv mere eller mindre koncentrerede rester af kædefedt omkring kædehjul, svinggaffel og støddæmpere. Det skal løsnes.

Brug endelig et rensemiddel, som er beregnet til motorcykler, f.eks. Putoline Dirt Bike Cleaner til 69 kr. for 1 liter i forstøverflaske eller S100 Motorcykel Totalrens til 193,25 kr. Den dyrere, men også drøjere S100 er geleagtig i konsistensen, så rensemidlet ikke flyder for vidt omkring på motorcyklen.

Kludenes hieraki Forkert anvendelse af en klud kan få fatale følger. Derfor skal dette ganske simple hjælpemiddel ordnes i et system, som sikrer at kluden haren kvalitet, der matcher dens formål.    Øverst i kludenes hierarki findes de jomfruelige, rene bomuldsklude, som anvendes til aftørring af lakflader, plexiglas og poleret aluminium.    Når sådan en klud er blevet flittigt brugt i klasse 1, bliver den på et tidspunkt så medtaget, at den degraderes til klasse 2-brug. Her kan den anvendes f.eks. til aftørring af stel og affjedringskomponenter.    Den godt brugte klasse 2-klud rykker til klasse 3, hvor den gør gavn, f.eks. når ophobet smøremiddel fra kæde eller en utæt pakning skal fjernes.    Klude til motorcykelrengøring kan glimrende fremstilles af aflagt, men nyvasket sengetøj, undertøj og brugte t-shirts. Andet bomuldstøj uden knapper og lynlåse kan også anvendes. Klip kludene i stykker af ca. 30 gange 30 cm, og opbevar dem i separate bokse efter deres plads i hierarkiet. Husk, at en klasse 1-klud, som en gang har været på gulvet, straks skal deklasseres et eller to trin.

!@(redskaber.jpg:R200 popimg: „Klik for større billede‟)

Brug kun blød natursvamp til lakken, og alle mulige former for børster og flaskerensere til det øvrige.

En rigtig kras (syreholdig) motorrens til bilbrug kan give grimme skjolder på en motorcykelmotor i aluminium, så den ellers så flotte polerede og lakerede overflade bliver skamferet for altid.

Lad rensemidlet virke nogle minutter eller længere, hvis brugsvejledningen på emballagen anbefaler det, og hjælp så midlet med børste, pensel, køkkensvamp eller flaskerenser.

Afhængig af f.eks. bremseskivernes størrelse og adgangsforholdene til motor og affjedring på den enkelte motorcykel har man glæde af en samling mere eller mindre snørklede børster og pens ler. Og dem falder man sommetider over i byggemarkedet, når man er ude for at købe noget helt andet. Køb hellere en for meget end en for lidt, for de slides hurtigt.

Gammelt kædefedt, som er blevet til en genstridig beg, fjernes lettest med lidt petroleum på en klud. Men undgå at få petroleum på dækkene. De bliver glatte som åleskind, og man har jo ikke meget glæde af en nyvasket motorcykel med ridser og buler i.

Natursvamp til lakken
Med et friskt hold vand med autoshampoo i spanden er det nu tid at gøre lakken ren. Og det skal ske med en ren og blød natursvamp – alle former for autobørster ridser lakken.
!@(bremsestoev.jpg:R200 popimg: „Klik for større billede‟)

Et pust rensemiddel og en vinklet opvaskebørste gør det af med forhjulets genstridige bremsestøv.

Insekter og tjærerester fjernes med en lidt grovere køkkensvamp suppleret med et par pust insektfjerner, f.eks. fra Motostar. Den kan også benyttes på den forkromede forskærm, på forgaflens ben og på kåbeglasset.

Brug ikke Ajax eller anden vinduespudsemiddel fra husholdningen til plexiglasset. Hvis det er salmiakholdigt, hærder det glasset, så det kan revne eller splintre ved et eventuelt uheld. Og er der opløsningsmidler i, bliver kunststoffet uigennemsigtigt. Hvis du ikke har en mc-insektfjerner ved hånden, er almindelig køkkensulfo det bedste til kåbeglasset.
!@(stoeddaemper.jpg:R200 popimg: „Klik for større billede‟)

Når man skal helt ind i krogene, er en flaskerenser god at have. Men en radiatorpensel kan også bruges.

Når alt er vasket, skylles motorcyklen med haveslangen oppefra og nedefter. Sørg for at få alle rester af rensemiddel i krogene spulet væk. Og giv motorcyklen en blid afsluttende byge vand, så også det rensemiddel, som er spulet ud fra krogene, stille og roligt kan løbe af fladerne.

En højtryksrenser gør hele vaskeprocessen mere effektiv, men man kan hurtigt skade motorcyklen med den hårde vandstråle. Pas f.eks. på med at sigte på hjullejer, kæde, pakdåser, karburatorer og elektronik. I nogle tilfælde kan man endda komme til at blæse lakken af stellet eller knække en køleribbe på top stykket. Så brug højtryksrenseren med største forsigtighed. Efter afskylning tørres motorcyklen med vaskeskind, en bomuldsklud eller med trykluft. Bruger du trykluft, skal du blot sikre dig, at tryktank og eventuelle filtre er rene – for tørring med en gammel snavset kompressor svarer til, at du sandblæser motorcyklen.
!@(insekter.jpg:R200 popimg: „Klik for større billede‟)

Insekter har det med at gro fast på motorcyklens front. De døde dyr kan opløses med flydende insekt rens og fjernes med en blød svamp.

!@—

Det skal du bruge
Grej: Et par spande Blød natursvamp Køkkensvamp med ru bagside Autovaskbørste Opvaskebørste Tandbørste Flaskerenser Bomuldsklude Vaskeskind Midler: Autoshampoo Insektfjerner Mild motorvask	MC-rensemiddel Petroleum Autovoks (gerne uden silikone eller kridt) Silikonespray Husholdningssprit Kædespray   Nærmeste forhandler: Putoline, tlf. 75 85 99 77 S100, tlf. 55 54 50 20 Turtle Wax, tlf. 45 82 15 00

Slut af med voks
Endelig skal den rene og tørre motorcykel have en gang voks, der gør lakkens overflade blank og glat samt afviser snavs og insekter.

Hvis lakken er iltet eller mat af andre årsager, friskes den først op med en let slibende lakrens. Mindre hak og stenslag kan duppes ud med en lakstift, og brugs ridser kan elimineres med en pigmenteret voks, der har samme basisfarve som lakken.
!@(tanken.jpg:R200 popimg: „Klik for større billede‟)

Et lag voks sørger for, at motorcyklen bevarer den gode finish, fordi smuds og insekter preller af på den glatte overflade.

Den traditionelle Turtle Wax er nem at påføre og at polere blank, men hvis motorcyklen skal forbi en autolakerer inden for overskuelig tid, er en voks uden silikone, f.eks. fra 3M, mere anbefalelsesværdig. Og hvis man vil undgå hvide skjolder på plast og gummi, skal man købe polermiddel og voks, som ikke indeholder kridt som slibemiddel.

Giv ikke lakken voks i direkte sollys, eller når luften er meget fugtig. Påfør voksen med en let fugtet bomuldsklud eller svamp i bløde cirkelbevægelser, og tør straks efter med en ren, tør klud på samme måde. Alufælge kan med fordel behandles med Turtles nye Fælg Wax 116, som giver en blank og smudsafvisende overflade, der modstår høje temperaturer og bombardementet af bremsestøv. Lad motorcyklen blive i skyggen et par timer efter voksbehandlingen.

Den endelige finish gives med en byge silikone, f.eks. Putoline Shine-spray, som sprøjtes på hele motorcyklen, bortset fra bremsecaliperne og sædet. Især motorcyklens dele i rustfrit stål og i aluminium kommer til at stå flot under det tynde lag beskyttende silikone, og maskinen bliver meget lettere at holde ren fremover.

Tilbage er blot at give kæden en frisk gang kædespray og at fedte bremseskiverne af med en klud, som er fugtet med husholdningssprit.

En af de sjoveste beskrivelser af os Englænder-kørere stod at læse i Ingeniøren, nr 49 – 10. december 1993. Ingeniøren har desværre aldrig selv lagt den på nettet, så da jeg skulle teste OCR-evnerne for min nye scanner, blev det altså artiklen „Vær kritisk – kør britisk‟ der kom til at holde for.

Den originale artikel og tegning bringes iøvrigt med behørig tilladelse fra forfatter og ophavsretsindehaver, Rolf Sylvester-Hvid og indledningen med tilladelse fra Ingeniørens bagsideredaktør, Lynch.

---

Transport

---

Fra personalebladet i et os nærstående teknisk forlag har vi sakset det meste af en artikel, som meget passende kan starte en ny serie om vore interessante fordomme vedr. de motorkørendes nationale karakteristika. Forfatteren kører selv en britisk antikvitet, hvis motorlarm lejlighedsvis runger i gården bag forlagshuset, så al telefonsamtale i blokkens travle kontorer må indstilles i flere minutter.
Artiklen indledes med nogle nedsættende bemærkninger om japanske motorcykler, som åbenbart er for spinkle til en normal velfodret dansker, men det hopper vi over som irrelevant og går lige til sagen:

Englænderne, derimod, kan dæleme‛ lave køretøjer. Og med humor ikke mindst. Et britisk motorprodukt vil altid fremstå som en mekanisering af John Cleese (Fawlty Towers) eller Rowan Atkinson (Blackadder). De to nævnte herrer kører som en selvfølge i engelske biler.
En englænderkører er altid let genkendelig. Firhjulsbrugere kan kendes på rødrandede øjne, vådt tøj og permanente forkølelser, fordi engelske biler altid er forrygende utætte. Korrektion – de har en god ventilation.
Tohjulsbrugerne er i øvrigt også karakteriserede ved de røde øjne, det våde tøj og forkølelserne. Dette skyldes ikke »ventilationen«, men det faktum, at de har skubbet deres motorcykel tredive kilometer hjem forleden nat i øsende regn. En englænderfikseret motorcykeltosse kan som regel også kendes på brækkede ben og brandsår, fordi motoren eksploderede forleden, you know.
Af andre symptomer kan i forbifarten nævnes, at en englænderkører altid er permanent fattig, fordi 120 pct. af lønnen går til reparationer.
Til gengæld er en englænderkører sprængfyldt med patriotiske løgnehistorier om køretøjernes fortræffeligheder. Derfor ser en englænderkører altid ud som om, han eller hun har masser af penge, og du må være forberedt på historier om køretøjets evne til at køre til en eller anden europæisk storby på en skefuld benzin.
At man så har brugt ½ ton olie på turen er naturligvis en anden sag.
Hov, sagde vi olie? Hvis du vil finde frem til et engelsk motorkøretøj, er oliesporene et godt clou. Brug erfaringerne fra din fortids medlemskab af pigespejderbevægelsen, og søg efter de spor, du finder i asfaltjunglen. En englænder efterlader altid Castrol 50’er olie fra motoren og en fedtet Castrol 90’er plamage fra transmissionen.
Er der friske benzinpøle, har vedkommende indehaver af køretøjet forladt scenen inden for de sidste fjorten dage.
Omridset af de spildte væsker kan som regel fortælle, hvilket fabrikat køretøjet havde, og glider du i veritable oceaner af olie – så var det en Triumph! Led eventuelt også efter møtrikker – de falder nemlig altid af. 26 snoninger pr. tomme er BSA, 24 er Whitworth, og passer dimsen ingen steder overhovedet – ja, så var det igen en Triumph.
Skulle du finde frem til køretøj samt indehaver, så venter der dig en excentrisk oplevelse. Vi englændertosser snakker Fanden et øre af – og vi bliver ved. We’re on a mission from God, you know! Vi praler af maskinernes eksemplariske design og ekstreme holdbarhed (i dag – Gud ved om vi også kan køre hjem).
At skidtet som oftest ikke er braset sammen under os, kan vi kun takke englændernes totale mangel på kommunikation for. Ingen engelsk motorfabrik ved, hvordan et køretøj skal skrues sammen – eller hvorfor, og de forskellige afdelinger i produktionen taler aldrig sammen.
For at undgå at fremstå som idioter, overdimensionerer britiske teknikere alle metaldele med 20 procent og fordobler godstykkelsen i øvrigt, bare for en sikkerheds skyld. Så er der også mere gods at svejse i, når akslen, stellet eller beslaget alligevel knækker.
Plastdele er man så behageligt fri for, da englænderne aldrig har forstået at holde oliebaserede produkter samlet på
et sted. Til erstatning for plastdelene har briterne i stedet brugt døde træer og døde køer. Det er da også levende materialer, ikke sandt?
På den led kommer en britisk bil hurtigt til at veje over to ton og motorcyklerne er designet som jernbanebroer.
Her er nok den sande fornøjelse ved at køre britisk. Ud over det dyriske brøl fra motoren, der effektivt overdøver lyden af alt, der falder af køretøjet, er sikkerheden i top. Den passive sikkerhed er fænomenal. Ikke den aktive, naturligvis, for det havde forudsat at bremserne virkede, og det gør de nu så sjældent.
Men fornøjelsen ved at pløje sit britiske sværvægtsprodukt som en keltisk, apokalyptisk helvedeskile igennem eller hen over en japansk firhjulet buddingeform er klart til stede. Det er derfor, at vi englænderkørere altid har et bredt, sadistisk grin. Masochismen bliver jo tilfredsstillet på alle andre punkter. Slå mig, og bid mig også lidt,

Tiger

– – –

Vor læser på Mallorca har sendt os en derværende brites uforbeholdne meninger om andre landes sære trafikanter. Den bringer vi snarest belejligt, så vi får hørt begge parter.

Lynch