/var/blog/messages

Efter mange års stagnerende fødselstal, bliver der nu igen født flere børn i Danmark – det kunne man læse i dagens udgave af Urban. Begejstringen vil næsten ingen ende tage, idet der er født en procent flere børn i 2003, end i det foregående.

I samme udgave af Urban kan man læse om amternes nye praksis for fertilitetsbehandling. Flere amter er begyndt at tilbyde hjælp til barn nummer to, hvor man ellers tidligere har været henvist til dyre privatklinikker. Tilbudet gælder de par, der i forvejen har gennemgået fertilitetsbehandling og ved den lejlighed har fået nedfrosset overskydende befrugtede æg.

Den praksis vil Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) , med et lovforslag, nu forbyde. Et af Venstres argumenter imod denne praksis er, at folk ikke længere er barnløse, når de har fået barn nummer et og at barnløshed iøvrigt ikke er en sygdom!

Det er skræmmende, at der sidder så store ignoranter i Folketinget. Nej, barnløshed er måske ikke en sygdom – der er for eksempel mange der frivilligt vælger at være barnløse. Nu er det imidlertid ikke barnløshed man behandler, men ufrivillig ufrugtbarhed. Hvis Hr. Løkke Rasmussen ikke mener det er en sygdom, så mener jeg ikke Hr. Løkke Rasmussen besidder den rette indsigt og de rette kvalifikationer til at bestride en post som sundhedsminister.

Overlæge Anders Nyboe Andersen fra Rigshospitalets fertilitetsklinik taler om forskellige grader af frugtbarhed:

• Frivillig frugtbarhed – ønsket graviditet
• Frivillig ufrugtbarhed – sterilisering, brug af p-piller
• Ufrivillig frugtbarhed – uønsket graviditet
• Ufrivillig ufrugtbarhed – nedsat fertilitet

I det offentlige sygehusvæsen er der masser af hjælp at hente til de tre første grupper. Gravide tilbydes skanninger, fødselsforberedelser, jordemoderkonsultationer og fødsel på et sygehus, under opsyn af dygtige læger. Sterilisering foretages ligeledes af det offentlige, ganske uden beregning. Og er man så uheldig, at man er blevet uønsket gravid, så kan man få foretaget en abort – ja, man kan faktisk få foretaget alle dem har lyst til, på det offentliges regning. Ingen af disse tre kategorier kan regnes som værende sygdom, men tilbuddene mangler bestemt ikke.

Vil Hr. Løkke Rasmussen så tage konsekvensen af VK-regeringen spareiver? Én abort pr. person, resten må vi selv betale? Én fødsel pr. person, resten må vi selv betale? Én gynækologundersøgelse i forbindelse med p-piller, resten må vi selv betale? Jeg tvivler.

Amternes tilbud om hjælp til barn nummer to hænger sammen med den stigende succesrate på fertilitetsbehandlingerne – hvor der før ofte skulle bruges tre forsøg, lykkedes det nu oftere i første eller andet. Amterne opererer altså indenfor de givne budgetter, når de tilbyder denne ekstra hjælp. Amterne selv synes pengene er givet godt – prisen for barn nummer to er blot to trediedele af prisen for første og kvinderne slipper for at skulle igennem den hårde belastning, som en hormonkur er.

Hr. Løkke Rasmussen er tydeligvis ikke selv berørt af ufrivilig barnløshed – så ville han nok have set anderledes på sagen. Maj-Britt og jeg har netop været igennem halvandet års fertilitetsundersøgelser, behandlinger og skuffelser – en oplevelse vi end ikke under Hr. Løkke Rasmussen. Vi har været heldige – det lykkedes i andet forsøg og Maj-Britt er nu gravid med tvillinger. 🙂 Flere end de to børn skal vi nok ikke have, så egentlig kan jeg være ligeglad med Hr. Løkke Rasmussens forslag – men andre er ikke så heldige og de bør ikke lide under Hr. Løkke Rasmussens inkompetence 🙁

Om 10 år forventer lægerne, at op imod 50% af alle danske mænd ikke vil kunne få børn, uden fertilitetsbehandling. Samtidig skriger politikerne op om truslen fra ældrebyrden og ønsker at fjerne eller reducere de yngre årganges muligheder for efterløn og pension (de er jo selv gamle nok til ikke at blive berørt). Nu vil de så også fjerne den yngre generations muligheder for at få de børn, der skal forsørge os, når vi bliver gamle.

Hvem stemmer du på, til næste valg?

…. i små bidder

Hver dag cykler jeg til Hareskov station og tager toget ind til Ryparken, hvorfra jeg går det sidste stykke til mit arbejde. Sådan har det været i små to år.

Det sker jeg møder gamle venner på vejen – Jakob og Søren for eksempel, der begge bor på Østerbro, men arbejder længere ude på landet. Inderfor den seneste uge har jeg imidlertid mødt to, som jeg ikke lige havde regnet med at møde der, eller i det hele taget møde igen. Først mødte jeg Troels, der ligesom jeg kommer fra Stenstrup på Sydfyn og hvis far var min dansklærer i 1. klasse. Han syntes jeg så bekendt ud og måtte tilsidst spørge. I dag mødte jeg så Kenneth O., som boede på naboværelset på mit kollegie i Hjortespring.

Troels har jeg nok ikke set, siden han gik ud af gymnasiet i 1986 og Kenneth flyttede vist fra kollegiet før jeg gjorde og det var i 1998. Pudsigt nok, så arbejder både Troels og Kenneth for Novo Nordisk, men det er jo også et stort firma. Lidt underligt, at man skulle løbe ind i to personer fra ens fortid på samme sted, indenfor så kort tid.

Skulle Troels eller Kenneth en dag finde forbi her, så skal de vide, at jeg synes det var rigtig hyggeligt at se dem igen og jeg vil huske at kigge efter dem i fremtiden (you can run, but you can’t hide 😉 )

– eller hvorfor jeg startede min weblog.

Jeg hader nye sko. Jeg hader at gå rundt i skobutikker og kigge på hundredvis af sko, uden at se noget der lige falder i min smag. Jeg hader at sidde og prøve det ene halve par sko efter det andet. Jeg hader at skulle spørge personalet, om de gider hente venstre sko, så jeg kan prøve den også. Jeg hader at betale 5-700 kroner for noget fodtøj, som slides op i løbet af et halvt år.
Ikke mindst, så hader jeg at gå nye sko til! Jeg hader at skulle skille mig af med mine gamle sko, netop som de er blevet gode at gå i.
Jeg er ikke begejstret for at pudse sko, men jeg gør det alligevel – mindst én gang om ugen får alle sko et tjek og bliver pudset efter behov. Det ser pænt ud, skoene holder længere og man får ikke så let våde sokker.

Desværre går jeg meget skævt på mine fødder, så mine skosåler slides op i løbet af ingen tid. De fleste sko jeg kassérer er stadig fine i læderet, men slidt helt igennem på hælen.
For nogle uger siden måtte jeg på den igen. Maj-Britt og jeg cyklede en tur til Herlev og så på sko. Der var heldigvis et par, næsten magen til mine gamle og nedsat til 399 kroner, så dem købte jeg straks. Nu havde jeg så to par brune sko, der var ret nedslidte og kunne godt mærke at de nye støttede foden bedre. Surt 🙁

De ældste var slidt helt igennem, så man kunne se hulrummet i hælen, men det nyere par var ikke så slemt. Så jeg tænkte jeg ville prøve at høre den lokale Mr. Lihn-hælebar om der kunne gøres noget – jeg havde ikke meget håb, men det skulle prøves. Jeg må indrømme, at jeg fik min respekt for veludført håndværk reetableret! For 103 kroner fik jeg nye hælekapper på og kunne hente dem allerede næste dag! Resultatet var forunderligt – skoene var som nye, til en sjettedel af nyprisen.
Den efterfølgende lørdag tog jeg så de helt nedslidte med – det kunne jo være! Mr. Lihn fortvivlede ikke, men det større slid kostede 20 kroner ekstra og skoene var klar på en halv time! En halv time! Første gang havde jeg åbenbart afleveret dem for tæt på lukketid og derfor kunne jeg først hente dem dagen efter.

Så nu har jeg tre par excellente brune hverdagssko, hvoraf de to par allerede er gået til. Pragtfuldt!

Hvad har det så med min weblog at gøre? Jo såmænd, jeg synes simpelthen det var en så fascinerende oplevelse, at jeg var frustreret over ikke at kunne dele den med flere. Jeg manglede en weblog!

Og det vil netop være den slags ting, jeg vil bruge min weblog til – delagtiggøre omverdnen, når jeg bliver klogere. Når jeg undres. Når jeg fascineres. Når jeg irriteres. Eller når jeg keder mig 🙂

/Uffe

I lørdags rundede jeg endnu et år og skal nu huske, at jeg er 36. Nogen vil måske mene, at jeg ikke har opført mig pænt, i det forgangne år – men husk på, at jeg er motorcyklist og som alle andre motorcyklister har jeg længe ønsket mig noget regn, så saltet kunne blive skyllet af vejene. Derfor betragter jeg lørdagens kraftige regnskyl som en venlig hilsen fra Odin selv 🙂

Det har været en travl, men hyggelig weekend 🙂 Mine forældre kom på besøg fra Sydfyn – som sædvanligt kom de over fredag eftermiddag og tog afsted her til morgen. Min ældste bror – Jan – kom lørdag aften og kørte hjem igen til Viborg, søndag aften. Endvidere var mine svigerforældre på besøg om lørdagen, til boller og lagkage, og aftensmad. Så der var masser at se til – heldigvis har jeg Maj-Britt 😉
Resten af mine søskendeflok – dvs. Karsten og Lone – kunne desværre ikke komme, men vi nåede da at få en lille sludder i telefonen.

I går var vi på Christiania 🙂 🙂 🙂 – Jan, vores forældre, Maj-Britt og jeg. Vejret var jo perfekt til en tur på det gamle voldanlæg. I dag skriver alle aviserne om en snarlig politiaktion mod Fristaden, så måske vi kun lige nåede det, i sidste øjeblik.
Vi fik også kørt i Metro og det var nyt for alle “turisterne” – Far og Jan fandt da også pladser helt oppe foran på hjemvejen, så de kunne sidde og lege vognstyrere 🙂

Jeps, det var en hyggelig weekend – det er dejligt med en dejlig familie!

/Uffe

Jeg så, for en sjælden gangs skyld, lidt TV2 i dag (foretrækker ellers DR1 og DR2). I programmet 16½ var der et indlæg om Weblogs, hvor de bla. fortalte, at der ca. var 500-1000 Bloggers i Danmark. Så jeg er altså én ud af 1000 – well, der er kun ca. 700 indregistrerede Moto Guzzi’er i Danmark og en af dem er min, så jeg er i hvert fald også én ud af 700 🙂

Ja, nu må vi lige se og så iøvrigt klappe hesten. Adressen for min blog i fremtiden, bliver nok blog.andersen.nu, men det skal jeg lige overveje…

/Uffe