Tilbage i april 2006, skrev jeg om pigernes sprogmæssige udvikling. Dengang sagde Emma “Adda” om Andrea, mens Andrea lettere kunne sige “Emma”. Men så skete der noget – pludselig kaldte de hinanden “Me” eller “Mi” eller noget derimellem. Det gik jo fint for dem, for hver især vidste de jo godt, at når søster sagde “Mi”, så mente hun ikke sig selv.
For nogen uger siden fandt Emma imidlertid ud af at sige “Drea” eller “A’drea” og Andrea tog hurtigt tråden op, men sjovt nok kaldte hun stadig Emma for “Mi”, selvom “Emma” faktisk var noget af det første vi hørte Andrea sige.
I weekenden tog pokker så ved dem! Andrea sagde “Emma” og de kan begge sige flagermus – det er jo et godt ord at kende 
. Kat og hund blev også (forsøgt) udtalt, i stedet for at blive til mijav og vov.
Jeg mangler lige et friskt billede af dem, men det kommer nok en af dagene. I dag er det nemlig fastelavn i vuggestuen, pigerne er klædt ud og der er åbent hus for forældre fra kl. 15 – mon ikke der kommer et brugbart billede ud af det?
I dag kipper flaget for min storebror, Jan. Heller ikke i år fik jeg sendt et fødselsdagskort – øv. Så er det jo godt, at vi begge har telefoner og e-mail, og at jeg har denne her weblog, hvor jeg kan hædre dagens fødselar 
.
. Det bliver godt – mere om det senere.
. Emma fører ordet, men Andrea følger godt med og lærer hurtigt de samme ord som søster.
.