Kurt lukker og slukker

!@(uploads/2006/06/kurt.jpg:R150 popimg: “Kurt, fotograferet af en japansk skoleelev – klik for større billede”)En af mine yndlingsbloggere lukker og slukker :sad:. I fredags skrev Kurt sidste indlæg i “Kurts weblog”.

Som det fremgår af Kurts indlæg, så skal der prøves kræfter med et nyt job hos Computerworld. Måske der derfor er begrundet håb om, at vi ikke har læst det sidste fra Kurts hånd – måske der også kan blive plads til en Kurts weblog hos CW?

Indtil videre ser det ud til, at Ingeniøren fortsat har Kurts weblog liggende, selvom de forståeligt nok har fjernet linket fra deres weblog side – så når nostalgien overmander dig, kan du stadig finde de gamle indlæg på “Kurts weblog”.

Tak, Kurt, for masser af god, holdningsfyldt og underholdende læsning :worship:! De halvandet år gik alt for hurtigt…

Posted in Løst og fast | 2 Comments

Ups…

Ikke at forveksle med forrige indlæg – denne gang er der tale om ups, som når noget går i stykker.

!@(uploads/2006/06/t_rb2113.jpg:R150 popimg: “Ray Ban © Wayfarer – klik for større billede”)Og ikke bare noget, men mine uundværlige Ray Ban Wayfarer-solbriller. Lørdag middag tog jeg dem fra kommoden i gangen, da jeg var på vej ud af døren og så knak de! Bare såden uden videre, lige midt på broen over næsen :evil:. Mine Blues Brothers-solbriller!

Et hurtigt besøg hos den lokale Synoptik og prisen på et par nye var kendt – knap 1300,- kroner :shock:. De må da have spist søm og glemt at spytte hovederne ud! Heldigvis har vi Indernettet og handel mellem EU-lande er toldfritaget, så jeg måtte finde en netbutik i EU. Det var også let nok – der var flere, men jeg endte med at vælge Sight Direct i England. Pris £62 eller cirka 675,- kroner – eller knap halv pris :mrgreen:.

Hurra for Indernettet – det kan stadig nå at blive en succes :cool:.

Posted in Løst og fast | 9 Comments

UPS…

!@(uploads/2006/06/bp1400_front.jpg:R150 popimg: “APC © Back-UPS Pro 1400 – klik for større billede”)Jeg har tidligere efterlyst en UPS og nu har jeg sandelig fået en. En venlig læser af min blog tilbød mig en, efter at have læst om mine genvordigheder med svigtende elforsyning. Jeg vil snarest lave en liste over andre ting jeg mangler, såsom en Ducati 900 Mike Hailwood Replica, en hvid Lamborghini Countach og en gartner…

Tilbage til UPS’en, som Johannes venligt overlod mig. Det er en APC Back-UPS Pro 1400, som kan levere ca. 950W. Ved fuld belastning rækker batterikapaciteten til ca. 7 minutter og det skulle være nok til, at man både kan vente lidt, for at se om strømmen kommer igen, og nå at lukke serveren ned, gracefully.

Desværre har UPS’en vist sig at være dum. Ikke sådan at den driller eller noget, men i den forstand, at den ikke understøtter “Smart Signaling”. Smart Signaling muliggør aflæsning af vigtige parametre som forsyningsspænding (normalt 240V, men den kan svinge meget), batteriniveau og belastning.

Den kan imidlertid det der skal til – nemlig give serveren tid til at lukke pænt ned, så der ikke sker skader på harddiskene eller tabes uskrevne data.

Giv en stor hånd til Johannes, for hans uselviske gavmildhed :worship:.

Posted in Nørderi | 1 Comment

S.M.A.R.T.

De fleste af os har nok oplevet, at en harddisk stod af. Det er på alle måder irriterende. Tabet af data er oftest det værste, men selv med en god backup skal man til at bruge timer, ofte flere hele aftener, på at genskabe computeren.

Hvis man så bare havde fået et kort varsel! Det kan man faktisk godt få, for siden ATA-3 standarden kom frem i 1996[1], har alle harddiske været udstyret med S.M.A.R.T.-systemet. Og det er smart! Systemet overvåger en lang række mere eller mindre kritiske parametre i disken. Det foregår helt uafhængigt af computeren, inde i selve harddisken.

Her knækker filmen imidlertid, for der er ikke nogen harddisk-fabrikanter der leverer et interface til S.M.A.R.T., ligesom det heller ikke findes i Windows™, på trods af at basiskommandoerne er veldokumenterede og frit tilgængelige (der findes ikke en egentlig S.M.A.R.T.-standard).

Heldigvis er andre mere service-mindede. Derfor har de lavet smartmontools, som også fås til Windows. Det er to programmer – et der konstant kører i baggrunden og holder øje med disken og et man selv kan køre, hvis man ønsker information her og nu.

Her er et output fra min Windows XP:

C:\Program Files\smartmontools\bin>smartctl.exe -a /dev/scsi00
smartctl version 5.36 [i686-mingw32-xp-sp2] Copyright (C) 2002-6 Bruce Allen
Home page is http://smartmontools.sourceforge.net/

Device: QUANTUM ATLAS_V_18_WLS Version: 0230
Serial number: 141014450327
Device type: disk
Local Time is: Wed May 31 22:09:55 2006 RST
Device supports SMART and is Enabled
Temperature Warning Enabled
SMART Health Status: OK

Current Drive Temperature: 39 C
Drive Trip Temperature: 90 C
Elements in grown defect list: 0

Error counter log:
           Errors Corrected by           Total   Correction     Gigabytes    Total
               ECC          rereads/    errors   algorithm      processed    uncorrected
           fast | delayed   rewrites  corrected  invocations   [10^9 bytes]  errors
read:        274        0         0         0          0          2.823           0
write:         0        0         0         0          0          2.308           0

Non-medium error count: 8

Last n error events log page

SMART Self-test log
Num  Test              Status                 segment  LifeTime  LBA_first_err [SK ASC ASQ]
     Description                              number   (hours)
# 1  Background long   Completed                   -    9277                 - [-   -    -]
# 2  Background short  Completed                   -    9276                 - [-   -    -]

Long (extended) Self Test duration: 2048 seconds [34.1 minutes]

Det ses blandt andet, at min disk er 39°C varm, den har lavet 274 fejl og været tændt i 9277 timer (det er godt 386 døgn). I dens foreløbige levetid har den læst 2,8 terrabytes og skrevet 2,3 terrabytes! Det svarer til, at alle 18 gigabytes på disken er skrevet og læst mellem 125 og 156 gange! Alt i alt må disken siges at være i god stand og have ydet en pletfri indsats!
Hvorfor sørger Microsoft og Quantum (opkøbt af Maxtor, der nu er opkøbt af Seagate) ikke for, at vi helt rutinemæssigt får helbredsinformationer fra disken, når den får det dårligt? Det er ikke så svært og det kunne spare os forbrugere for megen ærgelse!

[1] SCSI-diske fik angiveligt S.M.A.R.T. med SCSI-3 standarden i 1992.

Posted in Nørderi | 2 Comments

For megen båndbredde?

!@(uploads/2006/05/xerox.internt.twe.net.3-day1.gif:R300 popimg: “MRTG – klik for større billede”)For megen båndbredde kan man vel ikke få? Alligevel synes det at være tilfældet, her til aften.

Normalt når jeg downloader noget, så kommer jeg maksimalt op på ca. 115KB/s, svarende til ca. 90% af båndbredden på min 1024/512kbit/s ADSL-forbindelse. Tidligere på aftenen opdaterede jeg min FreeBSD og bemærkede at jeg pludselig havde været oppe på 97% udnyttelse…. Hmmm.

Så sætte jeg min server til at downloade nogen cd-rom ISO-filer, dvs. filer på ca. 650KB MB pr. styk. Og det går stærkt, meget stærkt! Som vedstående billede viser, så er jeg oppe på næsten 180% udnyttelse af båndbredden!! Det svarer selvfølgelig ret præcist til 90% af 2048kbit/s, så det….

Hvad mon der lige går galt hos Cybercity? Eller er jeg gået glip af information om en gratis opgradering?

Posted in Løst og fast | 3 Comments

MS-DoS?

!@(uploads/2006/05/xerox.internt.twe.net.3-day.gif:R300 popimg: “MRTG – klik for større billede”)Min webserver er ret sløv i øjeblikket :???:. Jeg lagde mærke til det, da jeg tjekkede post via min webmail og tog derfor et kig på min serverstatistik. Som vedstående billede viser, så har der været usædvanlig meget trafik, det sidste døgns tid. Hmm…..

Et tcpdump -i eth1 not port 22 viste en masse http trafik fra IP-adressen 65.55.246.95, som kan slås op til msnbot.msn.com. Kunne MSN virkelig tænkes at være synderen? En traceroute 65.55.246.95 viste sig at ende hos po15.blu-6nf-srch-1b.ntwk.msn.net (65.55.226.14), så den var altså god nok.

Min webserver er simpelthen udsat for et DoS-angreb fra MS – et MS-DoS :mad:.

Heldigvis har vi andre metoder! Så fra dags dato er MSNbot udelukket fra min webserver og senere vil jeg sætte en regel på min firewall, der helt stopper trafikken. Så kan de lære det.

Posted in Nørderi | 2 Comments

Linksys WRT54G og Firewall Builder

!@(uploads/2006/01/wrt54g.jpg:R150 popimg: “Linksys WRT54G © Linksys – klik for større billede”)I januar skrev jeg et kort indlæg om min Linksys WRT54G router. Det blev kort, fordi jeg kunne henvise til Kurts weblog og hans gennemgang af routerens mange muligheder. Nu har jeg imidlertid selv rodet lidt med routeren og de muligheder man får, hvis man lægger en tredieparts firmware på den og som Kurt har jeg valgt den firmware, der hedder dd-wrt.

Projektet indeholder en web- og mailserver til min storesøster og en sikrere, WPA-baseret, WLAN-løsning til hendes hjemmenetværk. Imidlertid mangler WRT54G-routeren nogen ønskelige faciliteter fra fabrikken, såsom SNMP, ssh og ikke mindst en stateful firewall-funktion med gode konfigurationsmuligheder. Installation af dd-wrt løser alle problemerne og det er fantastisk let at gøre – man følger bare vejledningen.

Nu står man med en router, der i alle praktiske henseender er en mini-linux. Dermed kan man installere en kompliceret firewall-politik, baseret på Linux’ firewall-software, iptables. Opsætning af iptables er ret langhåret og fejl er ikke en acceptabel mulighed, når routeren står 300 kilometer væk.

!@(uploads/2006/05/fwbuilder.jpg:R200 popimg: “fwbuilder GUI screenshot – klik for større billede”)Her kommer næste produkt ind i billedet – fwbuilder. Firewall Builder er et GUI til konstruktion af firewall-regler til en samlet firewall-politik. Firewall Builder understøtter en lang række forskellige operativ systemer og firewall-produkter, blandt andet også Linux og iptables – endog med en template for netop WRT54G! GUI’en minder meget om Check Points SmartDashboard, som jeg allerede bekendt med fra mit arbejde, og den er faktisk rimelig intuitivt bygget op. I korte træk vælger man en source, en destination, en service (f. eks. web eller e-mail) og en handling – tillad, afvis eller drop. Firewall Builder kan ligefrem logge på Linksys-routeren og installere den definerede politik – så kan det ikke blive lettere.

En god sikkerhedspolitik tillader kun kendt trafik, både ind- og udgående. Ofte tillader små hjemmefirewalls al udgående trafik og det er noget skidt! Det betyder nemlig, at får man en trojansk hest indenfor firewall’en, så kan den kommunikere frit med sin skaber og sprede sig videre til andre computere.

En god løsning er at have en proxy-server og så kun tillade den at kommunikere med internettet. Kombineret med en lokal mailserver betyder det, at der ikke normalt vil være behov for, at computere på lokalnettet kan gå direkte på internettet. Undtagelsen er selvfølgelig VPN-forbindelser i forbindelse med hjemmearbejdspladser, men disse er normalt veldefinerede og dermed lette at tillade eksplicit.

Installationen af dd-wrt muliggør endvidere overvågning af routeren/firewallen, i en grad der ikke fandtes i den originale stand. Med snmp kan se interessante data på routeren, som f. eks. båndbreddeforbruget på internetforbindelsen og dermed vurdere, om man har brug for en større forbindelse.

Man kan også få logfilerne gemt på en ekstern server og dermed få mulighed for at auditere logfilerne. En meget almindelig fejl, begået af firewall-ansvarlige, er tillid til ens firewall – det dur ikke. Tillid er godt, men kontrol er bedre, som Vladimir Ilich Lenin så rigtigt sagde og det gælder i særdeleshed for firewall-logfiler.

Jeg er ikke helt færdig med projektet, men min foreløbige vurdering er, at kombinationen af Linksys WRT54G med dd-wrt-firmware og Firewall Builder, gør det muligt at producere en sikkerhedsløsning af professionel kvalitet, til en pris af omkring DKK 500,-.

Posted in Nørderi | Leave a comment

Lys i vinduerne

Husk at sætte levende lys i vinduerne i aften.

Gør det til minde om de hundredvis af modstandsfolk, der gav deres liv i kampen mod nazismen.

Gør det for at minde dig selv og andre om, at nazismens idealer desværre stadig blomstrer i dagens Danmark.

Gør det for at holde en smuk tradition i live.

Posted in Politik | 1 Comment

Dagens citat

Dagens dummeste kommentar må bestemt stamme fra Rigspolitichef Torsten Hesselbjerg, der i dagens udgave af metroXpress citeres for at sige (min fremhævning):

Det er er jo ikke mig, der har kørt bilen, så det er ikke mig, der i givet fald får en hastighedsbøde. Jeg har fået nogen ridser i lakken og har måttet stå til øretæver hele dagen, og det har så rigeligt været straf nok.

Det har så rigeligt været straf nok? Jamen, det skal jeg da huske på, hvis jeg en dag står i retten – der skal nok være nogen, der har været på nakken af mig inden da og så skal jeg da ikke også straffes efter loven… :roll:

Posted in Motorcykler, Politik | 3 Comments

Endelig en ny printer

!@(uploads/2006/04/hplj4050n.jpg:R200 popimg: “HP LaserJet 4050N © HP – klik for større billede”)For nogen uger siden skulle jeg lige skrive noget ud, men min blækprinter påstod der ikke var nogen farvepatron i :mad:. Det var der og jeg kunne mærke den langtfra var tom, så hele skidtet røg ud til storskrald – billige lort!

Min Oki OL810ex laserprinter gik itu for længe siden – den ene lås til låget knækkede af. Så nu var vi altså helt uden printer og det er godtnok træls! Så jeg blev pludselig vågen, da jeg i går så en Hewlett-Packard LaserJet 4050N, til salg på QXL. Auktionen var ret ny, men sælger havde sat en “Køb nu”-pris på blot 800,- kr.! Sådan en sag har nok kostet 15.000 kr. fra ny, så prisen var ok – spørgsmålet var så, om jeg overhovedet havde plads til den? Faktisk er der tale om en 4050TN, da den har fået en ekstra papiprbakke og sådan en fylder (HxBxD) 385 x 390 x 426 millimeter.

En hurtig opmåling i serverrummet, aka bryggerset, overbeviste mig om, at det godt kunne gå an. Så nu er jeg den glade ejer af en professionel netværks-laserprinter – i Århus :???:. Heldigvis har jeg fået brormand til at hente den og så kan vi få den med hjem, når vi om nogen uger alligevel skal til Viborg.

!@—

Posted in Løst og fast | Leave a comment