/var/blog/messages

Forleden kunne man læse om Hr. Statsminister Anders Fogh-Rasmussens snarlige besøg i Det Hvide Hus. Her skal han, for fjerde år i træk, mødes med den amerikanske præsident, George W. Bush Junior.

Jeg vil gerne opfordre Hr. Statsministeren til at foreslå Hr. Bush, at han også uddeler nogen undskyldninger, på skiftende amerikanske regeringers vegne og på det amerikanske folks. Værdige kandidater kunne være:

• Det iranske folk – for USA’s støtte til Mohammad Reza Shah Pahlavi, Irans mangeårige diktator og i særdeleshed for CIA’s rolle i hans genindsættelse i 1953. For inddirekte at have muliggjort den islamiske revolution, ved at støtte et diktatur.
• Det irakiske folk – for USA’s støtte til Saddam Hussein, mens Iran og Irak var i krig, samt for ikke at have sørget for hans afsættelse i forbindelse med den 1. golfkrig
• Det cubanske folk – for USA’s støtte til Fulgencio Batista og deres accept af Batista-regimets korruption og mafia-forbindelser, samt for at forsøge at gøre Cuba til et stort kasino for amerikanske turister. For inddirekte at have muliggjort den cubanske revolution og oprettelsen af en kommunistisk lydstat.
• …
• …

Der er vist mange flere i samme stil – de fleste latinamerikanske lande har f. eks. være i gennem USA’s vridemaskine.

Den russiske præsident, Hr. Vladimir Putin, har også været i det lave undskyldnings-gear, men en egentlig undskyldning for Sovjetunionens “aftalte tilstedeværelse” i Baltikum er han ikke kommet med. Det er i den forbindelse værd at erindre, at alle tre baltiske lande samarbejdede med nazisterne (nok udfra devisen om, at “Min fjendes fjende, er min ven”) og dermed stod på taber-siden for 60 år siden. Hr. Præsident Vladimir Putin kunne dog roligt fremsige en undskyldning til det afghanske folk, for den sovjetiske invasion og støtten til det kommunistiske styre i Kabul, samt for inddirekte at have muliggjort Talebans magtovertagelse ved invasionens afslutning.

Hr. Statsminister Anders Fogh-Rasmussen mener nu at have opbrugt sin kvote af undskyldninger for ugerninger udført af danskere og den danske regering, før, under og efter besættelsen. Således har han afvist at undskylde overfor de Spaniens-frivillige, der kæmpede i mod Francos fascister og dermed på samme side som kommunisterne.

Hr. Statsministeren kender åbenbart ikke udtrykket “Min fjendes fjende, er min ven”? Langt de færreste Spaniens-frivillige kan dokumteres at have været kommunister, snarere end anti-fascister. Ligeledes gælder iøvrigt for de Finlands-frivillige, der kæmpede mod kommunisterne og dermed på samme side som nazisterne – også her var der nok snarere tale om anti-kommunister, end nazister.

Fælles for begge grupper er, at de blev retsforfulgt efter deres hjemkomst, på trods af de ved deres udrejse ikke begik noget ulovligt – det blev først ulovliggjort, med tilbagevirkende kraft, efterfølgende. Det kan ikke undskyldes, men Hr. Statsministeren kunne godt gøre et forsøg.

Der mangler også en undskyldning overfor ofrene for den selvtægtsbølge, der gik gennem landet i dagene efter befrielsen. Unge piger der (angiveligt) havde haft forbindelse til tyske soldater, forretningsfolk der (angiveligt) havde handlet med tyskerne, osv. Modstandsbevægelsen formåede ikke at dæmme op for folks (forståelige) hævntørst og billederne af kronragede piger, der føres gennem spyttende folkemængder står den dag i dag som en skamstøtte over uciviliseret opførsel. Hvad enten skyldige eller ej – selvtægten var utilgivelig og kræver en undskyldning.