/var/blog/messages

Igennem lang tid var vores blandingsbatteri ved køkkenvasken utæt. Vi taler om flere år her, for hvordan pokker skiller man lige sådan et, når man ikke har prøvet den slags før? Og så tager den ene dag den anden. Trods hyppige optørringer af vand omkring batteri og vask, så endte bordpladen med at se skrækkelig ud, med en sort, jordslået kant, rundt om vask og batteri.

Det kunne ikke blive ved at gå, så for en måneds tid siden begyndte jeg at søge noget information på Internettet. Jeg fandt ret hurtigt ud af, at “Oras” er et dyrt mærke, som nok skulle være værd at reparere på og, ikke mindre væsentligt, til at få reservedele til. Derudover var det dog så som så med information, f. eks. om hvordan det skulle skilles. Utætheden var i drejetuden, så det skulle skilles meget ad. Grebet kom hurtigt af, men derfra kunne jeg ikke gennemskue den videre færd. Så jeg måtte have fat i min trofaste VVS’er og hans beskrivelse forvirrede mig endnu mere – men jeg havde heller ikke batteriet ved hånden og det besværliggjorde kommunikationen . Tilgengæld stod han lige ved grossisten, så jeg fik straks en pris på reparationssættet – 61,- kr.! Et nyt Oras Safira koster tilsammenligning 850,- kr. hos BilligVVS og op til 1250,- kr. andre steder.

Nu har jeg så fået en tegning af det og så er det meget lettere at se . På vedstående tegning har den drilske stump nr. 3. Den sidder fastholdt af to plasttappe, men på grund af den megen kalk, som med tiden havde aflejret sig på grund af utætheden, så kunne jeg ikke se samlingen mellem nr. 3 og 5 . Det lykkedes alligevel at gennemskue samme aften og indenunder dukkede den messing-møtrik op, som blikkenslageren havde omtalt – aha!

Så tog det kun ganske kort tid at skiille resten, hvorefter det hele røg i opvaskebaljen med en gang lagereddike og vand. Næste dag så det ud som nyt og jeg fik hentet reparationssættet, hvorfra også vedstående tegning stammer. Det er et reparationssæt, ikke et pakningssæt. Det indeholder vejledning, pakninger, smergellærred og hanefedt – alt hvad man skal bruge. Så efter at have givet alle de forkromede dele en gang Autosol, blev det renset af, som beskrevet i vejledningen og samlet igen.

I mellemtiden var bordpladen blevet slebet og havde fået 4 gange mat klarlak og en gang møbelvoks. Der havde været tætnet godt under kanten af vasken, så vandet var ikke kommet ind under den – tilgengæld var der slet ikke tætnet omkring blandingsbatteriet, så her var vandet løbet ind under og ned til undersiden af pladen og køkkenskabet . Det så ikke kønt ud, men der var ikke så meget at gøre, så det blev vasket grundigt med Rodalon og afslutningsvis fik det en gang svampebekæmpende olie – og det er jo ikke et sted det ses.

Efter 1½ uge, uden køkkenbord, blev det hele endelig samlet og det store, spændende øjeblik indtræf – var det blevet tæt? Ja, det var det!

Lessons learned:

1. Afmontér ikke blandingsbatteriet, før det adskilles! Så er det nemlig umuligt at holde fast i – der er kun to bløde kobberrør og to tynde gevindstænger.
2. Udsæt ikke reparationen – bordpladen blev aldrig pæn, uanset mit sliberi, så der er stadig den mørke kant omkring vask og blandingsbatteri.
3. Det er ikke så svært!

Dagens fødselar er min storebror, Jan. Deværre nåede jeg ikke at sende et kort i går, for vejret gjorde hjemturen lidt langsommelig og pludselig var klokken over postkassetømmetid . Så jeg håber, at dette her kan være et plaster på såret.

Når jeg nu er i gang med fødselsdagshilsner for denne dag, så kommer jeg ikke uden om min veninde fra kollegietiden, Mette Zinck, som jeg desværre kun alt for sjældent ser – stort tillykke med dagen til dig også .

Det vil ingen ende tage, for i dag har også Hans Olsen – Moto Guzzi-, BSA- og Nortonkører nede fra Stevns – fødselsdag. Hans ser jeg desværre også for sjældent, men jeg ved han er at finde, når Damptromleforeningen holder deres halvårlige Swap Meets.

Fra min studietid på DTH/DTU er der også en fødselar til i dag – Iben Posniak. Gad vide hvor hun er i dag?

Tillykke med fødsesldagen, alle sammen!!

!@(uploads/2006/01/Lynch.jpg:R67 popimg: “Lynch © Ingeniøren – klik for større billede”)Man siger ellers, at man ikke kan lære gamle hunde nye kunster, men det passer ikke! Det er Lynch, redaktøren på Ingeniørens satiriske bagside, et godt eksempel på!

Jeg har selv haft fornøjelsen – ja, jeg vil ligefrem sige æren – af at supportere ham i hans IT-bestræbelser og selvom han sikkert påstår andet, så har han udmærket forståelse for emnet.

Det demonstrerer han nu, ved at være hoppet på blog-bølgen med LYNCHERIET. For dem der ikke kender Lynch i forvejen, gengiver jeg her hans egen introduktion:

Mit navn er Lynch, og jeg er nok Danmarks mest typiske ingeniør. Hvis du hader den slags selvfede, skråsikre fagidioter, der altid mener at have tjek på det hele, så smutter du bare igen.

Snyd ikke dig selv for Lynchs skarpe pen (omend virtuel) – der vil komme guldkorn i spandevis .

!@(uploads/2006/01/SGU55M22SK.jpg:R150 popimg: “Bosch SGU 55M22SK © Bosch – klik for større billede”)Først brugte vi alle vores penge på et nyt spisebord, så brugte vi dem (igen??) på en ny vaskemaskine. I morgen får vi så vores nye opvaskemaskine – en fin Bosch SGU 55M22SK.

Vores gamle opvaskemaskine har længe været et problem. Først og fremmest vasker den ved for høj temperatur. Den laveste er 55°C og hvis man skal undgå glaspest må man ikke komme over 50°C. Dernæst er overskuffen gået i stykker – plastcoatingen er begyndt at falde af og metallet indenunder ruster væk i lyntempo. Udover at skuffen falder mere og mere fra hinanden, så giver det også flyverust på alt – det kan heldigvis fjernes med en gang autosol.

Maskinen stod altså for tur og vi havde sat DKK 6000,- af til formålet. Nu kom det gode tilbud så, tilfældigvis oveni alt det andet, men noget lavere end de 6000,- . Mon alligevel ikke januars menukort kommer til at indeholde en del omgange pasta med tomatsovs og risengrød?

Egentlig ville jeg lægge ud med en status over det forgangne år, men det er mere omfattende opgave, især når det skal formuleres kort – og det skal blog-indlæg helst. I stedet kaster jeg et kort blik tilbage på den sidste uges tid af 2005 – hvor der da også skete rigeligt!

Julen

Julen skulle tilbringes hos min søster og hendes to døtre i Viborg, hvor også min ældste storebror og vores forældre ville være tilstede. Det var første gang pigerne skulle på så lang en tur, men det gik fint. Vi kom afsted ved 10³⁰-tiden, den 24. december – kun ½-1 time senere end håbet . Vi havde regnet med to pauser à ½ time undervejs, men pigerne sov fint til lige før Kildebjerg rasteplads på Fyn. Her var vi så en lille times tid, hvor vi fik lidt mad og fik strukket benene. Pigerne sov igen inden vi nåede den nye Lillebæltsbro og vågnede først da vi kørte ind i Viborg – velprogrammerede børn . Trafikken var noget tættere, end vi havde regnet med, især henover Fyn og strækket mellem Frederecia og Vejle, men økonomicomputeren i bilen viste, at vi trods alt havde holdt en gennemsnitsfart på 99 km/t.

Turen tilbage var anderledes dramatisk. Vi kørte fra Viborg ved 12³⁰-tiden, 2. juledag. Sneen dækkede allerede villavejene, men hovedvej 13 var nu ganske fin. Da vi kom til Vejle drejede vi ned på motorvejen – og så stoppede festen! Her holdt 10.000 andre bilister og gloede – kun afbrudt af små pauser, hvor man bevægede sig et par kilometer frem med maksimalt 50 km/t. Det blev dog bedre og da motorvejen delte sig mellem Fredericia og Kolding, kom der igen lidt gang i den. Det varede dog kun til Lillebæltsbroen, så var det helt ned i sneglefart igen. Pigerne sov heldigvis, igen indtil lige før Kildebjerg. Her holdt vi så en pause, men kaos herskede og der var hverken højstole til pigerne eller nogen mad at købe. Pigerne fik deres madpakker og jeg fik en kop kaffe, før turen gik videre mod København. Mellem Langeskov og Nyborg kunne vi periodevis komme op på 80-90 km/t, men fra Stærebæltsbroen gik det igen ned i fart. Først omkring Køge var vejene så snefri, at vi kunne køre tæt på 100 km/t. Andrea var vågen en del af tiden, mellem Ringsted og Køge, og hun var ikke tilfreds! Hun faldt dog i søvn igen og så sov de begge til vi nåede Ballerup – efter 6 timers kørsel . Denne gang viste computeren en gennemsnitshastighed på blot 56 km/t… Pigerne skal dog roses – de tog turen fint og deres begejstring over at være hjemme i vante omgivelser var rørende.

Opholdet i Viborg gik fint, selvom Andrea syntes hun skulle kaste op, begge nætter . Vi havde ventet noget i den stil, så vi havde ekstra sengetøj med og kombineret med søsters vaskemaskine og uisolerede fyr, nåede vi at få vasket og tørret det meste af tøjet. Pigerne holdt ud til både dans om juletræ og gaveuddeling og de nød den megen opmærksomhed fra bedsteforældre, kusiner, faster og farbror – Emma var dog ikke så begejstret for fasters hund, som tilgengæld fandt Emma uhyre interessant .

Vaskemaskinen

!@(uploads/2006/01/WFL2851NN.jpg:R150 popimg: “Bosch WFL 2851NN © Bosch – klik for større billede”)Som tidligere nævnt stod vores vaskemaskine af, lige før jul. Jeg nåede at skille den ad og vaske en testvask og selvom HPFI’en ikke slog fra, så viste mængden af udstrømmende vand dog, at der skulle en ny maskine til. Heldigvis kender vi en i branchen, så den 27. december bestilte vi en Bosch WFL 2851NN, til en pris der matcher januarudsalgspriserne. Maskinen blev leveret den 29. og straks taget i brug – vores to vasketøjskurve var da suppleret med to sorte affaldssække, alle med top . Til dato har den vist vasket en 12-15 gange og kurvene er ikke tomme endnu, men det hjælper. Fragtmanden, der leverede vaskemaskinen, skal iøvrigt lige have et par rosende ord med på vejen. Egentlig måtte han slet ikke komme indenfor i huset, da hans forsikring ikke dækkede eventuelle skader han måtte udrette, men jeg havde brug for hjælp til at fjerne den gamle vaskemaskine og det gav han. Thumbs up, makker!

Lidt sygdom

Sygdom slap vi heller ikke for – pigerne fik et par tænder, snottede, hostede og havde feber. Jeg fik et maveonde og måtte skippe maden et par dage, men nåede dog lige at blive frisk til nytårsaften. Det nåede Emma desværre ikke og så måtte vi aflyse vores nytårsfest, da vi ikke ville udsætte vores gæster og deres børn for en unødig risiko. Nu er vi heldigvis friske igen og tilbage på arbejde og i vuggestue – pigerne blev helt vilde, da jeg fandt deres flyverdragter frem i morges . Nok er mor og far godt selskab, men vi bliver alligevel lidt kedelige i længden .

Så er WordPress 2.0 frigivet og jeg har opgraderet min blog. Jeg har testet lidt og ikke fundet nogen fejl, men sig endelig til, hvis I oplever noget her, I mener er forkert.

Hvad kan WordPress 2.0 så, som version 1.5 ikke kunne? Well, primært er der kommet et WYSIWYG-skriveinterface. Desuden kommer version 2.0 med et nyt anti-spam-system, som dog kræver at man tegner abonnement – og jeg synes Spam Karma 2 fungerer tilfredsstillende (det har stoppet over 39.000 kommentar-spams, bare på denne her blog ).

Der er altså ikke den helt vilde grund til at opgradere, hvis du allerede kører seneste version af 1.5-udgaven.

Det passede jo så godt, at vaskemaskinen brændte af, 3 dage efter vi havde fået vores nye, dyre, spisebord ind af døren. Derfor var jeg da heller ikke stort overrasket, da jeg i går kom ud til bilen, for at køre op og hente pizzaer, og opdagede et “tredie hjulspor”, midt i mellem de normale to .

Et hurtigt dyk ned i jordhøjde afslørede hurtigt problemet – skjoldet under motoren var gået løst og hang ned bagtil. Ved at bakke ned gennem indkørslen havde det skrabet det ekstra spor i sneen – det var altså ikke ligefrem noget jeg kunne køre længe med. Normalt ville jeg nok have kravlet ind under bilen og ordnet det selv, men med 5 cm. sne i indkørslen var det ikke særligt tillokkende.

Så i morges ringede jeg til Peugeot Ballerup og forklarede dem problemet. “Kig ned med den, så ser vi på det med det samme. Som sagt, så gjort og efter 15 minutters ventetid var min bil klar igen – bundskjoldet havde fået et par skruer og nogen strips, men hvis det faldt af igen, så skulle det skiftes.

Pris? Det er da stadig jul, så det skulle de ikke have noget for!